Siden børnene kom til, er det kolonariske repertoire blevet noget smalsporet herhjemme. Jeg prøver at lave madplan, men det lykkes langt fra fast.
Til gengæld er jeg ret god til genbrugsmad. Især med kødsauce: Først står den på klassisk bolognese. Dagen efter bruges resten af kødsaucen i wraps og på tredjedagen laver vi en hjemmelavet pizza med tradaaa: Kødsauce.
Yep yep, vi går ikke ned på hverken kulhydrater eller fedt, men der er dog altid revet gulerod i saucen vil jeg lige tilføje.
Minimum en gang om ugen har vi fast rugbrødsmadder med makrel/tun og når vi skejer ud i weekenderne bliver det som regel med burgers eller hotdogs – primært fordi ungerne elsker det.
Så i weekenden tænkte jeg, at nu skal det være. Jeg besluttede, at vi skulle have lækker voksenmad og hyggetid.
Weekenden forinden havde jeg nemlig luftet hunden lørdag aften og set et forældrepar sidde og sludre med en flaske vin på bordet og det så bare så hyggeligt ud samtidig med det slog mig, at det efterhånden er meeeget lang tid siden min mand og jeg har siddet sådan, bare os to. (som i flere år….)
En af de sidste gange min mand og jeg blev luftet sammen var til halloween-fest…
Alene de sidste tre weekender har min mand stort set ikke været hjemme, (han læser til psykoterapeut i fritiden) så det sætter en helt naturlig begrænsning for voksen-hyggen.
Så tilbage til weekendplanerne, som jeg (typisk mig) ikke fik involveret min mand i.
Hvilket var meget godt for allerede fredag aften brillerede jeg selv, da jeg puttede vores mindste omkring kl 19:30 og vågnede 22:30, for bare at hoppe under dynen.
Lørdag var jeg til gengæld veludhvilet, vi var ude og øve cykling med ungerne (altså for at gøre dem trætte) og jeg kom i gang med aftensmaden i god tid, så vi faktisk burde få tid til lidt aften.
Menuen stod for en gangs skyld på laks, kartoffelmos med broccoli og salat. Men netop som jeg havde sagt: ”Så der mad,” startede hyggen selvfølgelig med at Dixon krisede totalt.
Han gad ikke vaske hænder og var bare i det der ”modsat-humør,” hvor alt responderes med råb og skrig.
Så mens den lille og jeg spiste maden tog min mand sig af Dixon. Det vil sige, han fulgte ham ind på værelset tre gange!
Da Dixon endelig var kølet ned toppede Titan (vores yngste) spændingen i luften, med at hælde vand ud over hans mad. Dernæst mente han, at han var færdig og det betød så, at jeg havde mit hyr med at få ham til at blive siddende.
Så da vi alle havde spist vores mad havde vi faktisk ikke talt sammen eller nydt madden.
Mens min mand og jeg ryddede op i køkkenet fik den lille hevet flere lameller ned, som vi så også kunne bruge tid på at samle, inden legetøjet også skulle ryddes op (hvilket ungerne begge krisede over). Bagefter blev de gjort klar til natten og fik læst bøger.
Titan – også kendt som terroristen, udbryderkongen og bøllen. Det er næsten ikke til at se på ham, vel? 🙂
Da jeg slukkede lyset på Dixons værelse, gik jeg spændt ind til Titan for at finde min mand sovende.
I ske.
Med ham.
Det så hyggeligt ud!
Og ja – det var så den lørdag.
Jeg fik til gengæld set en ligegyldig romantisk film, så det blev jo faktisk både til voksenmad og romantisk.
Men som med alt andet i livet med børn blev det bare noget mere virkelighedsnært end jeg havde forestillet mig.
Og hvem ved, der kommer måske en dag, hvor jeg lærer at værdsætte det.
♥
LÆS OGSÅ: Hvad har du lært af livet med børn?
Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 
