Vil du have læst denne side med LYD?
Efter midlertidig bolig i lejlighed
og efterfølgende to års bolig i lejehus
flyttede vi i eget hus.
– På landet, om ikke andet.
I sandhed et kompromis,
Det kan man i hvert fald godt si’.
Projekt ny bolig
Jeg ville jo gerne bo i byen i et lille hyggeligt hus. Men den bedre halvdel var tro mod sin amerikanske drøm om et stort hus på landet med frisk luft og masser af plads til store armbevægelser.
Så mødet på midten blev en almindelig husstørrelse fem minutters kørsel ud af den ”forkerte” side af ringvejen med marker, køer, heste og får på vejen.
Med en grund på 3000 kvm vil jeg mene, at hans ønske om masser af plads gik i opfyldelse.
Vigtig detalje inden huskøb: Farmand har selv ansvaret for at slå græsplænen!
Det nye, gamle hus på en kæmpe grund med plads til, hvad man nu har lyst til at putte ind på en 3000 kvm stor grund.
Projekt ny skole
Nå, men længere nede af vejen lå friskolen. En skole, som jeg i forvejen havde flirtet lidt med. Fandt ud af, at børnehaveplads i friskolens børnehave gav en forlommer i køen.
Friskolens børnehave ==> adgangsbillet til friskolen.
Lille aberdabei var bare, at den bette var rigtig glad for sin nuværende børnehave og slyngveninden.
Dulmede samvittigheden ved børnehaveskift gennem afvejningen mellem den nuværende børnehaves fusion = storbørnehave på 100 børn over for outputtet på den lange bane – friskolens induktive undervisningsformer, maxloft på 18 elever i klassen og pædagogiske principper om fællesskab.
Så meget for mine idylliske idealer
Den bette kunne bare slet ikke falde til i den nye børnehave. Snakkede konstant om den gamle børnehave og begyndte nærmest at græde om morgenen på vej hen til den nye børnehave.
De sidste uger skræppede hun op som en vildand, når hun blev afleveret eller græd, mens hun kastede sig op ad ruden under vinkeafsked.
Den dårlige samvittighed stod malet hen over min pande i de tre måneder, projekt-friskole stod på.
Ringede til den gamle nyfusionerede børnehave med de 100 børn og lagde kortene på bordet.
Næste måned startede den bette sammen med alle de gamle kammersjukker. Og den bette levede lykkeligt til sine børnehavedages ende…
Visdomsord
Verden er slet ikke så kompliceret, som mor gør den til 🙂
Kort fortalt: Jeg hedder Louise, blev gravid i Palæstina og flyttede tilbage til Danmark med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet. Efter et års barsel i velfærdsdanmark, starter et nyt kapitel i mor-livet. Læs med i mine klummer her på Filterfri.com, hvor vi begge vokser: Den bette bliver ældre, og jeg vokser med i rollen som mor 🙂
LÆS OGSÅ: Verden i børnehøjde (35)
LÆS FORRIGE: En overgangsperiode (33)
