90’ernes frådegilde vs. 10’ernes helsefest #KLUMME (32)
Vil du have læst denne side med LYD?
Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg vælge at være barn, dengang jeg selv gik i børnehave og fritter. Dengang sukker var på mode (eller i hvert fald ikke bandlyst fra al kost).
Der var heller ikke nogen, som fandt på at fejre fødselsdage med lav-din-egen-træfigur-lagkage og så stille den frem (kun se, ikke minde om, at der findes noget, der hedder rigtig kage).
En tidsrejse tilbage til dengang jeg gik i institution, og mange pædagoger og helseeksperter ville gå i permanent koma; råhygge om fredagen i fritteren med fælles hvid franner og valgfrit lyst eller mørk pålægschokolade.
For ikke at tale om det utal af gange, hvor jeg ved morgenbordet derhjemme smuglede alvorlige portioner ekstra sukker over i mine havregryn.
En tradition, som stadig hænger ved. Alle morgenmadsprodukter; havregrød, havrefras eller rice snaps fejres med sukker på toppen. Mums.
Og den bette. Hun ser det som sin menneskeret.
Når hun så bliver mødt med det sunde alternativ på de tidlige morgener henne i børnehaven – rosiner på havregrynene, så kigger hun på dem, som om nogen har stjålet hendes pony. Totalt tudefjæs.
…støtter hende…i tanken. Selv kunne jeg ikke drømme om, at spise hverken havregryn eller havregrød uden sukker. Især ikke havregrød. Bare havregrød.
Samme klumme i Berlingske – dog med ændret overskrift.
Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet. Efter et års barsel i velfærdsdanmark, starter et nyt kapitel i mor-livet. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂
LÆS OGSÅ: En overgangsperiode (33)
LÆS FORRIGE: Sundhedsstyrelsen og den helt rigtige madpakke (31)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.