aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Første ferie i fem år…uden barn! #KLUMME (71)

Det forholder sig sådan, at jeg med ønsket om *frihed *rejser *ferie, har fundet frem til følgende:

0 afslapningsferier siden den bette kom til verden for godt 5 år siden!

Regnestykket inkluderer ikke ferier til USA. Godt nok tæller de under kategorien “Ferie”, men altså ferier med svigerfamilien/eks-svigerfamilien tæller ikke med som rægti’ ferie…(ej, men det gør de bare ik).

…tænk engang, har ikke engang været på forlænget weekend, ferie på Mallorca eller andre steder. Så hut jeg visker, er det mest tropiske sted jeg har været henne de sidste fem år en badelandstur til Sea West (hvor vi selv skulle have viskestykker og sengelinned med…derudover var den bette mega sur 2/3 af tiden).

Venindeferie til sydens sol – wup!

Så der var rigtig varmet op til alletiders uforglemmelige post-sommerferie aka vandretur til De 5 byer i Italien (Cinque Terre, som er på UNESCO’s heritage list):

…begejstringen var stor, og i flyveren kunne jeg slet ikke styre min rejseiver.

I det hele taget var det et under, at jeg kunne sidde der og sove på flyveturen, for lur mig om ikke jeg i bedste Louise Classic, nok stod ved togstationen i Holstebronx 16 min. inden afgang til København (for så at tage videre til lufthavnen).

MEN!

…jeg har det med at overraske igen og igen…denne gang ingen undtagelse:

Havde selvfølgelig husket passet…problemet var bare, at jeg havde taget det forkerte pas med! #fuckdeterbareløgn!

..men når nøden er størst, kommer farmand først…som lige tog den gennem byen – og udfordrede fartgrænsen og mellem kl. 18:04 og 18:20 nåede at køre mig tilbage til huset og sætte mig af på stationen – igen. Nu med det rigtige pas.

Max erfaring med uheld ved flyrejser

Ja, altså med den her unødvendige spænding før afrejse, vil jeg mene, at jeg har prøvet næsten alt;

  • manglende boarding pass
  • manglende computer i sikkerhedstjek (hvor jeg lige glemte at få computer med igen)
  • manglende pas efter landing (den havde jeg lige parkeret i det der net på sædet sammen med alle de der flyinfo og foldere)

Har sågar prøvet at blive stemplet i kategori 6 i Ben Gurion lufthavn i Israel, som i sikkerhedskoder er terrorist-stemplet med efterfølgende body-search og minutiøs kuffert-gennemgang. Jeg pjatter ik.

7-9-13

Lille kort over De 5 byer.

…Er glad for, at det hele endte godt, og vi nåede til Italien.

Landede i Pisa, og som to singler klar på sjov og ballade, blir’ man altid ekstra opstemt, når man finder ud af, at man udgør en sjælden minoritet sammen med hele grupper af Det Grå Guld…og uproportionelt mange amerikanere!

Havde ellers meget travlt med at spidse ører i lufthavnstoget ind mod byen…er nemlig ikke så stærk i:

  1. At stå af de rigtige steder
  2. Generelt at stå på offentlig transport i den rigtige retning

Så udover alle de der pensionerede turister jeg dog noterede mig overalt, var jeg vældigt fokuseret på togstemme, som kun med en anelse italiensk accent orienterede alle i toget:

“Next station…”

Så er det nu, tænkte jeg. – Nu falder femøren, ift. hvornår vi skal stå af:

“…Train station”.

…Hvad siger du der til mig…!?! Næste station er togstation…okay, så kan jeg da også sælge togruter, hvis det er med den på.

Endnu en god nyhed

På trods af alle mulige og umulige rejseforhindringer nåede vi helt frem.

Destination: Monterosso – den største af de fem byer. Havde jo store planer om at hike – det var trods alt en vandreferie, vi havde planlagt.

Så den første dag gik vi – i hvert fald 500 meter ned til stranden…

Et sted mellem kl. 12-17 gik vi også op til strandbaren og stiftede  – med lidt sproglig fortolkning – bekendtskab til den italienske kultur – ISkulturen.

I det hele taget er jeg ret stor fan af is. Og hvis jeg absolut skal tvinges ud i en form for gebrokken italiensk, så sku det da lige være at bestille mine 2-3 “gusti” i en “cono”:

Med 14 is og 1 tiramisu-dessert på 5 dage, vil jeg mene, at jeg har sat personlig rekord i is-spiseri.

Post cards from heaven

Man skulle da være en skarn, hvis ikke man – i disse fan-ta-las-tis-ke omgivelser flashede lidt glamourøse billeder. Så det vil jeg da lige benytte lejligheden til:

På tredjedagen, da vi endelig kom ud på de der vandreruter, fandt vi denne lille oase. Total idyl (Manarola).

20 minutter efter – sikkert mens jeg var i gang med at tage de her “glansbilleder”, kom straffen/konsekvensen/efterdønningerne…prompte:

Seks myggestik på det ene ben og fem på det andet, mens jeg straks fik associationer til de 10 plager i Moses-beretningen, hvor myggene invaderer byen og med deres små giftsnabler af en myggetryne spredte kløe og pinsler…dag som nat!

Nå, men ellers var alle andre billeder 100% naturlige – taget i momentet og slet ikke iscenesat:

Det er hårdt arbejde at få gode feriebilleder i kassen;)

KlassebilledET

Største ferieminde – selvfølgelig også indkapslet i billedform er og bliver besøg på restaurant.

Hvis der er noget de italienere mestrer til fulde – udover is, så er det deres mad. Godt hjulpet på vej af deres store adgang til et friskt køkken i form af tomater, salater, frugter osv.

Min veninde gik da også all in med en ekstra lille frisk salat til alle retter (Caprese salat mig her, Garden salat mig der). Salaten over dem alle, ville dog få selv en Michelin-madanmelder til frådende at kaste sig over netop denne “Green Salad”:

…den levede i hvert fald op til sit navn! Men så er det jo godt, at vi kun havde vandret 3 timer i streg og derfor ikke havde brug for at blive tanket op.

Tror faktisk aldrig jeg har set grøn en salat.

Men min veninde var ikke sådan at vælte af pinden og må i den grad siges, at have ja-hatten på:

“Den er virkelig frisk og sprød”.

Fedt.

Og uanset hvordan man vender og drejer den tallerken, så må det være det ypperste, der kan presses ud af den salat…selvom den ville gøre enhver hamster, marsvin eller kanin grøn af misundelse:)

Ved vejs ende

Jep, ferien til De 5 byer var godt nok en fin oplevelse på alle måder. Tror faktisk aldrig jeg har taget så mange billeder af en by/byer. Har samtlige 5 byer oppefra (fra flere niveauer), nedefra, foran dem, fra den ene side når vi gik hen mod dem og fra den anden side, når vi havde passeret dem.

Derudover fra søsiden.

Og når vi ikke vandrede…eller var strandet ved vandet…eller var på bådtur…eller spiste mad/is, så gav vi den max gas i nattelivet i weekenden!

…det var i hvert fald planen…indtil jeg spildte chokoladeis på min hvide trøje og bare lige skulle hjem og skifte…

På date med Russel Crowe – verdens bedste gladiator:)

Og sådan endte lørdag aften – som så mange andre med lidt TV-kiggeri, slukket lys på værelset kl. 23 og en god nats søvn.

Det er skam lige før, at ferien her var helt børnevenlig. Tror den bette langt hen ad vejen ville have haft en fest med strandtur, is hver anden time og så være længe oppe, mens vi så film.

Når det så er sagt, var ferien da vist en reminder om, hvor helt igennem sjovt det egentlig er at være på ferie på egne præmisser…som at hilse på en gammel ven…

Buena notte e arrivederci:)

LÆS FORRIGE: ANMELDELSE: Sommer på udebane i Michigan (70)

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>