Site icon FilterFri.com

Eventyret om den ubarmhjertige Cross Fit træning fortsætter…#Louise (67)

Har sjældent prøvet at være så hårdt ramt i kroppen som efter mit møde med Cross Fit + træner.

Kunne næsten ingenting i dagene efter:

 

Velvidende, at jeg jo for H….havde en tid allerede tre dage senere, og det på andendagen bare fortsatte. – Ja, så sendte jeg følgende mail til træner…

Håbede han fangede min pointe der mellem linjerne…At jeg i virkeligheden ikke turde aflyse, var for ærlig til at melde mig syg og derfor som minimum fiskede efter ikke at skulle møde op til endnu en hård træning om kort tid.

Dog opsnappede (eller ignorerede) træner min udskydelses-appel og var meget afslappet omkring situationen:

Øvsus-bøvsus.

…men altså :

For det første

”Av for søren”…og så en smiley!?!

…måske jeg ved nærmere eftertanke burde have inkluderet toileteksemplerne + det løse for at understrege, hvor lidt sjovt, jeg har det.

For det andet

”Prøv og lunte en lille tur på 12-15 min”

… Øhhh, eller prøv og lad’ vær’. Er mere end udfordret på bare at fra sofa ud i køkkenet og ser ud som om, jeg har skidt i bukserne, mens jeg prøver.

…troede ellers at info med mine skøre ben var det, som jeg fik kommunikeret klarest ud. Tilsyneladende ikke.

Det er muligt, at hans intention med lunteløb var god. Men det kommer bare så meget ikke til at ske.

Trøstede mig med, at han ville lave et program uden alt for meget bentræning. Det havde han jo ligesom selv skrevet…

Så dukkede op der om fredagen.

…til første øvelse:

 SQUATS !?:(?!:(

…som tilsynelandende så så urigtige ud, at han spurgte, om jeg havde haft bækkenløsning under graviditet i sin tid.

…et ja ville jo være en legal undskyldning for at se helt forkert ud…men sagde nej. Sådan ser jeg bare ud!

Troede i øvrigt først han tog pis på mig med de squats.

Men det gjorde træner ikke. Ligesom han heller ikke var bleg for at sige:

Ta’ en tudekiks.

….ej, lige den vending blev for klassisk. Så da jeg i en hoppeøvelse op til barre (hvor benene igen blev sat på prøve) reagerer med et:

”Seriøst – et minut mere?”

Jep, tilkendegiver træner fuldstændig ubarmhjertig og tilføjer:

”Suck it up, Princess”

Sayyyy whaaaat!?!

Sjældent har jeg hørtfå ord sige meget.

Især taget i betragtning af Cross Fit’s brand og image. Inde på hjemmesiden reklamerer de også med virksomheds workouts med politiet som case.

Så. I get it mr. Cross Fit træner, der bare er én stor muskel og træner ordensmagten, konkurrencehold, triatleter og altid fejrer både velkomst og afsluttet træning med high fives.

Jeg ligger klart i den anden ende af det spektre. Både hvad angår højde, drøjde og mine slatne high fives…hvad blev der lige af ”hej” og ”hej-hej”?…(har det med high fives som jeg har det med krammere…det falder mig højst unaturligt).

Men altså. I denne sammenhæng er ordene:

Du-må-bare-holde-ud-prinsesse nok noget af det mindst flatterende at sige!

…kun overgået af LILLE, SØDE prinsesse….aka kære lille Rødhætte. Skoven er meget stor og mørk, så når du møder Den Store Stygge Ulv, bliver du nok spist, fordi du er så lille og nuttet.

“Du skal bare smadre den ned i gulvet!”

De “motiverende” peptalk instrukser fra sidelinjen ville ingen ende tage. Og øvelse med 10 kg. bold over hovedet, skulle åbenbart ikke blot kastes ned på gulvet, men “smadres”.

Problemet var blot, at jeg jo overhovedet ikke kunne smadre noget som helst, da jeg havde mere end almindelig besvær med bare at løfte den der uhandy, tunge bold op i strakte arme over hovedet.

…og når den så kom halvvejs over hovedet, var mine lange negle i vejen til sådan for alvor at få et ordentlig greb om bolden…hvilket jo heller ik gik forbi træners blik og til min store irritation var ekstra fyld til prinsesse-label.

…Ok så…de er måske uhensigtsmæssigt lange de negle og indrømmet – påvirkede udførelsen af visse øvelser negativt.

Mit ubestridte mål fra nu

= Aldrig mere ordet eller tanken prinsesse i samme sætning som mig, når jeg rent faktisk prøver at udføre hård, fysisk træning.

Må indrømme, at der muligvis er et stykke vej endnu, inden mit ønske går i opfyldelse…

Dømt ud fra mine arm-muskler, så går der nok en pæn sjat tid, inden jeg “tager på” i drøjde og for alvor kan afmontere prinsesse-label.

Og ja – der er måske noget om snakken med min drøjde, for var sq helt seriøst ved at tune ud efter træning. Mit ene øre begyndte at snurre og min vejtrækning var ikke helt god.

”Kan jeg nå at spæne ud i bilen, så træner ikke ser, hvor ilde tilredt jeg er?!”

Det kunne jeg ikke. Blev nødt til at sætte mig ned og komme til hægterne.

Den gode nyhed:

Det kan simpelthen ikke gå værre end nu!!!

Jagten på en bedre fysisk er skudt i gang, bunden er lagt, og det kan ikke blive værre ift. opfattelsen af mig som prinsesse-nips med de lange negle og Hello Kitty drikkedunken.

Det står åbenbart så grelt til, at jeg ifølge træner skal 1) “igang med CrossFitten nu, for at styrke kroppen generelt”…gerne tre gange i ugen 2) IKKE skal løbetræne, før jeg har fået styr på min fysik..så er linjen lissom lagt for mig og 10-turskortet.

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise, er fraskilt og udover at være mor til en sæk lopper af en datter, har jeg nu også fået en lille ”ny” = sitet her, Filterfri.com 😉 Læs med i mine klummer om, hvordan det uperfekte mor-liv er helt perfekt med al dets fejl, mangler og op- og nedture.

LÆS NÆSTE: På sommerferie med EKS-mand, EKS-svigerfamilie og EKS-tra op på amerikanerhygge (68)

LÆS FORRIGE: Den “geniale” ide om personlig træning i Cross Fit efter 5 års dvale (66)

Del filterfri.com
Exit mobile version