Drenge NEJ tak! #Nicola

 

Bare barnet er raskt og sundt. Det ER jo det vigtigste.

Bevares, det ved jeg da godt og jeg er da også taknemmelig for mine sønners helbred, men derfor ville jeg altså gerne have haft en datter.

Sagen er den, når jeg i mine unge dage forestillede mig selv med børn, var der altid en dreng og en pige. Nogle gange endda flere piger. Men der var aldrig kun drenge. Så skæbnen ville ”selvfølgelig,” at det er det jeg har fået. To bonusknægte og to sønner!

Kønsscanning med tårer

Jeg husker til kønsscanningen af min ældste hvordan jeg ligefrem mærkede tårerne glide ned af mine kinder efter damen begejstret havde fortalt, at det var en dreng. Jeg var flov, totalt flov, for jeg vidste jo godt, jeg burde være taknemmelig for at alt så fint og godt ud. Og det var jeg da også, men jeg havde bare altid haft nemmere ved at forestille mig selv sidde og lave hjerteformede perleplader med en sidemand med lille tylskørt på og spænder i håret.

Knuste drømme om børnenes køn

Da jeg så ventede barn nummer to og den graviditet på alle mulige måder var temmelig barsk, var jeg sikker på at ”præmien” herfor var en datter.
Men ak ve. Endnu engang måtte jeg se min lyserøde drøm knust og i stedet indstille mig på et noget andet liv.

Sorg over barnets køn

Det hjalp mig meget at læse en artikel om at det faktisk kunne sidestilles med enhver anden sorg. At det var okay, at være ked af det, selvom det jo nemt kunne italesættes som forkælelse og en petitesse.

For det er det faktisk også på nogle punkter. Virkeligheden er jo desværre således, at mange graviditeter går i stå eller aldrig bliver. Børn bliver syge og værre endnu, børn dør. Så set i det lys er jeg da snot forkælet, når jeg beklager mig over at have fået sunde raske drenge.

Særlige mor-datter-forhold

Jeg syntes nu faktisk også at ”skuffelsen” fyldte mest under graviditeten. Når først man holder barnet i sine arme kan man slet ikke forestille sig det være andet.
Men det betyder ikke, at ønsket om det der ikke kunne blive, er glemt. Måske mest fordi jeg har et rigtig godt forhold til mine mor og det har begge mine storebrødre også, men min mors og mit forhold er nu engang noget helt særligt. Vi taler oftere og ses mere end hun eller min far gør med mine brødre. Vi deler mere. Sådan helt grundlæggende.

Vilde drenge

Derudover er livet med drenge bare noget for sig.
Selvfølgelig er der undtagelser, men drenge udfordrer både sig selv og deres omgivelser med larmende vilde lege. Der er konstant energi, der skal brændes af, en bil der larmer, et pistol der affyres eller andre grænser der skal udfordres.

I dag har jeg lært at elske det vilde liv som drengene lærer mig. For jeg lærer så meget mere om mig selv end jeg højst sandsynligt nogensinde ville have gjort med piger og lige præcis dét havde jeg nok aldrig tænkt over, hvis ikke jeg havde fået mine drenge.

Livet giver dig det du har brug for

Der er nogen der mener at livet giver os det vi har brug for, for at lære lige præcis den livslektie som vi hver især er sat på jorden for at lære.
Jeg ved ikke helt om jeg tror på det, men det er en rar tanke som fylder mig med taknemmelighed og dét kan man vel aldrig få nok af.

 

♥

LÆS OGSÅ:  Ødelægger du også dit barn?

 

 

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade