8 måneder! Så lang tid græd hendes baby.
Skrækhistorien kommer fra en pædagog fra min søns børnehave. Hun fortalte ærligt, om hvor hårdt det havde været med en baby, der græd i 8 måneder. Men hun var ikke kun ærlig. Hun var også modig. For hun fortalte også, om en fantastisk kollega, der endte med at tilbyde at tage babyen hver anden weekend, så resten af familien kunne trække vejret.
Enhver forælder kan helt sikkert sætte sig ind i dilemmaet – ikke om at tage imod tilbuddet eller ej, for dét gør man, når man er drevet derud hvor man seriøst næsten ikke magter mere, men dilemmaet mellem den dårlige samvittighed og den syndefulde nydelse.
Heldigvis formåede denne modige kvinde at lære at nyde weekenderne uden sin lille baby og heldigvis tør hun fortælle åbent og ærligt om det.
Vi mangler kvinder som hende. For desværre har debatten om amning på offentlige steder ikke gjort det nemmere for de kvinder, der oplever en udfordrende og måske endda rædselsvækkende barsel. Medierne fortæller om kvinder på barsel, der sidder og drikker latte på smarte cafeer mens de hiver de mælkespændte babser frem.
Desværre fortæller medierne ikke om de mange barslende kvinder, der holder sig hjemme af skam over deres grædende barn, af udmattelse over den manglende søvn og frustration over den ikke eksisterende døgnrytme og de mange ensomme nætter, hvor hun holder barnet tæt og beder en bøn for bedre tider. Dem hører vi slet ikke nok om.
Min egen barsel med min førstefødte var nærmest magisk. Han sov igennem da han var en uge gammel og græd stort set aldrig.
Dixon som baby. Han har altid haft en godt sovehjerte og kunne sove alle vegne
Nummer to derimod, var ikke andet end udfordringer.
Først i graviditeten hvor lægerne troede at lillebror havde en dødelig kromosomfejl (Edwards syndrom), men efter mange undersøgelser af både baby, mind mand og jeg (og ekstra ventetid pga. implementering af sundhedsplatformen,) konkluderede eksperterne, at han ”bare har en ukendt kromosomfejl.” (Fedt svar!) Bagefter fik jeg graviditetsdiabetes og en masse andet, der resulterede i flere indlæggelser i isolation.
Se min navle? Nå nej, den er væk 🙂
Da min lille kæmpe baby så endelig kom til verden, var han kun 6 uger gammel, da vi igen var på hospitalet med RS-virus. Oveni det græd han meget og sov først igennem, da han var 17 mdr. gammel! Ja du læste rigtigt: 17 mdr!
Og nu hvor han nærmer sig to år, er de fleste nætter stadig fyldt med afbrydelser. Så jeg er træt og har stadig dage, hvor jeg vågner med kvalme, opkast og må sove hele dagen pga. ren og skær udmattelse.
Titan – min lille natte-terrorist
Det er desværre bare sådan livet på og efter barslen er for nogle af os. Ligesom vi aldrig ved hvad kort vi trækker her i livet, er dette barselskort bare en realitet for mange af os. Men der er ingen tvivl om at det havde hjulpet mig, hvis jeg havde hørt flere historier som pædagogens, frem for de mange lyserøde.
De historier skal vi selvfølgelig stadig høre, vi skal bare også høre alle dem, vi ikke VIL høre. Alle de historier, hvor vi får fysisk ondt af medfølelse. Så vi kan få et sandt og ærligt billede af livet på barsel på godt og ondt.
LÆS OGSÅ: Disse kvinder kæmper for at vi alle kan få en bedre barsel.
Hvordan var DIN tid som gravid og på barsel? Vi vil SÅ gerne høre din historie – enten her eller på Facebook. <3
