Klik her! Hvis du heller ikke vil gå glip af  
Grums og ufiltrerede sandheder om livet med børn

Louise uden filter

 

Vil du have læst denne side med LYD?

Jeg er mor til Malou på 4 år, fraskilt og på vej mod midt trediverne.

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40.

Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Alligevel er jeg i dag indehaver af hele pakken…på nær vovsen, som så alligevel halvt er ”gået i opfyldelse”, da eksmanden har anskaffet sig en firbenet ven. Hunni er nu en flittig besøgende.

Bor i dag i Bronx…Holstebronx:) Efter diverse ophold i den store vide og vilde verden har jeg alligevel valgt at slå rødder i min hjemstavn i provinsen.

Her på fjerde år er jeg ved at være nogenlunde integreret i mor-rollen. Som må siges, at være et af mine to fuldtidsjob. Det andet er gymnasielærer. Men det er easy-peasy.

 

DU KAN læse mine klummer her: Louises klummer

 

Det bedste ved børn: Når de sover…og når de siger sjove ting.

Det værste ved børn: Når de afbryder, er næsvis og ikke hører efter.

Når jeg ikke arbejder og er mor, så elsker jeg, at: tage uforstyrret sol på terrassen samt at finde gamle ting på loppemarkeder og genbrugsstationer og lave nye ting ud af gamle.

Uønsket, men indrømmet – en yndet hobby: At gå på tilbudsjagt i Netto, Rema og Lidl. Og når det gode tilbud er der – hamstre for hårdt af alt fra toiletpapir til Lurpak! (Sidstnævnte ender ofte i køtilbud sammen med alle pensionisterne)

Irriterende vane: Chips-racist: Sorterer de brune og andre beskadigede chips fra i en bunke ved siden af skålen/posen + chips der er for ”olierede” ender i samme bunke

Tilhænger af: Slush ice, chokolade milkshake og EM- og VM slutrunder i håndbold og fodbold.

 

 

LÆS OGSÅ mine blogs om livet før børn:

med ørne og minus 50 grader om vinteren: Mongoliet-blog

med konflikt, tåregas og dage der aldrig er kedelige i Ramallah på Vestbredden: Palæstina-blog

 

Del filterfri.com
>