#10-ÆRLIGE: Christine Feldthaus

Vil du have læst denne side med LYD?
Kort om dig: 55 år, fraskilt og mor til sønnen Alfred
1. Tre ord, der beskriver dig som mor:
Det kan gøres med ét ord: CURLINGMOR
2. Mest serverede børneret i hjemmet:
Min søn er lige flyttet hjemmefra, men ellers må det være pizza
3. Et træfsikkert råd (fra mor til mor):
Gør det så godt som du kan og slap af resten af tiden
4. Et eksempel, når mor springer over, hvor gærdet er lavest:
Når man lader lader sit barn sidde 6 timer og spille skydespil foran en stor portion ostepops
5. Hvis jeg siger pyt-knap, hvad siger du så?
Sådan en burde alle have. Man kan lave det ud af de nye mælkekartoner med skruelåg – det er en glimrende pytknap.
6. Hvad er den største hvide løgn på dit mor-CV (den med julemanden gælder ikke!)
Jeg har faktisk aldrig løjet særligt meget om min mor-rolle, nærmere stået frem i “en curlingmors bekendelser på DR2” og indrømmet mine fejl og mangler…
7. Færdiggør sætningen: Livet før børn var…
Mere ansvarsløst – friere og med færre bekymringer
8. Færdiggør sætningen: Livet med børn er…
med til at man bevarer jordforbindelsen og får fingrene ud af egen navle
9. Færdiggør sætningen: Når mine børn flytter hjemmefra/er flyttet hjemmefra…
Så vil jeg spille meget høj musik, spise i sofaen hver aften, se serier til sent på natten, ikke skamme mig over at komme senere hjem end min søn, og gå i seng uden at rydde op i huset…= leve som en teenager.
10. Det er vigtigt at hylde det uperfekte mor-liv, fordi….
Det perfekte er forudsigeligt og meget meget kedeligt. Derfor.
About the Author
Nicola -
Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!