Vuggestuevalg og pædagoghår! #Nicola

05/07/2019

Da Dixon skulle skrives op til vuggestue, var vi totalt i vildrede.

Som så mange forældre, gik vi nærmest i panik, da vi skulle vælge institution! For hvordan sikre man sig det gode vuggestuevalg?

Derfor besøgte vi samtlige institutioner i nærområdet. Heldigvis betød det, at vi aldrig var i tvivl om hvilken institution vi skulle vælge.

Lederen af vores børnehus gjorde udslaget.

 

vuggestuebarn

Mit yndlingesbilled af Dixon fra vuggestuen.

 

Hun er typen, hvor jeg automatisk tænkte: ”Det ku’ dæleme være fedt, hvis hun var min tante.” Det startede allerede da vi hilste goddag og flere børn jagtede hende fordi de nogle gange fik lov til at komme med hende på kontoret og lege ledere. Hun virkede oprigtig og ægte – og jokede selv med at hun stadig var pædagog, bare for nogle lidt ældre børn. Den kommentar faldt min mand totalt for og vi var begge enige. Her skulle vores dreng gå.

Og når jeg nu ser tilbage til noget for over 4 år siden, kan jeg sidde og kloge mig. For det er jo det i livet med børn – og uden – man skal turde lytte til sig selv og sin mavefornemmelse.

Men man skal også turde åbne munden og bede om hjælp.

Det har jeg tit gjort med mine børns pædagoger. Dem alle sammen!

Jeg har luftet mange tanker og frustrationer hos mine børne pædagoger!

Og det vilde er – jeg har altid fået det lidt bedre bagefter. Jeg har stillet mange spørgsmål. Spørgsmål, der for mig virkede komplet umulige var ingen overraskelse for dem.

Dixon

Da Dixon var ved at “vokse” ud af vuggestue.. fræk og skøn

 

Der er særligt en pædagog i vuggestuen, som både jeg og andre forældre bruger som vores helt egen Wikipedia. Når vi taler i garderoben og der kommer endnu et ”hvad-gør-man-så-agtigt-emne-op,” er både mig og de andres svar altid: ”Spørg X.”

Det hun kan, og som jeg vil påstå Lola til tider glemmer, er både at være ambassadør for børnene, men samtidig være på forældrenes side.

For det er svært at være forældre og man kommer til at fejle (mere end en gang)

Og den balance det er at lytte, rådgive og hjælpe uden at skamme og uden at komme med urealistiske råd – den evne, dén magter hun til perfektion.

Jeg har faktisk tit tænkt, at hun burde have en ”spørg mig time,” hver uge for alle os, der gang på gang bliver slået ud af virkeligheden.

 

vuggestuedreng

Titan havde kun gået i vuggestue i en uges tid, da pædagogerne sendte mig dette skønne billed

 

Generelt havde jeg ingen ide om at pædagogerne ville fylde så meget i mit liv. Da Dixon var helt lille var han utrolig glad for en anden yngre pædagogmedhjælper.

En dag da jeg afleverede ham, så jeg at hun kyssede ham på kinden. Som den nye mor jeg var, kiggede jeg lige en ekstra gang.

En relativt fremmed kvinde kyssede MIN dreng!

I dag tænker jeg ”hvilken gave” og hvilken fantastisk pige. Jeg er selv så sart, at jeg nogle gange ikke engang selv har lyst til at kysse mine børn, af frygt for deres mange børne-baciller og der stod en helt fremmed kvinde og overdyngede ham med kærlighed.

 

Pædagogerne fylder utrolig meget i vores liv.

For nylig lærte Dixon at cykle helt uden hjælp. Og straks efter han havde sagt, han ville fortælle det til mormor og morfar, nævnte han også sin primære pædagog. Han har tit mange oplevelser og tanker som han gerne vil dele med hende og det kan jeg jo kun være taknemmelig for.

Vuggestueleg

Kreativiteten er høj i vuggestuen. Her giver Titan den som kunstmaler 🙂 (Noget hans mor aldrig ville orke derhjemme:-)

 

Og som det er med Dixon, har han jo altid en sjov lille tilføjelse. Således også i dag:


”Mor jeg synes du skal blive pædagog nede hos mig. Men så skal du have pædagoghår og du skal også finde en anden stemme, når du bliver sur. For du har ikke nogen pædagog-stemme.”

 

Hvad det betyder ved jeg faktisk ikke, men jeg er ikke i tvivl om at pædagogerne ved det.

 

LÆS OGSÅ: Toilettanker om både kærlighed, ægteskab og at bo alene

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 🙂

 

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>