Juleglæde og julefred #Nicola
Jeg har altid godt kunne lide julen. Så meget, at jeg som barn i en meget tidlig alder lærte at tænde for fjernsynet og sætte vhs’en med ”Jul på Slottet” på. Hele året rundt!
Da jeg flyttede hjemmefra, var det julepynt der fyldte mest i mine flyttekasser og udendørs julelys synes jeg slet ikke man behøver at tage ned igen, når først de er hængt op.
Der er visse traditioner jeg elsker, som kalkunen vi spiser, natmaden d 24, min mors hjemmebagte vaniljekranse og når min far læser juleevangeliet højt.
MEN efter jeg selv har fået børn, er julen ikke blevet mindre magisk, men dog mere (meget mere) stressende.
Julefred har fået en helt anden værdi og når den sænker sig, hopper mit hjerte af fryd. Det sker dog som regel først efter den 24. Inden da er der masser af stress.
Det starter allerede med pynten. Faktisk har vi ikke rigtig plads til julepynt i vores lejlighed, da vi ikke har vindues karme og overflader hvor vi kan stille noget, som den mindste ikke kan nå. Og det jo synd, når Dixon på 4 år bare SÅ gerne vil have julepynt overalt.
Min mands ekskone gav ham faktisk sit eget lille juletræ i starte af måneden og jeg tror seriøst aldrig før Dixon har fået en gave han har ”leget” så meget med. Juletræet kom med ind ti l morgenmaden og tilbage på værelset. Så ind til spisebordet om aftenen og retur til natbordet om natten.
Børnejuletræ
Glæden ved julepynt deler Dixon også med sin mormor og morfar. Den første advents-weekend var vi på weekend hos dem. Da vi kom hjem spurgte Dixon om hvorfor vi ikke bare kunne bo hos mormor og morfar. Jeg tænkte straks, at det nok var fordi de altid har et stort juletræ med et tog der kører rundt under det, så jeg spurgte Dixon om hvad det var, han så godt kunne lide ved at være hos dem.
Han svarede: ”Jeg kan bare godt lide huset og sofaen og legetøjet og fjernsynet”.
Lettere forundret kiggede jeg på ham og spurgte igen, nu lidt mere direkte:
”Men skat, hvad er det der er det særlige ved at være hos mormor og morfar. Hvad er specielt hyggeligt her?”
”Det er mormor, der er speciel,” svarede han. Jeg blev lettere paf. Børnevisdom i et splitsekund.
Dixon er også heldig, at han har en særlig mormor, der både bager julesmåkager og hygger om alle omkring sig. Hun skærer brød til ænderne og er altid frisk på en gåtur til søen og legepladsen.
Og ikke nok med det- så er morfar der også. Morfar, som Dixon kalder sin bedste ven og som kan mange historier.
De to skælder ham aldrig ud og er altid begejstrede for at se ham. Dixon kan også godt lide deres store hus og have – ingen tvivl om det, men det er først og fremmest dem, han holder af.
Så denne jul vil vi igen hygge med mormor og morfar i de første juledage og jeg vil huske mig selv på at der faktisk ikke skal så meget til for at glæde børnene.
Gaverne er selvfølgelig dejlige, men det hyggeligste er at være sammen og lave noget sammen. Vi går til søen og fodrer ændre. Måske skal vi tegne eller se julefilm og Dixon skal helt sikkert lege med morfar og toget, der kører rundt om juletræet.
Mormor forkæler ham med kys og kram, vingummier og søde ord mens min mand og jeg vil nyde at børnene har et sæt bedsteforældre, der både er raske og sunde, klar til selskab og en utømmelig kærlighedskonto.
Det er alt sammen lig med julefred for mig. Har du tænkt over hvad julefred er for dig?
♥
Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 
About the Author
Nicola -
Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!