aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

Nutidens forældreroller: Fædre kommer meget mere på banen #ARTIKEL

Vil du have læst denne side med LYD?

Fædre er langt mere aktive og involverer sig i alle dele af forældreskabet. ”En uhyre vigtig faktor”, siger sundhedsplejerske gennem 17 år.

Af Louise Boo Jespersen

Sundhedsplejerske, Viviann Fleng (Privatfoto).

Tiden skal ikke skrues mange år tilbage, før mønstret var domineret af mor. Moderen har traditionelt spillet og spiller stadig en meget aktiv rolle i alt fra fødselsforberedelse til barnets første sygedag. Men ifølge sundhedsplejerske Viviann Fleng er der sket en markant ændring de sidste 15-20 år.

Fædre prioriterer i langt højere grad at være hjemme, når der kommer hjemmebesøg fra sundhedsplejersken ligesom de også selv ringer ind til sundhedsplejerske-rådgivningen.

Og det er en god ændring, mener Vivian Fleng. Fædre involverer sig og spiller en stor rolle.

”Fædre er en uhyre vigtig faktor. De kan hjælpe til at justere forventningerne, prioriteringerne og udgør en stor støtte i det hele taget”.

Hun uddyber:

”Fædre er kommet mere på banen og har en positiv indflydelse, både i forældregrupperne og på moderen og barnet. Det behøver for eksempel ikke være en Rolls-Royce barnevogn”.

Ifølge Viviann Fleng udgør fædres bidrag, at både mor, far og baby kommer styrket igennem forældreskabet.

For selvom mange mødre har et forholdsvis nuanceret billede af mor-rollen, så kæmper netop mødre med meget høje idealer.

Og her kan faren altså være med til at hive hele graviditeten og andre dele af forældreskabet ned i øjenhøjde.

Ændringen over tid er til at få øje på. Vi vender tilbage om 10 år og ser, hvordan udviklingen på området ser ud 🙂

 

 

 

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:


Du ska' da ha' de nye #ARTIKLER direkte i din indbakke ?
Gå aldrig mere glip af grumset og ufiltrerede sandheder om livet med børn

>