Drillenissen Erik og Katten Hans – og en mor som nissehjælper #Louise (52)
Vil du have læst denne side med LYD?
Der var engang, hvor tiden mellem jul og nytår gik med at slappe af, sove længe og se gode films. Så kom den bette og fylder nu juledagene ud med julerock og nisseduo
Var til julebal i provinsen. Sådan et rigtigt traditionella et af slagen med levende musik og en masse nisseløjer.
Traditionen tro var der også overraskelser til børnene. Dels den store, fede slikpose, som slår alt andet. Dels live-indslaget for børnene med indbygget juletema.
Juleballets højdepunkt
I år kom Drillenissen Erik og Katten Hans på besøg. Han var fuld af ballade ham drillenissen og indkasserede stor børnelatter ved brug af ordet ”tis” og ved at kalde drengene ”skiderikker”.
Den bette stod i sin iver helt oppe ved scenen sammen med andre børn med næsen halvvejs oppe på scenekanten.
Overvejede om jeg mons tro skulle sno mig ind gennem horden af børn og prikke hende på skulderen for at få hende til at sætte sig ned.
…hvilket jo ville indebære, at jeg skulle kravle hen på alle fire og genere børn både på vej derhen og tilbage (for skulle jo ikke fylde mere i højden end børnene).
En beslutsom mor…og det er ikke mig
Ja, man ved jo aldrig, hvornår man får brug for at leje underholdningsindslag.
Nåede slet ikke at tænke prikkeriet til ende, da en mere resolut mor-udgave tog sagen i egen hånd. Som den store Kong Herodes aka den-her-tar-jeg-lige-på-mine-store-skuldre, nøjedes hun ikke med bare at prikke.
Hun gik helt op til scenen, afbrød showet = time-out, trak diskret drillenissen til side – eller så diskret som man nu kan trække en nisse i fuldt flor væk fra sine nisseløjer af et juleshow, hvor man forinden også har manet sig vej gennem mængden af unger og lige brugt lidt ekstra taletid på at fange nissens opmærksomhed.
Mission Completet
Han fik den vigtige besked om, at alle børn skulle sætte sig ned.
Og det gjorde de så.
…indtil han sagde ”tis” og lavede nye numre, så børene hoppede af grin og igen stod på to ben.
Men så var det godt, at den selvudkårne nissehjælper ikke gav op så let og af flere omgange så det som sin fornemste opgave at prikke de første 12 børn på skulderne, så de satte sig ned – i mindst ti sekunder, før drillenissen eller Katten Hans igen lavede gakkelakkede ting på scenen, og børnene sprang op.
Arh, man sku’ da være et skarn, hvis ikke mødet med drillenissen Hans ikke sku’ dokumenteres:)
Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.
LÆS NÆSTE: 3 måder at narre den bette på (53)
LÆS FORRIGE: Madordning – en af de store milepæle (51)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.