I disse Corona-tider…#Louise (76)

…kunne også kalde klummen ”Velkommen til Hulla-bulla-land” – landet for de ensomme sjæle med hang til nullermænd og nedadgående læringskurve.

For mens mange eksperter og politikere gør sig kloge på Coronaens hærgen i ind- og udland, vil jeg fra min egen isolationshule berette om Coronaens indvirkninger på et efterhånden lille parallelsamfund, jeg i den seneste tid, har udviklet.

Er dog ikke blevet kriminel endnu og har heller ikke udviklet et fjendtligt modborgerskab. Men kører efter helt egne regler – eller mangel på samme.

Og det sker i et tempo, som er lidt forskudt, har jeg kunnet konkludere – i den rigtige verden og i min verden.

Det gælder blandt andet 1) behovet for socialt samvær med venner og familie og endda en bette krammer indimellem.

For ikke at tale om 2) behovet og pligtfølelsen af hjemmeskoling og det deraf stigende pres på skoleforældre.

Eller de mere finurlige behov, hvor 3) folk pludselig begynder at gøre mere rent…ligesom jeg også har hørt, at det er enormt moderne at bage…

Forskydning af behov i forhold til mit univers

Så sad man på 7.-8. dagen hjemme…for sig selv i sofaen…foran computeren… læste lidt nyheder…og arbejdede…

På den front – intet nyt…business as usual…tilsyneladende lonely business.

..selvfølgelig med lidt ekstra tid til at slaske ud derhjemme, på vej ned i gear med 5. sæson af Peaky Blinders på Netflix. Og Stranger Things, som både nåede at udkomme i en 2. og 3. sæson, inden jeg fik tunet ind på fænomenet TV-serier igen.

Fik faktisk helt ondt i hovedet og overvejede, om det var Coronaen, der bankede på, eller om det bare var følgevirkningen af binge-watching.

Nå, men et sted mellem de sædvanlige overspring ud til køleskabet OG det-går-sq-meget-godt-det-her-hjemme-isolation, springer den ene hungrende artikel op på computerskærmen efter den anden. Alle sammen sultne efter socialt samvær:

Wow.

…lyder ikke rart med at få amputeret sit kropssprog!…Og bliver samtidig mindet om, at det afhuggede kropssprog, som mange i disse tider føler, nok i virkeligheden er et fysisk handicap, jeg  render rundt med til daglig.

…kom aldrig rigtig med på krammebølgen, men er stor tilhænger af Bill Clintons armslængdeprincip. Og kunne ikke være mere enig i Sebastian Dorset om, permanent at indføre to meters afstand generelt i det offentlige rum.

Er også stærk tilhænger af hjemmearbejdspladser og andre former for enmandsværksteder.

Så mens aflysningen af socialt samvær ifølge DR-artikel giver anledning til ”kuk i de sociale koder” med ekstra trang til fælles altansang, så er jeg helt afkodet på det punkt og har en ”solo-fest”.

…skulle også hen på 11. dagen før jeg målrettet satte mig med mobien og aktivt ringede til en ven.

MEN..

Med sig til historien hører det faktum, at den bette jo i den grad er en medvirkende faktor til, hvorfor jeg elsker min sofa og mit eget selskab rægti’ meget.

For med den energi hun lægger for dagen. – Får meget tit associationer til en rumraket med uanede mængde af brændstof…som imod tyngdekræftens love, formår at ligge på maven…og hoppe på samme tid. I ren iver…mens hun snakker…løst og fast om alt muligt, men mest ingenting. Nogen gange erstattet af lyde. Bare lyde uden tråd til resten af historien.

Men så er det jo godt, at vi i disse uger har den udsøgte fornøjelse af hinandens selskab hele dagen – flere dage i træk.

Så kan jeg også meget intenst øve mig i disciplinen, nærvær. Corona er også tid til nærvær.

…og alt muligt andet!!!

Kommer oftest til udtryk i bydeform:

• Lad lige vær’ med at sparke mig i ryggen! (morgenkolbøtter kl. 7:11 i sengen)
• Gider du godt lade være med at smide agurkerne ud på græsplænen?!
• Lad lige vær’ med at hoppe, mens du sidder på cyklen!
• Hey, lad vær’ med at stå med fødderne oveni påskeæggene!
• Stop med at nive mig i halsen!

 

…og når de pædagogiske reserver er brugt op:

• Gider du godt lade vær’ med at være sådan der!!!

 

Så når det er skiftedag, tæller mor ofte timer ned til at parkere den bette hos sin far;)

Der er brug for Mor-tid. Solo-tid. Mig-tid.

Pligtfrihed og intet pres for hjemmeskoling

Efter Mette Frederiksens udmelding om forlængelse af skolelukning til efter påske, tænkte jeg, at det nok var på tide med en eller anden form for skole i hverdagen.

Så på dag nummer 18, gik jeg ind på min ynglingsside, Aula, og tjekkede de 1-2-3-4…12 gode ideer, links og øvelser ud.

Der var simpelthen så meget ”Inspiration”, at det ved nærmere eftertanke nok var derfor, jeg i knap tre uger havde ”glemt”, de var der…eller i hvert fald havde tolket anbefalinger og inspiration i bogstaveligt forstand = må godt, skal ikke.

Men som den underviser, jeg jo er…en rigtig ansvarlig en af slagsen, hev jeg den bette med knap tre ugers forskydning med på skoleskibet.

Og som flere har pointeret, så har jeg jo en fordel her. En masse undervisningserfaring, som jeg på voksen vis har forvaltet på følgende vis:

Dansk:

Matematik:

er yatsy, og kan mærke, at når vi går et spadestik dybere, trækker det op til regn i horisonten:

Mig: Hvis du har 9 appelsiner, og du giver Isabella 1. Hvor mange appelsiner har du så tilbage?

Den bette: …9

Mig: Nej…(sgu da!?!)

---

Mig: Hvis du har 5 appelsiner, og du giver Isabella 1. Hvor mange har du så tilbage?

Den bette: Ej Neya….

Mig: Ok, hvis du har 5 appelsiner, og du giver Neya 1. Hvor mange har du så tilbage?

Den bette: 5.

Mig: (…sådan Einstein…mens jeg trøster mig med, at hun da heldigvis hellere vil være dyrekok end astrofysiker).

---

Det kan godt ske, jeg er bagud på point på dansk og matematikfronten. Til gengæld er jeg en fremragende underviser i:

Idræt:

…skarpt vinklet, et fag på skoleskemaet igennem hele perioden. Har praktiseret en del cykling som i al sin enkelthed går ud på at cykle egnen tynd i et forsøg på at tæmme vilddyret.

Kører op ad Bilka-bakken, kører ud ad landeveje og rundt om søen. Vi snakker en del undervejs…den bette snakker, og når det bliver for hårdt for benene, holder vi pause. Nogle gange ved et lyskryds, hvor vi lige venter to gange for rødt. Andre gange på marker:

Mig: Ej se, der går nogle får.

Den bette: Jeg har hørt, at hvis man tæller dem, så bliver man træt…

Ellers går tiden i disse tider med:

• At kede sig: Uha, den bette får ytret en del, at hun keder sig. Og mit pædagogiske over-jeg svarer tilbage med, at det er der hidtil ingen, som er døde af, og at hun kommer til at kede sig rigtig meget mere i disse tider.
• Perlefredage: som går ud på at lave perler hver fredag…som for mit vedkommende resulterede i at farvesortere 5000 perler – en efter en – i 4 stive timer i streg én fredag og lave store perleplader den anden fredag…som den bette efterfølgende tabte en bold ned på.
• Slaske-weekend: som de dage, hvor vi aldrig nåede ud af sengen, men spiser alle tre måltider i dynerne, spilder lidt pålægschokolade og spiller lidt spil på mobi og ser Netflix, mens mor halvsover.
• Hundepasser-tjans for eks’ens hanhund, fordi hunhunden ifølge den bette er i ”løbeform”.
• Fri maling (”Mor, du ser fantastisk ud”…helt sikkert…IKKE!)

Høj honnør og hyldest til hæren af grå nullermænd

Selvom jeg uden tvivl har forskudte behov som behovet for socialt samvær og det faktum, at jeg kom lidt sent ind i kampen med Calle-Coronabogen, hopombord-spillet og vedligehold af alfabetet, – så rykkede jeg mig trods alt.

Når det kommer til rengøringstrang (og bagning), så må jeg bare konstatere, at det behov aldrig kom forskudt…det kom bare aldrig…udeblev…har aldrig rigtig vist sig…selvom jeg har læst om mange, som i disse tider gør en del rent.

Tror faktisk der er en proportionel sammenhæng mellem mængden af ”isolationsdage” og mængden af rod her i huset…ud fra nullermændenes størrelse giver det i hvert fald god mening, at vi nu har rundet dag nummer 27, og at rengørings-Else i hvert fald opstøver mere snavs, end når jeg gør et forsøg.

Så den der åndenød, jeg noterede mig, hvor jeg igen overvejede Corona, var ved nærmere eftertanke, nok bare min støvallergi, som var i højeste alarmberedskab!

På den anden side…

Når jeg engang bliver “lukket ud” af isolation, rengørings-Else igen redder mig fra den grå hær (der spøger om natten), og jeg igen kan se andre voksne. – Så kommer jeg ud på den anden side med en masse viden om den her virus, da jeg har støvsuget nettet for covid-19.

Men tror også, jeg kommer ud i virkeligheden igen som konverteret introvert person…:)

Indtil da, vil jeg spritte mine hænder…igen…og trøste mig med, at vi alle sammen hurtigere kommer “back on track”, så længe vi følger myndighedernes retningslinjer.

Så kære Søren B. – Tak fordi, du som øverste sundhedsinstans er med til at udstikke og overholde de 5 simple huskeregler…;) Regler, som i bedste pixiform-udgave, både i billeder og i tekst, er med til at skære pointerne ud i pap.

 

LÆS FORRIGE: STATUS – 3 uger på Tinder – tak for kaffe! #Louise (75)