aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

STATUS – 3 uger på Tinder – tak for kaffe! #Louise (75)

Det skulle vise sig, at jeg var overraskende “on fire” i de 3 uger, jeg stiftede bekendtskab med den lille flammende app:)

Så mens julen stod for døren, var både den bette og jeg helt oppe at køre. Den bette på grund af nisser og julekalenderen TINKA. – Jeg på grund af TINDER.

Det blev til 21 dage derinde i det virtuelle univers. All in og så ud igen.

Som førstegangsbruger og med mit efterhånden mangeårige ”lettere” kritiske standpunkt til Tinder og Co., er min forestilling om det perfekte match nok omtrent lige så stor som troen på, at nisser virkelig findes.

Så tog på Tinder-eventyr under banneret ”Man skal ta’ det for det, det er” (som jeg i sin tid fik af vide af en ven)…og det kan jeg da lige præcist bekræfte.

Det er alt muligt og ingenting. Det er:

  • Et fix fra en til tider triviel hverdag
  • Underholdning på første parket
  • En legeplads hvor man finder nye, sjove legekammerater og andre gange får sand i øjnene

FØRSTEGANGSFIX: Swipe-afhængighed med efterfølgende Tinder-demens

Må jo konstatere, at jeg relativt hurtigt blev vænnet til at gå online. Ja, faktisk swipede jeg så meget, at:

  • jeg på andendagen måtte sætte restriktioner på, hvornår jeg måtte tage mobien frem
  • jeg allerede på tredjedagen havde støvsuget samtlige mænd mellem 30-40 år inden for en radius af 100 km
  • jeg fik rungende hovedpine, fordi jeg egentlig ville arbejde en aften, men i stedet kom til at sidde foran skærmen non-stop og skrive frem og tilbage uden vandpause eller fingergymnastik…var sq lige ved at dehydrere
  • jeg ofte blev ramt af Tinder-demens…glemmer simpelthen hvem jeg liker, så jeg ved et match ofte tænker: Hvem er du?…lidt ligesom henne i skolen, hvor der er så mange nye elever i så mange forskellige klasser, at jeg selv på 10. modul får følelsen af at møde nye ansigter på mine hold

UNDERHOLDNING PÅ FØRSTE PARKET: Grineflip og alt godt fra dyreriget

Er muligvis en led heks, men sjældent har jeg været så underholdt. – Med langvarige grineflips og dertil hørende latterkramper.

Ikke at min egen profil er den mest gennembagte, men så er jeg i det mindste ikke alene!

Læste på et tidspunkt en profiltekst hos en fyr, som indfangede og gjorde lidt grin med kvinders Tinder-profiler:

Profilteksten…det er sq da skæg (har fået lov til at bruge den her:))

Skulle jeg lave en tilsvarende for mænd, ville jeg tilføje:

(indsæt her et billede af din hund…gerne i profilbilledet, så man rigtig kan se dit store kæledyr)

Har simpelthen ikke tal på hvor mange profiler jeg har bladret igennem med hunde i alle afstøbninger:

  • Mænd med store hunde
  • Mænd med små hunde
  • Mænd med pudler (en kategori for sig selv og virkelig maskulint)
  • Bare hunde (som i profilbilleder af en hund) samt
  • Mænd der har været til fotograf og fået taget billeder sammen med hunni

Læg dertil de mange andre kæledyr (vel og mærke som det første billede), som mænd tilsyneladende ikke kan få nok af at vise frem.

Jeg nævner i flæng papegøjer, mus og grævlinger…?!?

Det er det rene hurlumhejhus af en zoologisk have. Ret slående faktisk…men meget sjovt.

Tænker lidt, hvilke henvendelser sådanne mænd får. Om det er den oplagte ”Hej, jeg har også en hund”, eller den mere ivrige ”Dejligt profilbillede….please….fortæl mig mere om…dit kæledyr!”

Billeder fra min egen profil. Første er profilbilledet, da jeg tænker, om det for filan ikke er et must, at man ka’ se et rigtigt menneske og ej dyr, planter eller andre væsner/ting…men ska da ikke kunne udelukke, at jeg bare er håbløst bagud, og det er mig, der mangler en lille gorilla på skulderen eller en slange om halsen.

LEGEPLADS: Nye venner, virtuelle misforståelser og mismatch

Midt mellem alle de der swipes popper der lidt forskellige matches op. Og det er da i sandhed en broget landhandel!

Fra sportsentusiasten, drengerøven og den-nordiske-viking-typen til den mere muliti-kulti del af paletten med den italienske flødebolle, der ”ciao bella” venter på mig i Toscana og den franske sømand, hvis profil jeg har lovet at gemme til den dag, han går i havn ved de danske kyster:)

Haha. Der er simpelthen ikke det, som Tinder ikke ligger inde med.

Næste fase – skrivefasen

Lige netop den fase, har jeg ret godt styr på og lærte i bedste kamæleon-stil aka Tinder-skizofreni at skifte mellem den søde, sjove eller kække type alt afhængig af, hvem modtageren var i den anden ende.

Ja, det kører sq godt på skrift…altså hvis man da lige ser bort fra en lettere uheldig misforståelse.

Her måtte jeg jo bare erfare, at man ej skal lægge op til at ”lege” med spørgsmålet om, hvem der tager pølser med…:)

Og slet ikke, når det, man i virkeligheden henviser til, er noget så uskyldigt som en leg med reference til et havfruekostume og en rigtig pølse, der kan ristes på en Webergrill.

Næste fase igen – udskillelsesfasen

Erfaring nummer 2 må være. – Soldater-mili-match i den virtuelle verden harmonerer knap så godt i den virkelige verden.

Ved ikke om der står Simbad Søfareren i panden på mig (ret misvisende hvis der gør), men det er nu anden gang, jeg har fået koordinater tilsendt i forhold til mødested. Sidste kombi med graderne (45* 56* 98*).

Ikke at der er noget galt med at orientere sig ud fra kort, men at sende koordinater til mig er som at skyde gråspurve med kanoner. Heldigt for mig kunne jeg rode bod på min manglende evne til at kode koordinater, da jeg senere på gåturen blev henvist til solens position på himlen i forhold til at finde vej.

Fedt!

Med stedsans som en blind bjergged og uden kendskab til solens bevægelsesbane – udover den vise sang ”I Østen stiger solen op”. Så vil jeg da blank erkende, at jeg ikke mestrede denne opgave til UG. For at kunne fuldføre kommandoen ville det som minimum kræve, at jeg vidste, hvor øst var….hvilket jo ud fra mit indre kompas kunne være alle steder…

Den date var sjovt nok både den første og sidste.

I kontakten med de der mili-typer, er succesraten bare som sol og måne, nat og dag;)

Er nok i virkeligheden også mere til typer som manden i julemandskostumet, der sidder døddrukken i en brandert. Eller ham i Hawaii-skjorten med moustache, 80’er solbriller og et træ-næbdyr under armen. Og de er sjovt nok langt væk fra mili-universet.

Ville også ha’ lagt alt mit rod op for at ruske lidt op i det velfriserede look på Tinder. Men min ven frarådede mig det på det kraftigste, da jeg så ville skræmme folk væk…så jeg lod mig censurere;)

Dom over Tinder

Af en som har været netdating-forskrækket og som i øvrigt har haft verdens mest samfundskritiske holdninger om Tinder & Co., så må jeg bare sige, ja. – Det er måske ikke stedet for de dybeste refleksioner, og ja. – ”Se-mit-perfekte-ydre” holder i vidt omfang stadig stik.

Men samtidig er det bare et super sjovt sted. For mig blev det lidt af en tidsrøver og har derfor befriet mig selv igen. So far uden de store abstinenser:)

Been there, done that…og vil gå så langt som at sige, at selv de mest kritiske Tinder-røster kan ende med at  blive omvendt;)

 

LÆS FORRIGE: Første skoledag og mit tvangsægteskab med: 1) forældreintra/Aula, 2) skolekorrekthed #KLUMME (74)

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, er fraskilt og udover at være mor til en sæk lopper af en datter, har jeg nu også fået en lille ”ny” = sitet her, Filterfri.com 😉 Læs med i mine klummer om, hvordan det uperfekte mor-liv er helt perfekt med al dets fejl, mangler og op- og nedture.

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>