aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Årets forbrydelse: Det forsvunde pas #Louise (23)

I takt med den bettes større mobilitet har jeg efterhånden fundet diverse ting forskellige steder i huset. Fællestrækket er, at ingen af tingene hører til i det rum, jeg finder dem.

Har fundet x antal tandpastatuber i legetøjsovnen, i stuen eller under vasken i køkkenet. Har også fundet min bh i legetøjsteltet og diverse kiks/knækbrød i hjørner og afkroge af huset.

Som mange andre ting, er der bare rod/kaos/forvirring på én front mere. Minus-minus giver vel plus på et tidspunkt…

Men lige nu kan jeg bare konstatere, at hvis jeg førhen var glemsom og havde svært ved at finde mine ting, så er det helt umulius nu.

Også for farmand, som skulle på workshop i London en dag i september og kl. 19 om aftenen (12 timer inden afrejse) ikke kunne finde sit pas.

Nå, men det er jo “bare” et pas…

Så stod vi der og kløede os selv i nakken og ræsonnerede os frem til, at vi havde set den ligge på sofabordet…på et eller andet tidspunkt. Som så ledte til næste scenarium. – Den kunne være overalt, fordi passet havde ligget i børnehøjde.

Var slet ikke i tvivl om, hvem den skyldige var. Men med et år og to en halv måned på bagen, kunne jeg ligesom ikke stille hende i grundlovsforhør.

Ledte på badeværelset, i køkkenskabe- og skuffer, i køleskabet (sågar i grøntsagsskuffen), under sofaen og sengen, bag radiatorerne, i kommoden, i kosteskabet, i legetøjskasserne, bag gardinerne. – Overalt fra gulvhøjde og en meter op.

Nålen i høstakken gav på ulidelig vis alt for god mening.

Det må ha’ været et kønt syn. Farmand der bandede, og mig der ransagede huset for anden og tredje gang, så det sprøjtede ud til alle sider.

Argh…! Hvor ville en 1-årig gemme en så fin mørkeblå ting med et flot ”guldstempel”…?

To timer senere og ti timer inden afrejse. Nårh ja – inde i køkkenskuffen – under låget til wokken – under en grydelap – bag lukket skuffe, så den kriminelle handling kunne skjules så godt som muligt.

Og sådan gik det til, at farmand kom til London og fra nu af sover med sit pas under hovedpuden:)

Gerningsstedet for den udførligt og gennemtænkte ”Crime of the year”.

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark, hvor mor-livet startede. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂 

 

LÆS OGSÅ: Pusling til salg for en 5’er (24)

LÆS FORRIGE: Duracell batteri med ekstra land levetid (22)

Del filterfri.com
Louise -

About the Author

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Follow Louise -:

>