aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Crossfit, styrketræning og ”Kom nu mor-krop” vol. 3 #Louise (72)

10/03/2019

Hvem der ikke bare nyder at tilbringe 2-3 gange i ugen i fast selskab med vægtstang og vægtskiver.

Det er nu 7 måneder siden, at min krop fik sig lidt af en brat opvågning. Crossfit-ideen blev praktiseret og efterfølgende systematiseret i ugentlige træninger med indlagte styrketræningspas.

Og her kommer de så. – EN MOR-KROPS BEKENDELSER efter flere måneders fysisk udfoldelse:

  • Imponerer alt og alle!!!
  • Dødløft, bænkpres og andre masku-øvelser er lige mig
  • En vaskeægte outlier

1. Imponerer alt og alle!

Med mit udsøgte gen for udholdenhed, som blev dokumenteret helt i starten af crossfit træners kommentar:

”Suck it up princess”, var ballet ligesom skudt i gang.

Siden juli er jeg så skiftet over til fysioterapeut som personlig træner. – Ikke på grund af ovenstående kommentar (selvom det frister). Men fordi min krop tilsyneladende knirker mere end antaget og derfor har brug for mere målrettet træning/genoptræning.

Uanset hvad – crossfit eller styrketræning, så indprenter jeg mig tydeligvis som en særlig type, og som fyssen så smukt udtrykte det:

”Du er jo ikke et pragteksemplar af en muskelmasse”.

Med alle de komplimenter fra fagfolk, tænker jeg, at jeg er skabt til succes. Det kan kun gå godt det her!

2. Dødløft, bænkpres og andre masku-øvelser er lige mig

Den store, stygge bænk.

Faktisk går det så godt, at jeg nu har udviklet mig til en omvandrende Hee-Man i samtlige discipliner. Successen puster mig til stadighed i nakken under øvelser med det tunge skyts.

Nu har jeg jo haft 8 måneder til at vænne mig til vægtstænger og vægtskiver…stiftede jo bekendtskab med disse størrelser allerede før sommerferien. Så det var da også med en vis portion stolthed, at jeg en dag i december satte trumf på i forhold til råstyrke.

Det lykkedes mig – på forunderlig vis – at sidde fast mellem vægtstang og bænk i bænkpres.

Ku’ hverken komme frem eller tilbage, selvom jeg prøvede at klemme mig under stangen og ud.

Så lå jeg der og overvejede mit næste træk, mens jeg spekulerede på, hvor mange der i grunden har formået at sidde fast med en vægtstang på 20 kg og 2,5 kg vægtskiver i hver ende.

Som kronen på værket kom meget stor vægtløftertype mig til undsætning og fjernede de 25 kg som om det var en skumfidus.

Så det går godt!

Og fyssen er imponeret, at han her i syvende måned – og jeg citerer: ”aldrig har haft nogen som mig”.

…som i aldrig nogensinde en, som har været under fagkyndig vejledning og træning, hvis muskler alligevel ikke vokser proportionelt med mængden af træning og generel dokumentation på området.

Er åbenbart så sjælden en art, at jeg i fyssens fys-kreds er blevet den case, som ligger helt uden for normen…til alles forundring.

Og det er jo alt sammen rigtig rart at få at vide, så jeg én gang for alle kan føle mig noget så unik i min fysik

Så én ting er, at jeg til min egen begejstring har savet 45% af tiden i selvsamme crossfitøvelser, som jeg allerførste gang var ved at kløjes i. Noget andet er, at det åbenbart ikke batter ift. de mål, der måler min fysik og muskelmasse.

Det er en fed fornemmelse. Den der med, at jeg sådan illustrativt næsten ligger UDEN FOR figuren

3. En vaskeægte outlier

….det er vist en rammende betegnelse for mig. Sådan en som ikke følger kurven, men har sit helt eget liv uden for rammen.

Og i den ramme…uden for rammen, træner jeg, mens alle andre ikke træner (som i øvrigt er fuldstændigt sammenlignelig med at handle ind før kl. 15 og efter kl. 20).

Så kan jeg også høre mit eget musik modsat den gængse styrketræningsmusik, som jeg på et tidspunkt hørte omtalt som:

Narkomusik!

Sådan noget pumpet noget med max bas, gas, beat og andet af den dur.

Føles lidt som en ond drøm.

Så en tidlig eftermiddag – ene og alene (endnu), så jeg mit snit til at tage 100% kontrol over musikken.

Velvidende at genren tilhører 8+ segmentet, satte jeg Mulan på. Og da jeg kan den tekst rægti’ godt, laver jeg gerne lidt moves til den mellem træningsrunderne, mens hovedet vrikker fra den ene side til den anden.

Fedt, mand.

…lige indtil Nordisk Mester i vægtløft træder ind ad døren. Godt nok er han stadig teenager, men går ud fra, at han dog er vokset fra Disney-perioden. Ikke at jeg har fordomme over for vægtløftertyperne. Men et eller andet siger mig bare, at Mulan aldrig rigtig har fået sit gennembrud i disse kredse.

Min trøst i denne fortælling med aparte musiksmag og manglende fysisk udvikling er, at der er én person, som faktisk synes, jeg er sej.

Når jeg tar’ maverulninger om aftenen eller står og sveder i en planke, så er der fuld opbakning fra den bette inde fra sengen:

”Jeg hepper på dig, mor”.

Ah men altså. Jeg takker og nejer det bedste, jeg har lært;)

 

LÆS FORRIGE: Første ferie i fem år…uden barn! #KLUMME (71)

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>