aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Sundhedsstyrelsen og Den Helt Rigtige Madpakke #KLUMME (31)

Vil du have læst denne side med LYD?

Her kommer historien om en madpakke. – En sund madpakke.

For børnehavedagene med mine egne klapsammener og en rosinpakke (hvis jeg var heldig) – er fortid. I dag har madpakken udviklet sig til et særstudie af utrolig sund kost.

Jeg tror faktisk den gode gamle 80’er madkasse med plads til fire halve (to i den øvre etage og to i den nedre) er en uddøende race.

For i dag er det slet ikke nok bare at lave en madpakke. En madpakke henne i 2-årsbørnehaven er noget helt specielt og har tilmed sin egen tjekliste.

Og afsenderen: Ikke en hvilken som helst jubelnar af en kost-entusiast. Det er selve Fødevarestyrelsen, som taler.

Det er ligesom ikke for sjov det her!

Som Fødevarestyrelsen selv påpeger – de officielle kostråd. Der findes også en pjece med selv samme officielle kostråd. Det er altså the real deal.

I starten kendte jeg slet ikke til denne liste, men da jeg en dag kiggede lidt til højre for køleskabet henne i børnehaven, så var den der – hånden med de fem gode fif.

Selvom farvekoderne jo et langt stykke hen af vejen gjorde det meget nemmere at forestille sig så mangfoldig en madpakke, så skulle der godt nok en god mængde fantasi til at se lighedstrækkene mellem den sunde madpakke og den madpakke, jeg lige havde sat ind i køleskabet.

Kun på en meget god dag, indeholder den bettes madpakke visuelle elementer fra den oplistede madpakke. – Og det gerne på en mandag, hvor jeg lige har handlet ind om søndagen, og hvor hun ikke har en af de helt store madkasser med, som er så svære at fylde ud.

Anyways, ud med udfordringer om at finde på, hvad der dog skulle smøres af madder, som ikke lignede madderne fra forrige dag/uge, og ind med madstress over, hvor mange ingredienser der egentlig kan proppes i én og samme madpakke:

Fisk. Mindst én slags:

…er allerede her udfordret og har svært ved at tænke ud af boksen. Så snart den bette ser skyggen af torskerogn eller nogen som helst afstøbninger af makrel, starter morgendramaet.

Laks er også et no go, men også sådan lidt småpeberet – vi andre har jo heller ikke kaviar med på madpakken. Så er der fiskedellen tilbage…et stykke mad jeg lokker i den bette ved at klistre dem fast til brødet med to kæmpe klatter remoulade.

Frugt og grønt:

…bumbum…her bliver jeg lidt forvirret og undrer mig over, om pålægget også er forvirret, eller hvad det helt konkret laver ovre hos gnavegrønt og salaten…?

Brød:

…nu med skærpet krav om, hvilken sort brødet skal ha’ = for guds skyld ikke det hvide djævleskab af et franskbrød = tomme kalorier, og det sorte får inden for brødvidenskaben…(gad vide hvad franskmænd og italienere ville gøre, hvis de skulle smøre madpakke i Danmark. De ville jo gå fra at være Europas kulinariske højborg til brødtabere, der ikke ved, hvad godt brød i virkeligheden er).

Pålæg (kød, ost eller æg):

Med undtagelse af ost og æg, så er jeg faktisk på hjemmebane i selskab med den gode gamle rullepølse, hamburgerryg og spegepølse.

Prøvede i starten at pynte med sky, fordi det smager mega lækkert. Ved ikke om sky har både farve og konsistens imod sig, men den kommer altid retur i madpakken, hvor den ligger og blævrer henne i hjørnet.

Nå, men hvis jeg i forvejen synes, morgenerne er pænt pressede, så kunne jeg med Fødevarestyrelsen in mente da lige stille uret yderligere en halv time tilbage, hvis jeg i fremtiden skulle diske op med sådan et festmåltid.

Når det så er sagt, så er jeg rigtig glad for, at børnehaven står ved sine sunde madpakke-principper – med staten som frontløber og blåstempling. Især når de fortsætter den stramme, stringente linje i eftermiddagsmåltidet.

Stringent madpolitik – det er vejen frem!

Her er pædagogerne altså vældig søde til at påpege, når jeg tilsyneladende synder og kommer til at give den bette en drikkeyoghurt med. Den falder jo helt uden for kategori modsat andre børns Danone 30% sukker yoghurt af en mere fast konsistens.

Uha, alle de regler…Hvis nogen dog bare ville sætte en plakat mere op med klare retningslinjer…eller måske nogle gule hjælpe post its med gode råd.

Mens drikkeyoghurt gir’ et gult kort, så må man imidlertid gerne have Kinder mælkesnitte med. Det er helt okay og opfylder alle de kendte ernæringsråd.

Jeg går i hvert fald ud fra, at wannabe udgaven af en sund mælkesnack er helt inden for skiven, eftersom jeg ser dette pragteksemplar gang på gang henne i køleskabet med eftermiddagsposerne.

I Greve Kommune ved de bedre. Her skal man blot kunne tælle til fem for at gennemskue den drilske MÆLKE-snitte.

Men det er jo selvfølgelig også svært at finde en balance­ mellem Fødevarestyrelsens rigtig sunde madpakke og så mælkesnitten, som bare gør livet lidt sjovere…:)

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet. Efter et års barsel i velfærdsdanmark, starter et nyt kapitel i mor-livet. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂 

LÆS OGSÅ: 90’ernes frådegilde vs. 10’ernes helstefest (32)

LÆS FORRIGE: En selvudråbt hyldest (30)

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>