Den ”geniale” ide om personlig træning i Cross Fit efter 5 års fysisk dvale #Louise (66)

De der 3×30 minutter om ugen jeg jogger rundt på løbebåndet derhjemme, mens speedometret hjælpeløst sidder fast på sølle 10 km/t med efterfølgende armbøjninger, maverulninger og lidt boksebold, batter bare ikke!…ikke sådan rigtig.

Magter dog ikke fitness centre og en eller anden personlig 18-årig træner, der måske, måske-ikke har en faglig ballast som fysioterapeut, og som står og kigger på sig selv i spejlet halvdelen af tiden og spiller med musklerne for resten.

Så i en lidt overfrisk håndevending fik jeg booket personlig træner i Cross Fit.

Status efter første træning:

1)

F***! Elendig form, dårlig kondi og hvor er i grunden min motorik!?

2)

Er det mons tro meningen, at man allerede i anden runde ud af fire skal føle, at man har toppet sin max-belastning med symptomer som svimmelhed og snurren for ørerne?

3)

Vægtløft?!? – seriøst, mig med vægtstænger…ku ikke engang løfte selve vægtstangen (men det vender jeg lige tilbage til).

Der var engang…

…hvor jeg var i rægti god form…sådan dengang for 5 år siden, inden jeg fik barn.

Det var derfor med lidt gru i sindet, at jeg gik og varmede op til første træning i Cross Fit. Kunne jeg hive mig op på niveau, hvis jeg blev presset…

Svaret er et stort rungende nej!

Cross Fit and Hello Kitty – here we go:)…intetanende om hvad der i virkeligheden venter…

Det startede ellers godt ud.

Havde spist en god morgenmad og havde fundet Hello Kitty drikkedunken frem.

Fem minutter inden afgang, fandt jeg nemlig ud af, at jeg slet ikke har en drikkedunk, men at det nok er en smart ide med lidt vandreserve…man skal jo ikke kimse af 60 minutters træning.

Så hijackede lige den bettes pink ynglingsdunk.

Den skinbarlige virkelighed i Cross Fit

DAGENS PROGRAM:

Okaaay…TRX, KB@, WB@, CAI ROW.

…det eneste jeg forstår er tallene; fx 21-15-9…det må betyde noget med først 21 af noget, så 15 og så 9;)

…og sku’ jeg komme i tvivl om, hvornår jeg sku’ ta’ de 21 eller 15 eller 9, så var beep-uret på dutterne med en lyd fra sidelinjen. Mindede mig altid om, hvornår den talte ned og gav mig et “kærligt” los bagi med sin behagelige startlyd. – I tilfælde af, jeg troede det var for hyggens skyld det her…

Fire runder…tredje og fjerde runde forekom mig meget fjern…lidt ligesom på billedet:)

KETTLEBELL:

Kan godt huske sådan en fætter, da jeg i en kort periode arbejdede i København og havde meldt mig på noget Cross Fit derovre.

Men den er jo vild sådan en kugle!!!

Var fadme lige ved at ryge med den…som når små børn er ved at ryge med bowlingkuglerne, fordi de ikke får sluppet i tide.

VÆGTLØFT:

Her må jeg bare konstatere, at jeg er på udebane. Føler ikke mit talent kommer til sin ret i sådan en disciplin. – Selvfølgelig godt hjulpet på vej af, at jeg ikke – tilnærmelsesvis er i nærheden af at kunne løfte noget som helst.

Men altså med en vægtstang på 15 kg + 10 kg skiver i hver ende, så kommer det kun til at ske den dag, jeg får hjælp af en kran!

…hvilket minder mig om træner, der med alvorlig mine et par dage forinden til afstemningsmøde, udtrykker bekymring for min vægt.

34 år, 162 cm høj…48,5 kg.

”Det er godt nok ikke meget. Man skal jo have noget at stå imod med”.

En pointe han formår at understrege af to omgange.

Jojo, siger jeg og får indskudt, at det jo er derfor jeg er her….for at opbygge noget at stå imod med.

…så slap lige af med den der panderynke:)

Ved ikke hvad der er normalt at løfte. Men jeg synes i hvert fald, det var vældigt entuasiastisk og møj-møj optimistisk…. måske endda tenderende til at skyde en snert over mål, at ”en med så lidt at stå imod med”, skulle løfte 35 kg i vægtløft (det der hvor man står og løfter den en halv meter op fra gulvet).

Det synes træner efterfølgende også, da jeg i et forsøg på at løfte stang og påhæng, fik den til at trille en centimeter, mens selve vægtstangen ikke løftede sig en millimeter fra måtten.

Træner tænker….

Det tør jeg faktisk slet ikke begi’ mig ud i. Men uanset hvad, kan han trøste sig med, at han får penge for det her…;)

Havde man nu været et par stykker, kunne det måske være, at jeg blev lidt overset.

Men der var jo ligesom bare mig….og måden jeg kagede rundt i alle de der øvelser – det er faktisk ganske imponerende.

Men ét er jo også selve øvelserne (hvor mange var splinternye). Noget andet er motorikken. Og de to ting til sammen gjorde, at jeg ikke bare skulle have demonstreret øvelserne én gang. Men alle tre eller fire gange, de indgik i gentagelses-runderne.

…tror måske jeg ved, hvordan mine elever har det, når jeg for anden, tredje, fjerde gang igen fortæller, at det jo ”bare” er ideologier og pretty basic samfundsfag.

En ommer

På et tidspunkt midt mellem indre kollaps af viljestyrke, sved i lange baner og et brændende ønske om at skære en time ned til 30 minutter, bliver jeg afbrudt i en øvelse med vægtløft (den over hovedet):

”Den var ikke så god den der”.

…Øh nej. Enig. Den var overhovedet ikke særlig god den der og skyldes muligvis, at:

  • mine muskler i arme og ben ekser helt råddent
  • det snurrer for mine ører (jeg hører hvad du siger, men det summer)
  • jeg er her fysisk, men jeg er her ikke rigtigt, fordi jeg er max presset!!!
  • jeg er flere niveauer over udmattet…og har været det siden 20. minut.

Færdig, slut, prut for i dag

…det manglede da bare…tror træner havde som hensigt at sige noget opmuntrende. Han gjorde i hvert fald et forsøg.

At tiden – han havde noteret tider på de der fire runder – jo også afspejlede, at jeg skulle have vist øvelserne (igen).

Så det, han i virkeligheden sagde, var, at jeg var lidt langsom og havde brug for mange instrukser:)

Sandt.

Men fik rundet af med, at vi arbejdede videre på fredag, hvor jeg måske ville opleve, at det kan gøres hurtigere.

Shiiit mand. Fredag!

Jeg har sq en tid igen på fredag.

Brugte 10 minutter i bilen på parkeringspladsen til bare at få vejret igen.

…var ved at køre en cyklist ned på vejen hjem.

Hvis det ikke skulle være efter sådan en kraftanstrengelse, man skulle nyde en kold slush ice – ja så ved jeg da virkelig ikke hvornår:)

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, er fraskilt og udover at være mor til en sæk lopper af en datter, har jeg nu også fået en lille ”ny” = sitet her, Filterfri.com 😉 Læs med i mine klummer om, hvordan det uperfekte mor-liv er helt perfekt med al dets fejl, mangler og op- og nedture.

LÆS NÆSTE: Eventyret om den ubarmhjertige Cross Fit træning fortsætter (67)

LÆS FORRIGE: Filterfri i Ugens Gæst på TV Midt/Vest (65)

LÆS OGSÅ: Deller, skam og sandheder

 

Del filterfri.com
Louise -

About the Author

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Follow Louise -:

>