Halloween for fulde udblæsning #Louise (37)
Vil du have læst denne side med LYD?
Med amerikansk blod i årene, var rammerne sat for den helt store Halloween-fest.
Godt nok var den bette kun tre år og tre måneder. Men så er man også for længst klar til udklædte vampyrer og hekse, Halloween skattekort, græskar i lange baner og spooky pynt til den store guldmedalje (har nærmest mere Halloween geer end julepynt).
Ideen var rigtig god. Men gav totalt bagslag, fordi tiden pludselig blev lidt knap. Tre timer inden gæsterne kom, kunne jeg konstatere, at alt ligesom sejlede…
Køkkenet var heller ikke klar til at modtage gæster få timer inden feststart.
Når enden er god…
Men skruede op for turboen og med de sædvanlige forsinkelser med maden, som altid tar lidt længere tid at lave end ventet – så løb Halloween no. 1 af staben.
Da mørket havde sænket sig og de voksne Halloween-udklædte stod klar ved posterne udenfor, blev de små sendt ud på Halloween-skattejagt.
De var ikke sådan super motiverede og en af pigerne var bange, fordi hun havde set en pirat ude i gangen.
Men intet er heldigvis så faretruende, at det ikke kan reddes med slik….som nok var det, der i sidste ende var trækplaster. De skulle ligesom have fyldt deres poser, og slikket var udenfor.
Udendørsstationen i skoven hvor vampyren boede.
God tur.
Kun en anelse angstprovokerende for de tre-årige…indtil farmand – som var klædt ud som vampyr, havde afviklet de sidste børn ved hans kiste-post og bare lige ville se de efterfølgende poster.
Så han kravlede ud af sin kiste i vores lille ”skov” bagerst i haven og listede lige så stille efter børnene, som jo i nattens mulm og mørke i forvejen var utrygge.
Ultimativt klimaks
Drengen bagerst i flokken blev rædselsslagen og græd som en pisket…Og altså, selv som voksen vil jeg da vedkende mig uhyggen i, at en vampyr med død, hvid hud og skarpe tænder i en mørk skov, laver snigeren bagfra.
Igen, kom slikket børnene til undsætning. Gå amok i jeres slikposer, og alt blir’ godt igen…så er der alligevel ingen som kan se, om der er tale om et gyser- eller sukkerchok.
Glæder mig allerede til næste år…denne gang måske med et par småjusteringer i posen. Muligvis mere alderssvarende og uden traumatiserede børn.
Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet. Efter et års barsel i velfærdsdanmark, starter et nyt kapitel i mor-livet. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂
LÆS OGSÅ: My Little Pony, Paw Patrol og alle de andre TV-venner og fjender (38)
LÆS FORRIGE: Irettesat af en 3-årige (36)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.