Renée Toft Simonsen om børneopdragelse #ARTIKEL

BØRNEOPDRAGELSE SET I BAKSPEJLET

Renée Toft Simonsen med sine fire børn (privatfoto).

Der kommer en dag, hvor vingerne er flyveklar, og børnene forlader den ellers trygge rede. Det har Renée Toft Simonsen oplevet fire gange. Hun er netop aktuel med bogen ”Jeg er F*cking hot!”. – En bog, som ikke var skrevet uden livslektien fra moderskabets lange opdagelsesrejse og alle erfaringerne fra børneopdragelsen. 

Af Louise Boo Jespersen

”Først når vi har lært det, vi skal lære, føler vi os klar til at løse opgaven, men da er øjeblikket passeret”.

Sådan beskriver Renée Toft Simonsen den dag, det gik op for hende, at den mellemste søn var blevet stor. Så stor, at han var klar til at flytte hjemmefra.

Renée Toft Simonsens bog kan købes hos bogforhandlere fra i dag (d. 3. april).

Episoder om sønnens første flyvefærd, er gengivet i Renée Toft Simonsens nye bog. Emnet er overgangsalder, et forsvar for sårbarheden og meget, meget mere.

For mens overgangsalderen rammer hende for fulde drøn med den ene svedige aften efter den anden. – Deraf bogens titel ”Jeg er f*cking hot!”, ser hun tilbage på sit liv med børn og de historier og overvejelser, hun har gjort sig.

”Mange af de ting, jeg har lært, har jeg lært gennem moderskabet. Jeg siger ikke, de ikke kan læres, hvis man ikke er mor. Men jeg har bare lært dem af den vej. Jeg har lært rigtig meget af mine børn. Både om mig selv, men også om mennesker generelt”, siger Renée Toft Simonsen.

Når hun kigger tilbage på opdragelsen af hendes fire børn, står alt mere klart, end da hun befandt sig i ”orkanens øje”.

De vise ord er ikke til at tage fejl af. Det gælder om at være mere tilgivende over for de fejl, der begås i livet med børn. For ifølge Renée Toft Simonsen kan ingen undgå at fejle, mens vi lærer, hvordan noget hænger sammen.

Hvis og hvis…og for hvis skyld? 

Én ting hun dog fortryder i sin opdragelse er skældud. Men selv, hvis hun kunne gøre noget om, er det svært at føre helt ud.

”Jeg tror, der er masser, jeg ville have gjort anerledes med den viden, jeg har i dag. Men jeg ved ikke, om jeg reelt ville kunne gøre noget anerledes”, siger Renée Toft Simonsen.

Hun uddyber, at én ting er bagklogskabens klare lys. Noget andet er, at vi jo bare er mennesker. Og mennesker begår fejl, selv under ideelle omstændigheder.

Renée Toft Simonsen fortæller, hvordan samfundets normer om god børneopdragelse også spiller ind.

Datteren Ulrikke og sønnen Christian var små, da hun mødte Thomas Helmig. Og hun kan huske, hvordan hun gerne ville have børnene over i deres egen seng. Men det var ikke en nem opgave, for de var vant til at sove hos hende. Især Ulrikke.

Renée Toft Simonsen erindrer at reagere med skældud, fordi datterens trods mod at sove i egen seng ikke harmonerede med hendes systemer.

Sovesystemet var dels hendes eget personlige regelsæt. Dels et normbaseret regelsæt fra samfundet om, hvad børn skal og ikke skal.

”Det kom blandt andet fra, at sådan gør man. Selvfølgelig skal der være nogle ting, der er fast. Men når jeg kigger tilbage, så kunne jeg godt ønske, at jeg bare havde slappet mere af indimellem i stedet for altid at have så mange fikse ideer om, hvordan noget skulle være”, siger Renée Toft Simonsen eftertænksomt.

Renée Toft Simonsen med datteren Ulrikke og sønnen Christian.

LÆS OGSÅ: Psykolog om at lytte til sin mavefornemmelse

Et tilbageblik på episoderne med din og min seng og Renée Toft Simonsen spekulerer, for hvis skyld, det var.

I dag ser hun det som et sundhedstegn, at børn gerne vil sove med deres forældre. Som en ulveflok, hvor der er størst tryghed i flokken.

Selv udtrykker hun, at det heldigvis ikke lykkedes at afskære børnene fra flokken. Soveprojektet endte med én stor bunker, hvor alle sov sammen.

I dag ser hun også gennem fingre med, hvad kloge hoveder ellers måtte mene om børn i egen seng.

”Det kan godt ske, at eksperter siger, at alle får en bedre søvn, hvis de sover i hver deres seng. Det er muligt, at der er nogle, som har fundet ud af det. Men hjemme hos mig ser det faktisk anerledes ud. Og det må det gerne. Og så er det med at holde fast i det”, siger Renée Toft Simonsen.

Hun uddyber, at når alt kommer til alt, er det jo ligegyldigt, hvor børnene sover. Det vigtigste er at have kontakt til sit indre kompas og gøre, hvad der føles rigtigt for den enkelte familie.

Tal skammen ud og se igennem moraliserende kommentarer

Uanset om der er tale om normer inden for aftenputning, manerer ved bordet eller hvad der ellers er ”rigtigt” at gøre, er vi nødt til at tale om det. I hvert fald, hvis det stritter imod det, vi selv mener er rigtigt at gøre i opdragelsen af vores børn.

”Vi er nødt til at træffe valg, der er kærlige og konstruktive, fremfor at holde ud og gøre alt muligt, vi i bund og grund finder meningsløst”, siger Renée Toft Simonsen.

Hun forklarer, at skammen ligger på lur, hvis ikke vi er tro mod vores overbevisning. Og netop skammen er ofte forbundet med mor- eller farrollen, familien og børneopdragelse.

Mange vælger måske at sige noget, som ikke passer. Eller måske bare undlade at nævne ting, hvis det går imod normen. I eksemplet med aftenputning kunne det munde ud i, at man ikke fortæller, at man sover sammen med sine børn.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen om ikke at lytte udad men indad

Men lige der opstår problemet. For som Renée Toft Simonsen siger, så skammer vi os i det øjeblik, vi ikke står ved, hvem vi er. Og skam er en smertelig følelse, der får os til at føle os forkerte.

Den eneste kur mod skammen er derfor at få sat ord på. Ellers tager skammen over og kan styre vores liv.

Renée Toft Simonsen forklarer, at vi som mødre bliver nødt til at sige det, som det er. Fuldstændig hudløst og ærligt, selvom det ikke er så let, som det lyder.

”Du skal være meget modig for at gøre det. For det indebærer jo, at du – hvis nogen har brug for det – bliver dømt eller fordømt. Hvis der for eksempel samfundsmæssigt og på alle platforme er en konsensus om, at børn skal sove i deres egen seng. Så lægger man sig åben for kritik, hvis man vælger noget andet”, siger Renée Toft Simonsen.

Det gælder altså om at være ærlig omkring mor-rollen. Fra graviditeten til opdragelsen af ens børn.

I den proces vil der sikkert komme et par moraliserende kommentar eller tre. Men dem opfordrer Renée Toft Simonsen til at lægge til side.

”Det er vigtigt at huske, at kommentaren ikke handler om mig eller det, jeg har gang i, men derimod om dem selv”, siger hun.

Igen påpeger Renée Toft Simonsen, at man skal vælge en vej. Mødre skal turde stole på sig selv og stå ved det. Der danner sig altså et mønster: Sådan er det måske for jer, men det fungerer ikke for mig.

Utopien om det fine mågestel

Renée Toft Simonsen (Privatfoto)

Børneopdragelse er ikke nogen nem opgave, og som Renée Toft Simonsen udtrykker, er det en rejse med fejl og mangler.

Heldigvis lærer vi af vores fejl, og alderen spiller ind og gør os klogere. Så klog, at man måske i virkeligheden først er rigtig klar til at opdrage et barn, når det er fløjet fra reden.

I hendes bog, beskriver hun mågestellet, og hvordan vi alle sammen viser alle succeserne frem fra vores liv, familie og karriere.

”Vi vil alle sammen altid have tendens til at søge at male det skønneste billede over den verden og det liv, der er vores, fordi vi har brug for historier, der giver livsmod og håb og ikke mindst historier, som andre vil synes om”, skriver Renée Toft Simonsen i de sidste kapitler.

Men som hun også skriver om mågestellet, er det blot toppen af isbjerget. En illusion.

Sådan forholder det sig også, når der lukkes op for familielivet med de dejlige børn og os selv som mødre.

LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen om børneopdragelse og perfektionisme

Vi er alle fine på overfladen. Men i den utopiske fremstilling af vores familie, skal vi ifølge Renée Toft Simonsen huske én vigtig ting:

Vi må selv finde den rette balance mellem andres normer, og det rigtige for netop os. Når der er tunet ind på den rigtige kanal, gælder det om at være tro mod vores valg og holde skammen borte ved at tale om moderskabet på ærlig vis.

Disse vise ord står klart. Især når man spoler livet tilbage og kan se opdragelsen i retrospekt.

”Jo ældre børnene bliver, og især når de flytter hjemmefra. Så får jeg lige pludselig tid på en anden måde end før. Det er også med den baggrund, jeg har skrevet bogen. Der er lige pludselig tid til at reflektere og at være i kontakt med, hvordan jeg virkelig har det”, siger Renée Toft Simonsen.