Renée Toft Simonsen om børn og perfektionisme #ARTIKEL

I FORHOLD TIL BØRN ER PERFEKTIONISME NOGET AF DET VÆRSTE

Renée Toft Simonsen (Privatfoto)

Perfektionisme virker som en spændetrøje, og den skal vi af med, når vi opdrager det kæreste eje – vores børn. Det mener forfatter, Renée Toft Simonsen, som opfordrer kvinder til at kigge på sig selv med kærligere øjne.

Af Louise Boo Jespersen

Med mor-rollen følger en forpligtelse for livet. Hertil kommer en masse kærlighed, ansvar, usikkerhed, glæde, utilstrækkelighed, lykke mm. Alt sammen blandet i én pærevælling.

Selvom kvinder og mødre ofte stiler efter det bedste af det bedste, er livet som mor langt fra perfekt.

Vi bør derfor stoppe op og se på vores mor-rolle fra et mere kærligt ståsted.

Og der er en stor gevinst at hente, hvis vi mødre lægger ideen om det perfekte på hylden.

I stedet bør vi gøre, hvad vi mener, er det rigtige og ikke normer givet af samfundet og andre idealer.

”Vi kan ikke styre og kontrollere, hvad de små selvstændige væsner tænker, tror og mener. Vi er ikke perfekte, og ungerne behøver ikke at være perfekte. Det er vigtigt, at være opmærksom og reflektere over dette. Vi bliver dømt på det ja. Men på en eller anden måde skal vi forsøge at gøre os fri af det”, siger forfatter og mor til fire, Renée Toft Simonsen.

Jeg er f*cking hot!

Renée Toft Simonsen er netop aktuel med bogen, ”Jeg er f*cking hot!”

Omdrejningspunktet er overgangsalderen, men temaerne går på tværs af alder.

Følelser som sårbarhed, skam, dårlig samvittighed, anerkendelse, accept og angsten for afvisning er noget, som vedrører os alle. Perfektionismen er blot én af flere universelle følelser, som bogen griber fat i.

Men netop perfektionismen kender Renée Toft Simonsen særlig godt til. Både som ung model, som mor og som mere erfaren kvinde, går perfektionismen igen.

En perfektionisme, som går hånd i hånd med anerkendelse og sårbarhed. Anerkendelse for, at det, man har gjort, er godt nok. Og sårbarhed, hvis man ikke lever op til egne og samfundets forventninger. Det står især klart i rollen som mor.

”Kvinder der bliver mødre, er bare vigtige, fordi afkommet er så væsentlig. Kvinder er jo alle dage blevet dømt og bedømt på deres rolle som mor, og hvordan de var mor. Hvis ungerne laver ballade, så bliver der henvist til dårlig opdragelse. Så det er et sårbart emne. Det, at være mor, er ENORMT sårbart”, siger Renée Toft Simonsen.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen om ikke at lytte udad men indad

Hun mener dog, at sårbarheden kan vendes til noget positivt. Hvis vi tør vise den, stå ved den og tale om den, kan sårbarheden blive en styrke. Men det kræver mod. Og det er ikke nemt.

Ifølge Renée Toft Simonsen bliver vi nemlig fodret med perfektionisme fra barnsben. Billeder af perfekte ting, film med perfekt facade, blade, fjernsyn og TV-serier – alle spækket med det perfekte i alle former og afstøbninger.

På den måde får vi en ide om, at det er sådan, vi også selv bør være. Renée Toft Simonsen mener derfor, at præsentationen af virkeligheden gør, at vi selv sætter idealerne højt. Dermed fremstår vi også endnu mere sårbare.

En kvindeting og accepten af en mere holdbar virkelighed

”Det er bare aldrig godt nok, vi er aldrig tynde nok, vi er aldrig kloge nok. Det er sådan en kvindeting. Og det vil blive ved hele livet, hvis vi ikke stopper op og reflekterer”, siger Renée Toft Simonsen.

Hun mener, at kvinder kan være hårde til at dømme hinanden.

Det perfekte findes overalt, så godt, er aldrig godt nok. Og det kan være svært at gøre sig fri af idealerne. Især når man som Renée Toft Simonsen er opdraget til at rette ind.

LÆS OGSÅ: Christine Feldthaus om “Kvinde er kvinde værst”

Som hun selv siger, skulle alle den samme vej, og vejen var fuldstændig lige. At afvige fra normalen og idealerne har altså ikke ligget lige til højrebenet.

For Renée Toft Simonsen er det en balance.

For når det kommer til opdragelse og for eksempel uddannelse, så lever samfundets idealer om det perfekte i bedste velgående. Her er vejen snorlige og ikke nem at forlige sig med.

”Jeg havde sparet penge op, og så tænkte jeg, at de skal bruges til verdens bedste uddannelse. Hvis mine unger gerne ville på Oxford eller Harvard – SÅ skulle de have mulighed for det. Jeg ville give dem den bedste mulighed i hele verden. Prøv og hør her. De gad bare ikke have en uddannelse,” siger Renée Toft Simonsen og griner.

Hun uddyber, at den yngste søn tydeligt har sagt fra og ikke gider skolen. Den beslutning var ikke nem at fordøje. Og den passede ikke ind i historien om at give børnene de optimale muligheder for deres videre færd i livet.

Men som Renée Toft Simonsen forklarer, så handler det om, at der er flere måder at gøre tingene på. Og at det ikke nødvendigvis indebærer at følge den diskurs, der bliver stukket ud.

I forhold til uddannelse indebærer det hele belønningssystemet. At de unge bliver belønnet, når de går direkte fra folkeskolen over i gymnasiet og videre fra gymnasiet til universitetet.

Den måde er ifølge Renée Toft Simonsen blevet den rigtige måde, som mange unge stiler efter. Men det fører til en øget konkurrence, hvor de unge hele tiden skal præstere og være perfekte inde på midten. Netop det, er hun meget imod.

LÆS OGSÅ: Christine Feldthaus om succes og konkurrencestaten

”Ved at være perfekte, lærer vi vores børn at præstere, behage og føle, at de konstant skal bevise deres værd for at blive elsket”, siger Renée Toft Simonsen og uddyber:

”Det er vigtigt, at vi kigger på vores unger og bliver opmærksomme på, om vi er med til at skubbe til vores børn. Er vi med til, at de kun er noget værd, når de præsterer. Og hvis vi er det, hvordan kan vi så ændre det. Har vi lyst til, at det skal være sådan?” spørger Renée Toft Simonsen.

Svaret på spørgsmålet giver hun selv.

For hendes yngste søn skulle det ikke være sådan. Nok spillede hendes egen perfektionisme hende et puds, da alle mødre blot vil det bedste for deres børn. En uddannelse kan man altid falde tilbage på.

Men ikke langt fra perfektionismen ligger accepten. Accepten af, at der er andre veje at gå og anerkendelsen af, at det er mere end godt nok.

Accept, bevidsthed og opmærksomhed er vejen frem

Accept er et af flere redskaber, der kan tages i brug, når perfektionismen banker på. Renée Toft Simonsen forklarer også, at man når et langt stykke ved at være bevidst og opmærksom på perfektionismen.

”Det, man kan gøre, er, netop at være bevidst om, at der kommer små selvstændige væsner ud af os”, siger Renée Toft Simonsen.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen om børneopdragelse

Hun uddyber, at vores børn er egenrådige individer, og alt nok skal gå – perfektionisme eller ej.

”På et eller andet tidspunkt, bliver man nødt til at give slip på perfektionismen. Og jeg gør det i det omfang, hvor jeg bliver opmærksom på den. Det er det, jeg har arbejdet med. Det med at blive opmærksom på den og se og kigge på den. På den måde bliver den mindre”, siger Renée Toft Simonsen.

Og med dette citat er vi tilbage ved start.

Mor-perfektionismen er der. Den ligger i mange mødres DNA og stræber mod at gøre alt til UG med kryds og slange. Den forsvinder ikke lige med et knips. Men ved at turde vise den og tale om den, giver vi langsomt slip på perfektionismens faste greb.

Som Renée Toft Simonsen udtrykker, skal vi blive bedre til at acceptere os selv og se hinanden med kærlige øjne.

Om Renée Toft Simonsen (født 1965): Tidligere topmodel. Er uddannet cand.psych fra Aarhus, forfatter til børnebøgerne om Karla og har også skrevet voksenbøger. Renée Toft Simonsen er stifter af delenbarn.dk. Er gift med sangeren, Thomas Helmig.

LÆS OGSÅ: 10 hurtige om Renée Toft Simonsen

Vil du have endnu mere Filterfrit? Så følg os på både Instagram hvor vi hedder Filterfri_com og på Facebook har vi siden Filterfri.