”Da-da-da-daa, der går min klasselærer” #Louise (61)

Der er bare lærere, som man altid vil huske…dem, som gjorde en seriøs forskel.

Sådan en havde jeg i folkeskolen.

Han hedder Jens Jakob og udover dansk, havde jeg ham som klasselærer i 7 år. Dengang kørte han rundt på en Velo. Nu er Veloen skiftet ud med en stor, fed motorcykel 🙂

Var ude at besøge ham og lave et lille interview i forbindelse med en artikel til Filterfri.

Halvanden time senere og to ting står lysende klart:

• Børn er blevet nogle egoistiske møgunger. Seriøst!
• Den dårlige udvikling startede EFTER min årgang i 80’erne. Seriøst!

De gyldne tider

”Jeres klasse – det var altså en dygtig klasse. For saten…der er jeg lige ved at tro….der behøvede man næsten ingen lærer…I havde i hvert fald let ved det”.

Det er sq da et kompliment, der vil noget!…mens jeg lige forestiller mig, hvordan en klasse uden en lærer i virkeligheden ville se ud…selv vores;)

Kan da godt se, at sammenlignet med nutidens unge, så var vores klasse dygtig…og velopdragne. Sådan nogle:

• som gav sig til at læse, når de blev bedt om det
• som kunne sidde på deres flade og lytte til læreroplæg/instrukser i op til 30 min (modsat i dag, hvor smertegrænsen ligger på 10 min.)
• som kunne holde mund og efter en fælles besked rent faktisk havde forstået den (hvilket i dag er for meget af forlange)
• som i frikvartererne søgte fællesskabet ude i skolegården med ”Spark til dåse” eller ”Antonius” modsat i dag (hvor iPads, mobier og andet teknologisk udstyr holder hver enkelt elev beskæftiget)
• som ikke modsatte sig læreren med ”det har jeg ikke lyst til”, ”det gider jeg ikke” eller på andre måder havde en mening om form og indhold (som nutidens elever i den grad har, fordi de tror, alt er til forhandling)

LÆS OGSÅ: artiklen med Jens Jakobs egne ord om nutidens elever og deres forældre HER

…men så er det jo godt, at det bliver bedre efter folkeskolen…nårh nej. Der underviser jeg jo…hvor jeg på en god dag kun halvt har lyst til at putte en papirkugle ned i visse elevers hals og tape munden fast med gaffa.

Ting til eftertanke

Og det er så midt i dette tilbageblik og sammenligning mellem nu og dengang, at det går op for mig, at jeg selv er i gang med at opdrage en af de der ”egoistiske møgunger” alias mig-generationen.

Tablets/TV jeg sætter på for at underholde den bette, hendes flakkende fokus, fordi der altid skal ske noget nyt og den evige forhandling om, hvor meget hun må og ikke må.

Vil æde en hamster på, at den bette nok mere er reglen end undtagelsen, når hun starter i skolen.

…kan man mon aflyse forældremøder, hvis der kommer for meget negativ feedback…???

Tilbage til min gamle klasselærer

Jeg er stor fan af Jens Jakob. Hvis nogle af mine elever her i gymnasiet synes, jeg bare er er halvt så sej som ham. – Så har jeg aftjent min værnepligt med bravour.

Og hvis den bette er så heldig at få en så formidabel lærer i folkeskolen, så vil jeg sq ”takke Jesus ud af vinduet”, som den bette siger (ifølge farmand er Jesus netop sådan en, der altid lytter – også udover bord/aftenbøn).

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

LÆS NÆSTE: Børnetanker: Et kig ind i skilsmisseland (62)

LÆS FORRIGE: Fars børnebog vs. Mors Filterfri (60)