aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

ANMELDELSE: Sommer på udebane i Michigan #KLUMME (70)

Vil du have læst denne side med LYD?

Som dansk turist ”in the MidWest” kommer her en samlet anmeldelse af sommeren i det nordlige og sydlige Michigan med eks-mand og eks-svigerfamilie:)

Lad mig starte med de 3,5 stjerner ud af 5. Ikke en eventyrlig head over the hill hæsblæsende en på opleveren. Men dog en på opleveren!

Først to uger ved Lake Superior helt oppe ved den canadiske grænse. Dernæst ned til Lake Michigan i den sydlige del.

Nær ved og næsten…måske Jante er pesten

At turen ikke springer skalaen, skyldes først og fremmest mit DNA, som er godt og grundigt forplantet i den jyske muld.

Kunne jo for eksempel vælge at blive imponeret over alle de gudeskønne komplimenter den bette får:

”Oh, my Good, she is just an angel!”,

”She is the most beautiful girl in the whole world!”,

”I just love her, she is so adorable” osv. i ét væk over tre uger.

…I stedet tænker jeg, at det er udtalelser med manglende modifikationer:

An angel

…det er simpelthen et urigtigt mærkat. De sku’ bare låne hende en uge 24-7 og snart ville de finde ud af, at der en pæn sjat tid nærmest vokser to små horn ud af panden på hende.

Beautiful

Ok. Alt er relativt og især familie er vel naturligt biased

Love og adorable

Bare sådan en vaskeægte amerikaner-sætning. Tror ordet love bruges lige så hyppigt her, som jeg bruger ordet hej.

Ekstranummer

Dertil kommer den generelle familie small talk såsom: ”Dit barn er bare så utrolig klog” og responsen:

”Ej, men dit barn er endnu klogere” afsluttet med ”I love you” (selvfølgelig) + Min-datter-og-hendes-mand-har-lige-købt-et-hus-på-450-kvm-han-tjener-rigtig-rigtig-mange-penge-og-de-er-rigtig-lykkelige…

Buschaufføren Jill, på HENDES rute fra Chicago i Illinois til Benton Harbor i Michigan. Stod mindst 30 meter væk, da jeg tog billedet, fordi jeg ikke vovede en evt. konflikt med denne pitbull terrier af en quinde!

…Okaaay. Totalt modsat race to the bottom.

Dagene herovre smiler altid, og komplimenterne ligesom bare fortsætter helt op i skyerne. Selv en uskyldig hverdag bliver forhøjet til “Have a wonderful Thursday!” (sagt i et befalende toneleje, så man jo nærmest ikke tør andet).

I korsets tegn og med Jante i hånden må jeg bare erkende, at diverse samtaler med overordentlig mange roser eller selv-credit, falder mig mere end gennemsnitlig svære at deltage i.

På den anden side delte buschaufføren Jill alt andet end roser ud, da hun nærmest truende (dog pakket ind i en serviceminded fløjlsstemme) informerede om ordensreglerne i bussen:

“(…) Please don’t use perfume or cologne and now is not the time to paint your fingernails!!! (…) Alcohol is not allowed and if I see it or in other ways find out about it, I will not leave you stranded along side the road. I will call the law enforcement and you can have a ride back with them!!! (…) My name is Jill and please feel free to ask any further questions next time we stop”.

…jo tak Jill, men tror sq jeg springer over…

Anyways. Turen over Atlanten er lidt af et kultur-chok…(på den ene eller anden måde). Og sådan er det gang på gang gennem de sidste mange år, jeg har været på visit.

Nord og syd Michigan – forskellige og så alligevel ikke

Bilkø så langt øjet rækker. Men nu er morgenen også mindst…tre timer gammel!

Hvis de oppe nordpå først vågner langt op af formiddagen, så er der længere sydpå mere go på med kø i drive thru ved Mc Donalds allerede kl. 9:05 om morgenen!

Dog er den bettes madvaner heldigvis skiftet ud. Nu bliver hun ikke længere fodret med is til morgenmad. Hernede hos faren i det sydlige Michigan står den i stedet på chips som dagens første måltid…efterfulgt af pommes, pizza eller nuggets.

Og lige inden aftensmad kommer onkel nummer 1, 4, 7 lige forbi med en Sundae icecream med hot fudge fra Dairy Queen.

Herligt.

Der er simpelthen ikke noget, som gør en god ferie endnu bedre, end når man skal lege politibetjent.

– Party spoileren, som sætter isen tilbage i fryseren, sætter låget på Mr. Pringles (som leger, han er en rigtig kartoffel) og i panik køber egen mad udenom fællesmaden, som jo er et ret fedt signal at sende…(tror snart jeg udgiver bogen “How to get along with your ex family in law”)

…Jep, sådan gik det til, at jeg blev en amerikansk udgave af en speltmor! 

Jesus er den samme

Heldigvis er Vor Herre og hans søn de samme.

Men hvor der nordpå hos moren kun var en enkelt væg med kristen collage, så er der nærmest ikke en eneste væg her på farens side uden Jomfru Maria, Jesus eller Jesus på korset.

Det er stort set kun op, at der ikke er afbildninger af Jesus og hans familie…resten af huset har mindst ét kristent symbol pr. kvm2 (Amager-halshug!)

Selv tv-udsendelserne er kristne. Her en børneudsendelse om eftermiddagen. Om morgenen står den på live morgengudstjeneste.

Ikke at kristne mennesker trækker ned her i min ferieanmeldelse. Men alle de der religiøse symboler gir mig sådan nogle nervøse tics.

Lister lidt ekstra varsomt henover gulvene og føler hele tiden, at der er en anden mere kristen måde at gøre tingene på.

Nu kan man ikke engang skide i fred og ro, uden at blive mindet om, at det er et kristent hjem, man sidder og gør det i. Her Jomfru Maria, der lige sniger sig ind i det ene hjørne og et Guds-citat i det andet.

Har ikke fortalt, at jeg i mere end et årti har været en hedning uden religiøs tilhørsforhold. Det ville helt sikkert være mere syndigt end at være skilt.

Så burde nok have taget imod den der kiks og det der drikke i slutningen af den katolske gudstjeneste…

Tilbage til stjernerne

3,5 stjerne skal man nu heller ikke kimse af. I en vestjysk vending, så er det slet ikke så ring´ endda.

LÆS hvorfor i første ferieklumme lige HER

Hill Billy landet oppe nordpå er virkelig et rart sted, mens det overdådige, turistede St. Joe mere er som danske byer (dog stadig med stor kulturel forskel).

Billede 1: Privatstrand oppe nordpå, hvor badeudstyr tager mere plads end der er mennesker. Billede 2 og 3: By og strand sydpå med mange turister og hurlumhej.

På en god dag, kunne jeg måske godt svinge mig op på 4 stjerner.

…og dog.

Som minder mig om, at så snart jeg sætter fødder på udenlandsk jord, så kommer alle de der koreaner-kommentarer. Denne gang meget berigende info aka:

”Oh, I have a Korean colleague so I’m used to talking to foreigners”…(øhh nå…) og

”Did you know that in the Korean War…” og så noget med USA’s indblanding i denne.

Jo men tak for info, sir’ jeg bare. Smiler (anstrengt) og lægger an til en afrunding af det her evigt tilbagevendende small talk emne:

”Nej, jeg snakker ikke koreansk, var kun to måneder da jeg blev adopteret, og shing-shang-shong. – Nej, spiser heller ikke med pinde”.

The end

I Jylland har jeg været med til fredagsunderholdningen: Slå søm i træ med en hammer. Her i Michigan står underholdningen på skyd på dåser.

Jeg er helt vild med at rejse. Har gjort det alt for lidt de sidste fem år. Nu er en lidt alternativ rejse med eks-svigermekanikken slut:

Det har været hyggeligt.

Overraskende hyggeligt.

Og (skyde)sjovt.

Andre gange knap så sjovt.

Fede måltider (bogstaveligt talt).

Og kulturelle oplevelser på stribe, hvor vestjyden Louise bare aldrig helt blev integreret i den amerikanske måde at være på (måske lige med undtagelse af skyde-frille;))

Og hermed en afslutning med de berømte og berygtede ord:

 

Ude godt, men hjemme (i Vestjylland) bedst 😉

LÆS NÆSTE: Første ferie i fem år…uden barn! (71)

LÆS FORRIGE:På sommerferie med EKS-mand, EKS-svigerfamilie og EKS-tra op på amerikanerhygge (69)

 

 

 

 

 

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>