Pusling til salg for en 5’er #Louise (24)

Er inde i en periode, hvor jeg virkelig skal tælle til ti for ikke at reagere spontant på egne temperamentsfulde impulser.

Og når jeg så har talt til ti tilstrækkelig mange gange, og det stadig ikke virker, er jeg klar til at sætte den bette til salg på den Blå Avis for en 5’er.

Her 1 år og 4 måneder gammel, og det er én klump sur datter, jeg henter i dagplejen. For så at komme hjem, hvorefter hun hænger mig i skørterne og klynker – Moaaar….

Der er to temaer, der er på tapetet for tiden:

1) Prøve grænser af:

Det er den bette rigtig god til. Smider med alt fra majs til havrefras – med vilje, velvidende, at mor synes det er en mægtig dårlig ide.

Eller henne ved aftensmaden, hvor hun lige vipper sit glas på skrå. Sætter bestemt glasset på bordet og med mor-stemmen siger, at det må man ikke…hvorefter den bette igen sætter det på skrå og kigger på mig for en reaktion

…den kom ikke (prøvede at køre ignorerings-taktikken), hvorefter hun vælter glasset med mælk – med fuldt overlæg!

Overvejelse af første modtræk: Spontan lyst til at gribe fat i hende og ruske. Men det ville måske også være lidt af et overgreb på et mindreårigt væsen, der kun har enstavelsesord i sit ordforråd.

Andet modtræk: Overvejede at hælde mit eget glas mælk ud i hovedet på hende. Så kunne hun jo sidde og tænke lidt over den (så er der bare ingen, der får noget at drikke til aftensmad i dag).

Tæller i stedet til ti og går min vej…Så kan hun sidde der i sin børnestol og tørste.

2) Hysteriske anfald

Udløses ved tandbørstning, hvor den bette skriger og gør modstand.

Fjende nummer to = pyjamassen.

Når den er helt gal, lægger den bette sig på gulvet og skriger – gerne i flere minutter og på en god aften ti…det er en meget styg tandbørste og noget meget ondt nattøj.

Modsat mælkeeksemplet, er jeg her bare forundret. Hvordan kan man blive så rød i hovedet og ligge så fastspændt som en flitsbue på gulvet?

For ikke at tale om alt det snot, der løber ud af næsen og slår bobler på vej ud pga. det store tryk. Nogle gange er der så meget gråd og skrigeri, at jeg kommer i tvivl, om hun nu også husker at trække vejret.

Hmm…gad vide, om hun nogle gange glemmer, hvad hun egentlig er sur over, fordi al energien går med at være så eddike sur…

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet. Efter et års barsel i velfærdsdanmark, starter et nyt kapitel i mor-livet. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂 

LÆS NÆSTE: All in på dyreuniverset (25)

LÆS FORRIGE: Årets forbrydelse: Det forsvundne pas (23)