Den tarvelige drillenisse #Nicola
”Se mor, jeg har Bruno med hjem,” sagde Dixon sidste år, da han kom hjem med en nisse ved navn Bruno og en notesbog hvori vi forældre skulle skrive hvilke drillerier nissen havde lavet, mens den var på besøg hos os. (ja de kære pædagoger er fulde af gode ideer til at beskæftige os voksne :-))
Heldigvis er min mand fuld af ideer, og vidste lige hvad drillenissen skulle lave.
Så inden vi fik set os om havde ”nissen” fyldt håndvasken op med en halv flaske sulfo og lavet en flod af ”sne,” som den kunne kælke på. Dixon syntes det var en fest og jeg spejlede mig stolt i min kreative mand.
Her ses den sjove og frække drillenisse, der fyldte vasken med sæbe 🙂
”Ideer til drillenisser til børn,” var lige præcis det jeg Googlede, da jeg tænkte, at i år var jeg også klar til at sætte mit aftryk 🙂
En foreslog Nutella på tandbørsten, som jeg ved, at Dixon ville elske. Men vi havde selvfølgelig intet (eller kopien fra Lidl, som er den jeg altid køber). I stedet tog jeg vores voksentandpasta (den rigtig stærke og friske fra Oral B) og proppede den på Dixons tandbørste.
Min mand ville også lege med og eftersom lillebror har søvnbesvær og sover med en kugledyne (en dyne hvor der er kugler indeni) proppede han lego-klodser ind i storebrors dyne.
Den aften ventede vi begge spændt på at Dixon skulle puttes. Det var mig, der havde tandbørste-tjansen og jeg må tilstå, at mit skæve smil var lige ved at afsløre mig. ”Åbn munden skat,” dikterede jeg og begyndte at børste mens jeg gnækkede i mit indre. Det varede dog ikke så længe, for Dixon skar ikke bare ansigt. Han lavede en decideret opkast-lyd, hostede og begyndte at græde mens han skreg: ”Den er stææærk!”
Øhh… Det var ikke lige sådan jeg havde set det for mig….
Da Dixon så skulle puttes glædede jeg mig over min kreative mand og tænkte: ”Nu bliver Dixon glad.” Dixon satte sig på dynen. ”Hov,” sagde han og så forbavset ud.
”Der er noget i dynen,” sagde han. Jeg spillede bevidst dum og rørte dynen, hvor der ikke var noget og sagde: ”Jeg kan altså ikke mærke noget skat.”
Min mand kom ind og legede med. Vi løftede dynen og der sad drillenissen Bruno. Dixon nærmest fløj ind i væggen ved synet af nissen og var meget bevidst om at far skulle holde vagt over nissen hele natten.
Han grinte slet ikke. Han smilede heller ikke.
Tværtimod, skulle alle legoklodserne straks ud af dynen, hunden skulle sove på hans gulv og nissen skulle ud i opgangen, bag låst dør.
Jeg var mildest talt forbløffet og samtidig så tarvelig, at jeg måtte kæmpe for ikke at grine, så fra tid til anden kom jeg med små prustende lyde.
Men det opdagede Dixon slet ikke. Han havde alt for travlt med at gå i selvsving mens hans store øjne blev fyldt med tårer. Jeg prøvede at berolige ham og sagde, at drillenissen bare syntes, han skulle have en dyne ligesom lillebror. Men det virkede ikke.
Lettere panisk kom jeg til at love ham, at drillenissen ville sørge for han blev glad, når han vågnede. Men det virkede heller ikke!
Så foreslog min mand at vi stillede risengrød ud i opgangen til nissen, så den ikke blev sulten og ville ind til os. Det virkede! (Altså come on – det forstår jeg stadig ikke!)
Så mens jeg stod og rørte grødrisene op i en skål med vand lovede jeg mig selv at næste år, der læser jeg i bogen om hvad nissen har gjort hos de andre børn og så kopierer jeg en af dem!
Tarveligt eller ej. Hellere det end endnu en tarvelig mor. Øh, jeg mener drillenisse! ♥
Drillenissen Bruno og bogen fra børnehaven hvor vi forældre skriver hvad nisserne har oplevet med børnene.
Har du nogle gode ideer / erfaringer med drillenisser? Så del dem ENDELIG med os herunder, på Facebook eller Instagram 🙂
About the Author
Nicola -
Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!
