“Jeg vil have mit helt eget krea-værelse, en lækker lyseblå bil og en yndig pavillon i haven – og så skal det også ligge tæt ved stranden.”

Ovenstående var bare et par af mine drømme om voksenlivet dengang, hvor jeg faktisk glædede mig til at blive voksen og få et arbejde.

Du ved, dengang hvor man ikke tænkte på voksenlivet som noget med pligter og forpligtelser, men derimod troede, at man selv ville bestemme alt, bare fordi man var voksen.

Jeg havde en notesbog fyldt med alle mine forventninger, håb og ønsker. (og hjerter og klistermærker og krusseduller …)

Dengang, hvor jeg ikke anede hvor tunge rudekuverter kunne være.
Hvor ulidelig højt en 2-årig kan skrige.
Hvor ligegyldigt transporttid kan føles og hvor opslidende nat-amning kan være.

Dengang, hvor jeg var sikker på, at jeg selvfølgelig ville få en dreng og en pige (i den rækkefølge), den smukkeste barnevogn og en kæmpe diamantring af min mand, som jeg løbende ville tage på eksotiske kærligheds-weekend-getaways med.

Men livet har som bekendt ofte sin egen plan…

Som mit bryllup, hvor jeg tilbragte det meste af tiden med hovedet nede i toiletkummen, fordi jeg var gravid.

Brudekjolen var kort og hæklet fordi, jeg ikke anede hvor meget “maven” ville fylde.

 

Jeg har fået to sønner, barnevognen blev købt brugt (og var super praktisk, men bestemt ikke køn) og huset med mit eget kreaværelse lader vente på sig.

Så jeg kunne være utaknemmelig og sige, at min drømmefanger ikke virker.
Men det ville ikke være sandt. For det gør den faktisk!

Livet er som bekendt noget med det mulige og hensyn skal tages og behov respekteres.

 

Drømmen om at bo tæt på havet prioriteres ikke ligeså højt, som nærværet med bonusbørn og bedsteforældre.

Et hjem med to badeværelser og masser af skabsplads bringer nu engang meget mere tilfredsstillelse end eksotiske weekendrejser.

Hængeøreringene er erstattet af små stikkers (babyer hiver nemlig meget hårdt i ALT), frisuren mere praktisk end smart og stiletterne er overhalet af sneakers og gummistøvler.

For er der noget jeg har lært, så er det, at man skal forfølge sine drømme og samtidig huske, at livet leves nu.

Lige nu. Det kan godt være livet ikke ser ud, som du forventede. Bevares.

Det da kun dejligt. Der er da heldigvis så mange uventede glæder, når bare man husker også at se dem:

Som min søns stolte smil, da han forleden overrakte mig en buket hjemmeplukkede blomster.

 

Min mand, som var en del af mine voksendrømme og en af de drømme, jeg selv jagtede, da jeg oprettede en datingprofil… (ja, den er god nok!) Jeg drømte også om et liv med børn og plads til leg. Og jeg drømte om en hverdag, der føltes fyldestgørende. Alt det har jeg fået!

Manden ligner ikke Brad Pitt ligeså meget, som jeg troede han ville og mine drenge larmer en million gange mere end jeg nogensinde drømte.

Den fyldestgørende hverdag er lige nu ikke noget med stor karriere, flot tøj og glimtende smykker.

Det er en helt anden hverdag.

Og vigtigst af alt, er det en hverdag hvor jeg både står op og går i seng med en lyst til nuet og alt hvad det indebærer og lige præcis dét, var og er nok min aller største drøm.

Hvad er din drøm?

♥

Kunne du lide det du læste? Så må du meget gerne hjælpe os med at fortælle om vores site til alle dine venner. Du kan dele artiklen på mail, på Facebook eller hvor du vil.
Vi bliver i hvert fald utrolig glade hvis du gør det 

 

LÆS OGSÅ: Når naboens græs faktisk ER grønnere !

 

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade