Du danske velfærdsstat – hvor har jeg savnet dig #Louise (9)
Vil du have læst denne side med LYD?
Efter to år i Palæstina er mødet med den danske velfærdsstat som at lande på en blød gåsedunspude med ekstra bæreevne. – Barselspenge fra staten, graviditetskurser, indlagte møder med sundhedsplejersker og læger.
Men lige så mange point, som den danske velfærdsstat høster, lige så mange point er jeg bagud, når det kommer til redebygning.
For med seks uger tilbage inden termin kunne det være rigtig fint med et sted at bo og lidt overlevelseskit for babyer. Og så kunne jeg jo håbe på, at baby overholder termin. I hvert fald bliver i maven til mindst fire uger før dato. Så kan farmand også nå at lande i Danmark.
Kort fortalt: Jeg hedder Louise, freelancede som journalist i Palæstina, da jeg blev gravid med min amerikanske kæreste. Er lige vendt hjem fra Palæstina og bor hos mine forældre, mens jeg venter på barnets far og en fælles rede. Det hele endte med et bryllup i USA (iført sort kjole), lejehus + barnevogn i Holstebro. Det kan du læse mere om i min klumme her på Filterfri.com 🙂
LÆS NÆSTE: “Spis en skovsnegl ligesom Mulle og vær’ med i hulen” (10)
LÆS FORRIGE: Den falske fødsel (8)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.