Den værste og den bedste tid i mit liv #Nicola

Lige nu er den hårdeste tid, men også den bedste tid i dit liv. Det kan jeg godt sige dig.

Sætningen kom fra familiens ”Oldemor” på 94 år, som uden tvivl besidder alderdommens visdom og ro.
Til trods for at øjnene og ørerne driller, husker hun klart og tydeligt, da hendes egne børn var små og netop derfor sagde hun det til mig:
”Lige nu er den hårdeste tid, men også den bedste tid i dit liv. Det kan jeg godt sige dig.”

Jeg blev både glad og trist. Glad for accepten af at jeg godt må pibe lidt over livet. For det ER hårdt at have små børn, og ofte føler jeg et usagt krav om at jeg skal nyde hvert et øjeblik – uden brok!
Altså også når den lille smider madskålen på gulvet som sprøjter ud over det hele, når han piller og roder i alting, tømmer kasserne med legetøj (for det er meget sjovere end at lege med det) hiver mig i håret, vælter hundens vandskål og stjæler toiletbørsten og løber rundt i gangen med den…

Eller når de sammen tømmer kasserne med legetøj og hopper ned i dem, har en fest og nægter at rydde op…

For ikke at tale om den store, som meget ofte helt bevidst nægter at gøre hvad jeg siger, ignorer mig eller tipper det med flabede sætninger som: ”Du har selv to hænder, du kan bare rydde op!” Han efterlader bussemænd overalt og tisser ved siden af toilettet! Konstant skal han mindes om at man ikke løber indenfor, ligesom han altid glemmer at han ikke må hive i dørhåndtagene eller slå sin lillebror – også selvom han er træls.

Du kan måske forstå hvorfor, jeg bliver lidt trist, hvis dette nu er det bedste i mit liv. For hånden på hjertet, så føler jeg mig bestemt ikke kronisk glad nok til at dette nu bør være ”The time of my life.”

Jeg har selvfølgelig også stunder, hvor jeg hygger mig med mine drenge og får en overvældende ubeskrivelig lyst til bare at kysse og kramme dem. Hvor vi leger, griner, putter (og prutter:-)) eller på anden vis bare føler at vi passer sammen. Jeg elsker de øjeblikke og ville ønske de kunne vare for evigt – det indrømmer jeg blankt, men nogle gange er der altså meget langt mellem dem.

Men Oldemor plejer at have ret, så måske er det hendes livsvisdom, der ligger bag hendes ord. Hun har mærket livets ubarmhjertigheder og sagt farvel til både en søn og en ægtemand. Så måske hun mener, at den modgang eller modstand som jeg oplever lige nu med trodsalder og deslige heldigvis altid også har en anden side – den glade side, hvor ungerne griner så højt, at den store klukker og den lille får hikke.
Den garanti er der ikke i den modstand og modgang som jeg uden tvivl vil møde senere i mit liv. Der vil livet nogle gange bare være smertefuldt efterfulgt af mere smerte.

Så når mine sønner driver mig ud i hjørner af mig selv som jeg egentlig helst ikke vil kende, skal jeg huske, at de også åbner mit hjerte for følelser, jeg aldrig ville være foruden.

Det er mit liv lige nu og er både den værste og den bedste tid i mit liv.

Uden tvivl. ♥

 

Når naboens græs faktisk ER grønnere og barnet ved det! Læs historien her…