aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

En overgangsperiode…? #KLUMME (33)

2 år og 8 måneder: Sygedage i sofaen.

Jeg skal ikke kunne sige, om noget glippede i overgangen mellem nursing på grund af sygdom og mødet med den barske virkelighed – børnehaven.

Men reaktionen var klar. Den bette ville ingenting. Hun skreg over alverdens urimeligheder såsom selv at skulle gå ned af trappen, at hun ikke måtte få sutten, at far puttede hende hver anden dag, at hun ikke måtte få et Kinder æg samt andre krænkelser af menneskerettighederne.

Har godt nok ikke set den bette tude så meget i løbet af en dag ganget ud på en måned.

På sin vis er det jo ret fascinerende, at nogen kan være sure, at de – på numsen – nærmest hopper hen ad gulvet i ren raseri.

Jo vist har jeg da hørt om de populært omtalte milepæle i form af tigerspring og den deraf følgende stormflod af (vrede) tårer.

Men ligesom den gamle trædemølle med tænder – så er der bare grænser for, hvor mange tigerspring og tænder, der egentlig er.

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet. Efter et års barsel i velfærdsdanmark, starter et nyt kapitel i mor-livet. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂 

LÆS NÆSTE: Ned i skraldespanden med mors fikse ide (34)

LÆS FORRIGE: 90’ernes frådegilde vs. 10’ernes helstefest (32)

Del filterfri.com
Louise -

About the Author

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Follow Louise -:

>