Uperfekte mødre – det er os! Velkommen til Filterfri.com

Vil du have læst denne side med LYD?

Uperfekte mødre - det er os! Du er nødt til at overse idealerne om det perfekte

Uperfekte mødre – det er os!

Man skal være mere end almindelig nærsynet for at overse idealerne om det perfekte i alle livets facetter.

Praktisk talt, kan man jo nærmest ikke stikke hovedet uden for en dør uden at blive ramt af en tærte lavet på økologisk hvede med en afbalanceret mængde af proteiner og kulhydrater, så de små poder holder sig sunde på den helt rigtige måde.

– Et billede, der passer som fod i hose med den generelt sunde livsstil, det perfekte hjem i de helt rette folder, det perfekte parforhold, succes på arbejdet og de nystrøgne børn.

Netop børnene indgår i en velpoleret fortælling med dertil hørende normer og idealer for mor-rollen. Problemet er bare, at der er så meget glasur.

Selv var vi ved at glide helt væk i den linde strøm af ”Happy mom med happy kids” i alt fra reklamer og artikler til billeder på Facebook og Instagram.

På et tidspunkt blev vi så fed up af alt den idyl.

Ud med det pæne, velfriserede billede af mor-rollen og ind med hverdags fortællingerne fra en gennemsnitlig hverdag i en gennemsnitlig familie. – Illustreret af et billede der ikke har været igennem fem redigeringsprocesser, men rent faktisk står mål med virkeligheden.

Det er ikke fordi, vi med FilterFri.com vil pege fingre af andre kvinder og mødre, der laver den sunde øko-tærte. Og det er ikke fordi, vi selv har sat os fri af normerne, der er tillagt mor-rollen:

Citater

Louise:

 “Så sent som sidste ferie, tog jeg mig selv i at ta’ på museumsbesøg med den bette i et forsøg på at lave noget spændende og være hende den sjove mor, der tar’ på tur med sit barn. Et long shot på mange måder. Specielt fordi jeg havde vinterferien som forsøgsplads til at dyrke modnormen om at kede sig. – Men alligevel endte vi så fjernt et sted som et kunstmuseum. En ret vild bedrift set i lyset af, at jeg har formået at bo 6 år i Aarhus uden så meget som at sætte benene på Aros en eneste gang”.

Læs mere om Louise lige her 

Nicola:

“Selvfølgelig synes jeg da også, det er sjovt at proppe filtre på mine billeder og se, hvordan jeg også kan se ud. Men jeg er træt af, at det naturlige er blevet fremmedgjort. At vi faktisk er kommet dertil, hvor vi gør opmærksom på, når vi gør noget uden filter. Det er jo absurd! Ligesom jeg er træt af, at jeg ikke kan beklage mig over, hvor tidskrævende mine børn er, (for det er små børn) uden at der straks er nogen, der fejlfortolker det og tror, at jeg er på vej ud i en depression. Det er jeg ikke.”

Jeg vil bare også gerne være mig!

Jeg ville ønske jeg var en af de mødre, der tænkte “Påskeferie og lukket institution i 10 dage! Hvor pragtfuldt” Men – det er jeg ikke. Jeg er en af de mødre, der tænker: “Gisp! Hvordan skal vi komme igennem det, når nu vi bare skal være hjemme!”

Det betyder ikke, at jeg ikke hygger mig med mine børn – for det gør jeg da også – nogle gange. – Men hånden på hjertet, kan ti dage med en 1-årig og en 4-årig godt være temmelig drænende for energi-kontoen. (Især når den 1-årige samtidig stadig ikke sover igennem om natten). Alt dette vil jeg kunne sige højt – uden at jeg absolut også skal forklare, at jeg selvfølgelig elsker mine børn. For selvfølgelig gør jeg det. Livet (både med og uden børn) er ikke enten eller. Det er som regel og – og – og… Børn er dejlige og larmende og besværlige og skønne og udfordrende og berigende og…og…og”.

Læs mere om Nicola lige her

Når alt kommer til alt, så mangler der et alternativ til den perfekte mor. Et modstykke til den flotte facade, som præger især mediebilledet, og alle de mange synlige, men også usagte normer, vi lever med. Det er det, vi prøver at skabe med FilterFri.com – et sted med grums og ufiltrerede sandheder om livet med børn.

 

Instagram

 

Husk du kan følge is på Facebook og Instagram under navnet Filterfri_com

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Du ska' da ha' de nye #ARTIKLER direkte i din indbakke ?
Gå aldrig mere glip af grumset og ufiltrerede sandheder om livet med børn

>