Hej hej mor #Nicola
Dixon var 3 år gammel da han sagde: ”Mig med,” da han overhørte mine forældre planlægge en tur til deres sommerhus.
Dengang afviste jeg det med begrundelse om at han ikke var klar.
Sandheden er dog, at det var mig, der ikke var klar til at undvære min “lille” dreng.
Da han var 4 år havde jeg hørt ham tale om det så mange gange, at det næsten var en lettelse at sende ham afsted. Men kun næsten – for i det øjeblik mine forældre kørte væk og jeg så hans korte arm vinke ud af vinduet, stod tårerne ud af mine øjne. Alligevel kom han afsted flere gange.
I år har historien gentaget sig selv.
Siden vinter har Dixon talt om sommerhuset med de to haver.
Om stranden og havbunden uden sten og om hvor godt, der dufter. Jeg tror, det er den salte luft og de mange hybenroser.
Den strand der engagn var “min” er nu også Dixons – og netop det fylder mig med glæde
Han fortæller næsten drømmende om mormors kødsauce, om værelset han kalder sit og som engang var mit, om sengen han sover i der er 120 cm bred, og hvilken luksus det er, at han må se Ipad om aftenen og spise vingummier når mormor og morfar ser tv.
Ferie med mormor og morfar er lig med hygge!
I år var der dog en lille forskel, for da jeg fortalte ham, at mormor og morfar havde spurgte om han ville med i sommerhuse i 6 dage svarede han.
”Jubiii,”og hoppede op i luften. Straks derefter kiggede han dog meget alvorligt på mig og sagde:
”Men mor. Er du sikker på, at du kan undvære mig?” (Aavvvvvv!!!! ♥♥♥)
Jeg havde lyst til at svare nej, for jeg synes 6 nætter lød af utrolig meget. Men jeg havde samtidig lige set ham hoppe af glæde, så jeg tog mig sammen:
”Når jeg ved, du er glad, så kan jeg godt, for så vil jeg bare gå og glæde mig til du kommer hjem igen.”
Dixon godtog og begyndte straks at pakke, selvom der var to uger til.
Nu er han så endelig deroppe og jeg må tilstå, det er ikke blevet letter at sige ”på gensyn” til ham. Og selvom jeg nyder roen og at drengene ikke slås og skændes konstant, savner jeg ham jo også.
Min mor sender mig mms’er og når hun ringer, har Dixon ikke tid til at sige hej til mig.
Så jeg ved, han er glad og jeg nyder den ubetingede kærlighed og opmærksomhed, som næsten kun bedsteforældre kan give.
Forleden fik jeg et billede af at de havde spist aftensmad på terrassen og Dixon havde drukket saftevand at et rødvinsglas.
Hans smil, der skålede til min mor, sagde det hele.
Hygge med mormor og morfar når det er bedst 🙂
Til Sankt Hans fik han lov at være længe oppe og de gik på stranden og så bål i hyggetøj og clocks. Noget, som Dixon aldrig før har oplevet. Da de kom hjem, havde min mor lavet varm cacao til ham og min far.
Kæmpe bål, lille fyr, kæmpe kærlighed
Da jeg så billederne mindedes jeg mine egene barndomsminder rundt om bålene. Jeg husker min far, der trofast stod og rev gløderne sammen indtil bålet var brændt ud.
Jeg mindes de kolde kinder og de stjerneklare nætter.
Også dengang fik vi varm cacao, når vi kom op fra stranden.
Og måske er det min alder der gør, at jeg i dag finder ekstra glæde i at visse ting gentager sig. At der er elementer i vores liv som kan gentages og videregives på nøjagtig samme måde, upåvirket af den evigt foranderlige verden.
Alene i byen med mormor og morfar – her fejret de morfars 81 års fødselsdag
De elementære værdier som nærvær, hygge og samvær er pludselig øverst på min prioriteringsliste.
Jeg ikke bare nyder, men elsker, at mine egne bedste barndomsminder du gentages i min lille store dreng liv – især når nu han er rejst afsted uden mig.
♥
Læs også: Sandheden om romantikken og livet med små børn
Som barn har jeg plukket et utal antal jordbær. Om sommeren var det nærmest en daglig rutine… og i dag er det min søns 🙂
Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade ♥ 
♥
About the Author
Nicola -
Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!