Forventningen om en god jul #KLUMME

23/12/2018
jul med oldemor

Det siges, at lykke er, når virkeligheden svarer til ens forventninger.
Med det menes der nok, at tilstanden af lykke er noget med tilfredshed. At være tilfreds med nuet. Lige som det er.
Julen nærmer sig som bekendt og forventninger og forhåbninger fylder ikke kun i børnenes hover, men også hos os voksne.

Vi ønsker os jo alle en god jul.

Det er bare temmelig forskelligt hvad definitionen på en god jul er. For nogle betyder det, at børnene får alt hvad de ønsker sig og måske ligefrem alt hvad de nøje har afkrydset i bestillingskataloget. Øhh, jeg mener ønskebogen.

For andre, er en god jul at være samlet med alle yndlingsmenneskene på samme tid. For helt andre er det at få lov at opleve endnu en jul. For måske bliver det den sidste.

Der er ingen af os der ved hvor længe, vi får lov at være på denne jord, men vi har alle et valg om hvilke tanker, vi vælger at fokusere på.

Et af de bedste ”selvhjælps-råd” jeg nogensinde har fået er, at jeg altid skal huske, at have styr på mine forventninger. Det betyder konkret, at jeg inden et møde, tænker over hvad jeg gerne vil have ud af mødet. Sådan helt konkret. Inden et telefonopkald tænker jeg over hvad jeg gerne vil sige og spørge om. Og inden en aftale, tænker jeg over forventninger og forhåbninger og prøver på den måde at sikre mig det ønskede udfald. Selvfølgelig skal man huske også bare at leve livet og nogle gange (temmelig ofte!) glipper min forventningsafstemning da også. Men hvis min forventning og forhåbning egentlig bare er ”at vi skal hygge os,” så husker jeg mig selv på det undervejs.
Det kan betyde, at jeg bærer over med kommentarer, der kan misforstås og frem for at fokusere på det der ikke er og det der ikke bliver sagt, vælger jeg helt bevidst at fokusere på det der er, dem der er og alle de gode intentioner, som alle har.

Vi er forskellige og har forskellige værdier, historier og tilgange til livet – men langt de fleste af os har altid gode intentioner.

I denne juletid med sammenkomster og usagte forventninger kan det være rigtig praktisk at huske. For det kommer jo ikke an på gavens størrelse, værdi eller om den er magen til den de andre får. Måske er der stegte sild til julefrokosten og måske er de glemt. Måske spiser børnene næsten ingenting og rejser sig for hurtigt. Måske er teenageren fraværende mentalt og måske drikker onkel for meget.

Og hvad så, fristes jeg til at spørge.

 

Hos os er julogså noget med hygge og ro. Det betyder blandt andet at der skamløst hygges med Opad i sengen om morgenen

Hos os er jul også noget med hygge og ro. Det betyder blandt andet at der skam-løst hygges med Ipad i sengen om morgenen

 

Julen er hjerternes fest.

Ikke kun børnenes – også de voksne børns, men mest af alt en fest for nærvær og hygge. Samvær og latter. Overbærenhed, hjælpsomhed og taknemmelighed og mest af alt – kærlighed.

Så husk det, hvis virkeligheden ikke lever op til dine forventninger.

Så juster på dem – dem kan du styre og det er meget lettere end at forsøge at ændre virkeligheden.

Livet er noget med det mulige og dine forventninger og dem du lærer dine børn, bliver til jeres virkelighed. Så husk det, når i skåler og ønsker hinanden og jeres kæreste en rigtig glædelig jul.

Rigtig glædelig jul til dig kære læser og tænk så lige på hvordan du ville have det, hvis du mistede alt og fik det igen. Hvis det var mig,ville jeg blive ovenud lykkelig.

Dén tanke fylder mig med glæde – mere skal der egentlig ikke til. ♥

 

♥ Rigtig glædelig jul ♥

 

LÆS OGSÅ: Den tarvelige drillenisse… 

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>