Psykolog om presset over, at alle er deres egen lykkes smed #ARTIKEL

Du er ikke din egen lykkes smed og troen på, at vi er det, skaber både forvirring, frustration og skam hos mange mødre, ifølge psykolog.

Af: Nicola Sandra Voss 

I denne tid hører vi ofte, at du er din egen lykkes smed. Du kan, hvis du vil, og hvis du ikke vil det nok, så kan du takke dig selv.

Det tror mange mennesker fejlagtigt, og man kan derfor spørge: Hvem har lyst til at vise verden, at de ikke er gode nok, eller at de har fejlet eller værre endnu. – At de er mislykket?

Det fortæller psykolog Kit Lisbeth Jensen fra www.psykologonline.net og forklarer videre:

Det er tanker, der hurtig kan vække skyld og skam. Tanker om at alle andre er bedre end mig.

Det er desværre så utrolig nemt at sammenligne sig selv med andre. Og når det kun er de perfekte, man kan sammenligne sig med, så bekræfter det bare, at vi ikke præsterer som forventet.

Men virkeligheden er bare ikke sådan, at du er din egen lykkes smed. Og hvorfor vi så lever efter de antagelser, er et vanskelig spørgsmål at besvare.

Det handler måske om hele det politiske system. Et system, der i mange år er kommet med forbud, påbud og krav, der ikke er i overensstemmelse med virkelighedens verden. Krav, der vidner om manglende respekt for menneskets integritet og forståelse for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan alle sig gøre.

LÆS OGSÅ: Min mand fik en fødselsdepression

Jeg tror at mange virkelig gør det, de kan for at leve efter de skrevne og uskrevne normer. Og når de oplever, at de ikke magter at gøre dét, som tilsyneladende skaber det perfekte liv, så konkluderer de, at det jo er deres egen fejl og skyld.

Hvem vil ikke føle skam, når man ikke lykkedes med noget “alle andre” kan lykkes med?

Ved du, at det perfekte er uopnåeligt?

Skam er faktisk en grundfølelse og en følelse, der motiverer til adfærdsændring. Problemet er, når adfærdsændringen søger det perfekte, og det perfekte er uopnåeligt, for så kan der udvikle sig en ond cirkel.

Og spørgsmålet er om alle ved, at det perfekte ikke er opnåeligt? Og om de, der ved det, vil opgive kampen.

Det tror jeg ikke, fordi det perfekte kommer jo ind i stuen hver dag på både Facebook, Instagram, Snapchat bloggere og utallige modsatrettede artikler om, hvad det er vigtig at gøre for at få glade og tilfredse børn.

Vi bliver alle påvirkede af det, vi ser, selvom vi inderst inde godt ved, at det er en “sminket” udgave af virkeligheden. Derudover er nogle mennesker også bare meget mere perfektionistiske af natur end andre.

LÆS OGSÅ: Christine Feldthaus: Succes er kun ét klik herfra

Behov for anerkendelse og fællesskaber

Alle har brug for anerkendelse og følelsen af at høre til. Mange likes bliver nærmest som anerkendelse af den du er og lig med det, du er.

Anerkendelse bekræfter os og bevidner, at vi er del af en slags fællesskab. Nogen mennesker er gode til at anerkende sig selv og oplever, at de er gode nok som de er. Andre har overhovedet ikke brug for anerkendelse, selvom det er de færreste.

En god selvfølelse giver ikke så stort et behov for anerkendelse fra andre. Ligeledes er der ikke behov for at præstere eller fremstå som perfekt, fordi han eller hun tror på, at de er gode nok, som de er.

Tilbage til den nybagte mor, så kan selvfølelsen jo være helt ok, men en livsbegivenhed af den her størrelse er jo ikke oplevet før. Så usikkerhed og tvivl følger helt naturlig med, og så er hun måske i en periode “et nemt offer” og bliver fanget ind i, at “alle de andre kan, bare ikke mig.”

Der er heldigvis også nogle, der har modet til at fortælle om og vise det uperfekte. Så lad os håbe, at det bliver en større trend over tid.

Frygten for at bryde normen

Rigtig meget handler om at være en del af fællesskabet. Ingen vil stå uden for, fordi det opleves meget angstprovokerende.

Normer er vigtige, både de skrevne og uskrevne. De regulerer samfundet på mange niveauer – fra de store grupper til de små grupper og til individet. Det er nemmere at våge at træde ved siden af, hvis man er med i en større eller mindre gruppe.

Vore relationer – om de er offline eller online – er vigtige, og dem vil vi ikke miste. Hvis nogle skal sænke barren, så tror jeg det er nemmest at gøre i fælleskab, da det er mindre angstprovokerende at gøre det sammen med andre.

Så det er måske ved at være tid til et oprør og et opgør med troen på, at du “er din egen lykkes smed”.

Oprør og Opgør 🙂

Det, vi selv kan gøre for at ændre jagten på det perfekte, er måske at rumme og acceptere, at som nybagt mor er der meget usikkerhed og tvivl, og det er ok.

I arbejdet med at lære dit barn af kende og barnets temperament kommer svarene på, hvad dit barn har brug for, og hvordan du kan hjælpe barnet ind i en god hverdag. – En hverdag hvor der er plads til alle følelser.

Hvis du tænker, her har jeg brug for hjælp, så tag kontakt til sundhedsplejersken i din kommune, og/eller en god bekendt, der har stået som nybagt mor flere gange. Eller en god veninde der kan lytte eller din egen mor.

Og husk så, at du har evnen til at blive en god mor, fordi det er dig, der er barnets mor.

 

LÆS OGSÅ: Skammer du dig også over dine deller? 

 

Om Psykolog Kit Lisbeth Jensen: Uddannet cand.psych.aut ved Universitetet i Oslo i 1996 og blev i 2010 godkendt som specialist i klinisk psykologi af Dansk Psykologforening. Til daglig har hun sitet www.psykologonline.net hvor hun siden 2010 har mødt klienter i tekstbaseret terapi og videosamtaler. På hendes klinik i Skagen møder Kit klienter i almindelig ansigt til ansigt terapi. Kit er desuden er forfatter til bogen “Fra offline til online” og sidder i Dansk Psykolog Forenings Onlinepanel og afholder kursus i teknologibaserede psykologydelser. Derudover er Kit ideudvikler og medejer af sitet  www.psychcon.eu – en videoplatform, der er særlig udviklet for E-terapi.

 

LÆS OGSÅ: Psykolog om at lytte til sin mavefornemmelse