Riskager og punkterede ambitioner! #Nicola

Da jeg ventede min første søn, gav lægen mig en bog om at være gravid. Jeg fik aldrig læst den

…Jeg bladrede i den og læste de afsnit der var, om den uge man var i. Det syntes jeg var sjovt, men derudover fangede bogen mig faktisk ikke.

Så i forsøget på at springe over hvor gærdet er lavest, installerede jeg en app på min mobil for kommende mødre. Jeg husker, at der en dag stod noget med at jeg skulle huske at tænke over hvilken slags mor jeg ville være.

Hmm… Hvilken slags mor vil du være?

Undskyld mig, men det anede jeg da ikke! En god en af slagsen, var vist ikke en dækkende svar. Så jeg tænkte over det. Dengang tog jeg toget dagligt og togturene kunne passende bruges på funderen over dette og livets andre store og små spørgsmål, når jeg da ikke blev afbrudt af opkastninger på diverse togstationer!

Hjemmelavede saft og tid til nærvær

Jeg husker, at jeg blandt andet ønskede at være en kærlig mor som bidrog til en sund livsstil med sunde og fornuftige værdier. Motion, frisk luft, bøger, legetimer, grin og latter og ægte nærvær. Sådan en mor, der ikke stressede og som havde tid til samvær.

Jeg husker selv, hvor meget glæde jeg havde i en mor, der arbejdede hjemmefra og som hentede mig tidligt fra skole, som jeg gik lange ture med sammen med hunden og som ofte havde bagt boller om eftermiddagen.

Sådan en mor, der lavede hjemmelavet hyldebærsaft, ribsis og marmelade og som selvfølgelig altid havde bagt kage, når jeg skulle have guf med til klassen. Her var der ingen købte roulader eller flødeboller, den var den ægte vare, altid og hele tiden.

Sådan er min mor og de værdier og alt hvad de står for ville jeg hellere end gerne videreføre til mine børn og sådan har jeg det stadig. Det er den slags mor, som jeg gerne vil være. Samme slags som min egen mor stadig er overfor mig og alle hendes børnebørn.

 

Havregrød, bananer og tidspres

Så da min søn startede i vuggestuen var en af ambitionerne, at han skulle have havregrød hver morgen – både fordi han var vild med det og fordi det er sundt.

Læs også: Sådan laver jeg børnevenlig grød uden sukker.

Det viste sig dog hurtigt, at han var ligeså glad for at få en banan – ja, faktisk mere glad og et af hans første ord var da også “Baanaa” som vist nok betyder banan.
Og da jeg hurtigt indså, at en banan svinede meget mindre, var hurtigere at tilberede og bidrog med samme glæde hos min søn – så blev bananen hurtigt min bedste ven.

En stædig to-årig – kender du det?

Det gik godt med bananen, Dixon og jeg lige indtil en morgen, hvor jeg vanefast tog en banan frem og spurgte: “Vil du have banan?” Normalt nikkede han ja, men den morgen var svaret “Nej”! Nej!???
Øøøhh jeg spurgte jo ikke fordi, jeg forventede svar. Det var egentlig mere et kikset forsøg på dialog, da drengen stadig ikke talte rent. Så min forundring var temmelig stor, da han ganske direkte svarede nej OG meget bestemt gentog det.
Forundret, åbnede jeg køkkenskabet og hev knækbrøddene frem.
“Nej” var igen svaret. Hmm… Okay, tiden begyndte at stresse mig lidt, så digestive kiksene kom frem (der røg ambitionen om at være sund og overskudsagtig mor), men også her svarede han nej og understregede det endda med en trampen i gulvet.

Normalt siger min mand og jeg, at reglerne kun må bøjes hos bedsteforældre og lignende, da det gerne må være noget særligt at være hos dem, men jeg mærkede tydeligt, at den regel vist også måtte gradbøjes den dag.. For mens min søn studerede køkkenskabet, tikkede uret som mine flakkende øjne kiggede på…

Endelig skete det. Min søn udbrød: “Den der”!

Øhhh den der? Hvad for en? Spurgte jeg og pegede på figenstængerne. “Den der!”sagde han nu lidt højere og pegede fortsat op af. Jeg bevægede min hånd forbi tomatsupperne, tun dåserne, mandlerne og kom til det som igen fik ham til at udbryde “Den der”: Riskager – MED PAPRIKA smag!
“Er du sikker på du vil have den skat?” Spurgte jeg forundret.
Ja nikkede han med en accepterende lyd.

Riskagen slog alt

Tidsbudgettet var nu i minus 10, så jeg åbnede pakken og rakte ham en orange riskage.
Tilfreds tog han den, løb ind i stuen, hev ipaden ned fra reolen, åbnede den, tændte youtube og spiste sin riskage!

Det var bestemt ikke sådan en mor, jeg ville være. Hverken riskager, stress eller ipad var en del af mine ønsker om børnevenlige morgener.

Men virkeligheden er jo, at morgenerne også skal være forældrevenlige.
Og jeg tror nu faktisk, at min søn alligevel er ganske tilfreds med mig. Da han havde spist riskagen, gik han over til mig og tog min hånd og sagde “Mer” mens han pegede ud mod køkkenet.

 

♥                      ♥                 ♥

Hvad med dig? Har du også eksempler på ideer og målsætninger du havde sat dig for, men som bare ikke blev? Del dem endelig med os, enten her eller på Facebook. Så bliver vi så glade 🙂