Verdens bedste grød uden sukker #BABY-MAD

14/02/2018

Min ældste søn var aldrig særlig vild med pulvermad og mad på glas, og derfor måtte jeg hurtigt finde løsninger til sunde og nemme alternativer så både ham og jeg blev tilfredse.

Men hvordan laver man babygrød uden sukker som smager godt?

Det tænkte jeg en del over og fandt så frem til den gode gamle havregrød + min hemmelige ingrediens selvfølgelig! 🙂

Grøden blev hurtigt en af hans yndlings og den laver stadig i bedste velgående, selvom han er fire år i dag.

 

Mellemrum
Havregrød uden sukker laver du sådan her:

  • 2 dele vand eller mælk
  • 1 del havregryn

Puttes i mikroen i 1,5 minut

Tilsæt en halv banan og en stor teske smør

Giv det 30 sekunder yderligere

Tag ud – rør rundt og køl af!

Tradaaaaaa – bananen gør tricket 🙂

Mellemrum

Lækker babyvenlig grød uden sukker. Mums

Når bananen varmes giver den simpelthen så meget sødme, at det slet ikke er nødvendigt med sukker. Det er billigt sundt og nemt. Nogle gange varmer jeg bananen alene og giver den to minutter – så bliver den endnu sødere.

En gang i mellem drysser jeg også tranebær ned i og varmer dem sammen med bananen. Andre gange drysser jeg lidt kokosmel eller chiafrø ud over for at give grøden en anden smag og hvis Dixon får det som aftensmad eller i weekenden (og jeg altså har mere overskud:-)) kan jeg også rive et halv æble eller en pære ud over for både at give sødme og saft. Det er al sammen sunde og gode alternativer til sukker.

 

Hvordan er det med dig? Har dit barn en yndlingsgrød eller har du opskriften på en anden god, nem eller sund grød? Så del den meget gerne 🙂

Del filterfri.com
Nicola -

About the Author

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Follow Nicola -:

>