Fars Legestue: Fokus på fædres barsel #10Hurtige

I Fars Legestue i Aarhus mødes fædre med andre fædre på barsel og får en snak om alt fra bleskift til fodbold. Vi har stillet 10 Hurtige til tovholder, Michael Jeppesen, i anledning af 10 års jubilæum for Fars Legestue:

Michael Jeppesen, kontaktperson i Fars Legestue i Aarhus.

  1. Om dig selv: Michael Jeppesen, pædagog og kontaktperson siden 2009 i Fars Legestue i Aarhus
  2. Hvorfor er det vigtigt med et tiltag som Fars Legestue? Det er vigtigt, fordi at der skal være et tilbud for fædre, på lige fod med mødregrupper.
  3. Hvorfor skal mænd tage barsel? Det skal de, fordi det er bevist at man mindsker skilsmisser med 50%.
  4. Hvorfor er der kun Fars Legestue i København og Aarhus? Fordi der stadig er stor kulturforskel på land og by, i forhold til hvem der tager barsel.
  5. Hvad taler fædrene om? Der bliver talt om alt fra fodbold, job festival og til hvordan barnet sover om natten, hvad og hvor meget det spiser, hvornår begyndt det at kravle osv.
  6. Nu har I lige haft 10 års jubilæum – hvad er de største milepæle, når du ser tilbage? Efter ti år med fars legestue har der været en stille men stødt stigning af fædre, der benytter far legestue.
  7. Hvordan oplever du fædres rolle gennem tiden har ændret sig i forbindelse med graviditet, barsel og far-rollen generelt? Tænker at dem der tager barsel måske får et bedre indblik i, hvad det vil sige at gå hjemme, og hvor lidt man egentlig når af praktiske ting, når “guldklumpen” også skal passes. Og tænker at det for mange fædre er svært at tage over, når det nu er mor der har så meget kontakt med den lille ny, da det er hende, der ammer og har den nære kontakt med det.
  8. Hvad ser du som det vigtigste incitament for at mænd tager barsel/mere barsel? Tænker at hvis der skal flere fædre på barsel, skal der ske noget med barselsreglerne. Måske at fædre kan få fuld løn i 8-12 uger sådan som det er skrevet ind i nogle overenskomster.
  9. Hvordan tackler du, de fædre, der kommer, men som alligevel ikke opsøger de andre fædre? Tænker at der altid er nogle, der falder lidt ud i sådanne grupper og ved ikke lige, hvordan man får dem integreret i fællesskabet.
  10. Hvordan ser Fars Legestue ud om 10 år? Hvad forestiller du dig ift. udvikling, udbredelse, opbakning, størrelse mm? Tænker at Fars Legestue har åben 2 dage a 3 timer, altså dobbelt op på åbningstiden i forhold til idag.

Del filterfri.com
Louise -

About the Author

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Follow Louise -:


Du ska' da ha' de nye #ARTIKLER direkte i din indbakke ?
Gå aldrig mere glip af grumset og ufiltrerede sandheder om livet med børn

>