aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Tragedien om den flækkede bikini #KLUMME (45)

Vil du have læst denne side med LYD?

Den nyindkøbte, fine, grønne bikini.

Blev den heldige indehaver af en ny bikini, som for første gang siden fødslen for fire år siden, fik mig til at se tilnærmelsesvis* lækker ud.

*Tilnærmelsesvis: På trods af 1) den kronisk flade røv (som blev min følgesvend efter graviditet og fødsel) 2) de små bryster (som blev udmalkede under og efter amning, hvorpå de krympede en bh-størrelse) samt 3) den lidet flatterende hårpragt (havde en ordentlig fyldig løvemanke, som nu er halveret til en fesen lille lammetot…føles som om en tredjedel af hårpragten er tabt og aldrig kom tilbage) – anyways, så gjorde den nyindkøbte bikini noget godt for min krop.

 

Kan huske, at jeg kiggede mig i spejlet og tænkte, at den her olivengrønne bikini – det skulle være os to de næste ti år.

So not!

Det skulle den så ikke. De ti år blev til ti dage. For lur mig om ikke farmands nyerhvervede hundehvalp + farmand kom på besøg en dag.

Og overskudsagtig som jeg var, tilbød jeg  aftensmad til alle. Men inden da, måtte jeg lige et smut forbi posthuset med en afføringsprøve. En prøve, jeg i øvrigt selv havde gravet frem af den bettes afføring – for anden gang (fordi den første gik tabt i posten).

Øvsus-bøvsus. Havde det bare været en hvilken som helst anden post – en tegning til faster Else som kunne genmales og bum – nyt frimærke på, og så var den ude af verden. Men så heldig skulle man ikke være med Post Nord.

I stedet en ny afføringstest, hvor jeg skal gribe lorten på et stykke papir, inden den falder ned i kummen og med en ske grave en tilpas – ikke for lille en klat, men heller ikke for stor til at den ikke kan komme ned i røret bagefter.

Done.

Så bare i postkassen – nårh nej, betale for lorten, fordi de havde ”glemt” kuvert med porto og så afsted med posten….

Så langt så godt

Nå, men så var det i det mindste gjort. Hjem og lave mad. Den bette, farmand og hunni leger og har det rigtig sjovt. Jeg laver mad og fuldender arbejdet som praktisk gris (lortebringer og madlaver). Vasker også op og rydder op.

Finder bikini under oprydning. Fuldstændig flænset op i trussen, som i kan-ikke-bare-sys-sammen.

Nuttet ser den ud, den kjære hunni. Men det er en ulv i fåreklæder…med sylespidse hvalpetænder.

Tror vist nok jeg glemte alt om pædagogik og anstændig sprogbrug.

Bandede og svovlede og fandt på et par nye bandeord hen ad vejen. Var så ophidset at jeg næsten begyndte at tude af raseri. Ringede til farmand og bandede videre. Mage til hundeejeransvar!

Alt imens legede den bette bare videre, som om intet var hændt.

U-landsproblemer og i-landsproblemer

Det her er muligvis sjovt om en måned (nok nærmere et år) – måske…

Men lige her på siddende balle er det historien om en lort i en kuvert, som jeg fræser ned til posthuset for at sende…som så ikke engang kom afsted, fordi jeg kom fem min for sent og ”postbuddet lige har været her”.

Og takken for min opofrende indsats blev en hund, som frådende og uforstyrret får frit leje til at flække min dyrebare bikini.

Jaja, der er u-landsproblemer og der er i-landsproblemer (som de siger henne i børnehaven). I know, det er ikke historien, som går under betegnelsen de helt store livsbegivenheder, som du enten dør af, eller bliver stærkere af. Men det går i hvert fald under betegnelsen:

Mega træls!

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

LÆS NÆSTE: Top 10 over dårlig samvittighed i mor-rollen (46)

LÆS FORRIGE: Sjove børnecitater vol. 3 (44)

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>