Ferieplanlægning og selvudnævnte eksperter! #Nicola

Ferieplanlægning og mangel på samme er åbenbart ikke særlig velanset i børnehave-land!

Jeg kan faktisk godt lide pædagogerne i børnehuset. Jeg synes, de er både flinke og kompetente. MEN jeg bryder mig bestemt ikke om deres ”selvudnævnte ekspert titler” – især når det drejer sig om at være ekspert på mit barn.

Flere gange har både jeg og min mand oplevet at forskellige pædagoger – uden opfordring – har valgt at komme med belærende sætningerne om vores adfærd i forhold til vores barns trivsel. (Et barn, som de altid betegner som en harmonisk dreng) Så jeg er sikker på at intentionen er god, men alligevel forundres jeg.

For hvem kender barnet bedst?

Seneste eksempel er det ”smarte” forældre-intra (hjemmeside med digital udveksling af informationer blandt pædagoger og forældre) hvor vi forældre skulle melde hvornår i juli og august vi afholder sommerferie, men da jeg ikke får rabat, når mit barn holder ferie, mangler jeg helt ærligt et incitament for at planlægge så langt frem i tid.

Min mand og jeg er ikke særlig strukturerede, faktisk lever vi så meget i nuet og i nuets komme, at vi ikke engang ved hvem af os, der henter børnene i morgen eftermiddag. Helt seriøst.

Vi er både privilegere og bevidste om at leve et liv, hvor det ikke er kalenderen og ubevidste vaner, der styrer os, men derimod vores ønsker, lyster og behov.

Vi har behov for frihed

Også i vores ferieplanlægning. For vi aner seriøst ikke hvordan vores arbejdssituationer ser ud om tre måneder, hvordan vejret er og hvilke behov vi har. Så hvordan i alverden skal vi kunne planlægge vores sommerferie nu?

Jeg prøvede at forklare pædagogen det, men jeg tror ikke hun forstod mig og forklarede mig i stedet, at de jo skulle planlægge deres ferie.  Bevares, men det er altså ikke mit problem. Børnehuset har budget til to ledere, så jeg stoler fuldt ud på at de løser feriekabalen. For selvfølgelig skal pædagogerne have deres ferie.

Ligesom jeg skal holde min!

Jeg fortalte derfor også, at vi da helt sikkert holder noget ferie i september.

Dernæst forklarede pædagogen mig, at især børnehavebørn jo bemærkede, hvis andre børn holdt ferie og de ikke holdt noget og at der jo var meeeeget lang tid til september. (Føltes næsten som om jeg skulle skamme mig, hvis jeg seriøst mente, at vi først holdt ferie til september…Hmm..!)

Mit svar var, at mine børn selvfølgelig ville få masser af fridage inden og sikkert også ferie, men det kom an på så mange ubekendte faktorer at vi simpelthen ikke kunne eller ville låse os fast på bestemte datoer endnu.

Det resulterede i en næsten skræmmende historie om at pædagogerne jo også holdt ferie, så børnene ville blive passet rundt omkring i huset og risikerede at være sammen med børn og voksne som de slet ikke kendte.

”Desværre” lader jeg mig bare ikke skræmme så let. For det første fordi, det også var sådan sidste år hvor min ældste søn også gik i børnehave (og faktisk havde en fest fordi, der endelig var overskud, opmærksomhed og plads til det enkelte barn). For det andet fordi, at den risiko jo er der hele sommeren – ligegyldigt hvornår man holder ferie.

Så selvom jeg slet ikke forstår intentionen med ovenstående ”skræmme-historie” forundres jeg alligevel allermest over pædagogens – sikkert velmenende – selvsikre ekspertudtalelse.

Belærende pædagoger

Jeg mener, hvornår oplever man ellers at et temmelig fremmed voksent menneske belærer en om ens adfærd UDEN at man har bedt om det?

Helt seriøst?

Og nej, jeg gider ærlig talt ikke høre sætningen ”Barnets tarv” – for også her vil jeg påstå (og inderligt håbe) at de fleste forældre er de allerbedste til at vide hvad, der er barnets tarv.

Og det er nok det, der støder mig mest. At pædagogen vel antager, at jeg ikke vægter – eller kender- barnets tarv. Mit barns tarv!

Altså hallo! Selvfølgelig skal mit barn have sommerferie – og sikkert også i industriferien. Men hvis vi får to uger med 25 garders varme i juni, kan det være vi allerede starter ferien der. Derfor nægter jeg at lægge mig under for andres behov for planlægning og dermed destruere mit eget behov for ”ikke at planlægge” – når der ikke står nogle steder, at jeg skal –  og jeg i øvrigt betaler fuld pris – også når mit barn holder ferie.

Jeg synes faktisk, det er uforskammet. Jeg har flere gange oplevet adfærd – fra pædagogerne side – som jeg ikke har fundet optimal, men som jeg har bidt i mig.

Overfyldte bleer, børn på legepladsen med våde strømper i støvlerne, børn uden huer og vanter i bidende kulde og børn, der aldrig forventes at vaske hænder hverken inden eller efter et måltid.  Se det jo nærmest en skræmmende historie med opskrifter på hvordan, man laver syge børn….

MEN jeg har aldrig sagt noget, for jeg stoler på pædagogernes kompetence og deres hensyn til barnets tarv.

Og det er vel egentlig bare samme tillid jeg forventer at få fra dem. Ferieplanlægning eller ej.

 

Hvad tænker du om ovenstående? Har du oplevet noget lignende, er jeg bare nærtagende eller er der noget om snakken? Fortæl fortæl – vi bider ikke 🙂

 

Husk du kan følge os på Facebook og Instagram under navnet Filterfri_com