Vil du have læst denne side med LYD?
Hånden på hjertet.
Jeg har nok misset de første ti beskeder på børneintra omkring events, udflugter og andet godt fra havet. Der er simpelthen ikke det stykke børneinfo, som på en eller anden måde ikke forputter sig i den blinde vinkel.
Nu vel. Engang var jeg heldig at ankomme lige på det tidspunkt børneflokken stod på to rækker uden for og var ved at forlade børnehaven.
Og der var også den dag, hvor vi rent faktisk ankom på minuttet, hvor heksen skulle sendes til Bloksbjerg.
Der, lige oppe til højre i billedet er dokumentationen. Nåede lige at parkere den bette, før der blev sat ild til heksen. Den bette er næsten 4 år gammel.
Udfaldet som regel knap så heldigt
Åbningsceremonien for børn og forældre i den nyfusionerede børnehave fandt jeg ud af ved at se billeder af den ugen efter.
Så var der beskeden om den afskaffede morgenmad henne i børnehaven. Kom derhen med et sultent barn i hånden, som gerne ville have spist hjemme (men som vi ikke havde tid til, og som der jo ikke var nogen grund til, når vi kom inden 7:30 = morgenmadstid).
Fandt så ud af, at de havrefras og havregryn tilsyneladende var sparet væk. Så nu var det kun de helt tidlige morgenbørn inden kl. 7, som fik gavn af morgenmadstilbuddet.
”Nå, men så må du bare spise en frugt fra frugtposen”, meddelte jeg den bette.
Vurderede lige kort, om det var nu, jeg skulle sætte ind med en lille peptalk om behovsudskydelse. At maven måske siger, den er sulten, men at det i virkeligheden er noget, man sagtens kan overvinde…og hvis ikke, så er der kun…bumbum…tre timer til frokost.
Når mor for alvor jogger i spinaten
Den der stikker dybest, var dog juleafslutningen. Her skulle den bette synge en julesang, de havde øvet. Forældre var inviteret til gløgg og pebernødder.
Jeg kom intetanende efter julesangene i slutningen af hele foretagenet. Der var tæt pakket af forældre og julegløgg.
Lige det jeg kunne håbe på, når det var en af de dage, jeg i min pyjamas-jumpsuit-dragt i størrelse XL og fedtet hår lige troede, jeg kunne snige mig ind, hente den bette og så ud igen.
Det kunne jeg ikke.
Stødte blandt andet på børnehavelederen, som hilste pænt, og som til dags dato gav mig klodens mest tydelige elevatorblik.
Hmm. Den bette er vel (håber jeg) forhåbentlig så lille, at hun ikke husker, at hverken mor eller far kom til ”På loftet sidder nissen”, som hun ihærdigt havde øvet….ej heller så de grå stritøre, hun havde klippet ud og havde på hovedet…
I alle tilfælde spør’ pædagogerne undrende, om ikke jeg har tjekket børneintra? Og jo, det har jeg faktisk, men åbenbart ikke grundigt nok.
Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, og blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com 🙂
LÆS NÆSTE: Verden i børnehøjde vol. 3 (44)
LÆS FORRIGE: Når farmand fortæller nyheden om en hund den dag mor får nøglen til sit nye hus (42)
