Toilettanker #Nicola

01/05/2019
Dixon Voss


”Mor, jeg skal lave lort.” 



”Ok skat, så gå du ud på toilettet. Jeg skal nok komme og tørre dig,” svarede jeg.

”Jamen mor,”
sagde Dixon tøvende.

”Ja skat?

”Vil du ikke gå med,” spurgte han.

”Hvorfor skat?” Undrende jeg mig.

”Bare fordi.. så kan vi også snakke lidt imens,” svarede han.

Jeg er generelt ikke så god til at afvise og slet ikke når min ellers temmelig selvstændig dreng pludselig efterspørger mit selskab.

Så jeg gik med og satte mig på kanten af badekarret og forsøgte at trække vejret gennem munden.
Og så er det sjovt, som store tanker nogle ganger popper op på de sjoveste steder. Således også hos Dixon:

”Mor, når du og far er rigtig rigtig gamle og dør, så bor jeg måske alene og så skal jeg have lært at tørre mig selv. Synes du ikke?”

 

”Jo, det lyder som en god ide og til den tid har du også fået meget længere arme,” svarede jeg.

”Men mor, jeg vil ikke bo alene,” sagde han.


”Det kan da også være du bor sammen med en kæreste eller kone og måske har i fået børn sammen,”
svarede jeg.

”Ej mor,” udbrød han lidt genert og sagde så:

”Jeg har faktisk også overvejet om jeg skal have mig en kæreste fra gruppe 14, for gruppe 13 pigerne gider ikke.”

 

”Okay, hvem skal det så være?” spurgte jeg nysgerrigt som jeg er.

”Det ved jeg ikke rigtig for de er alle sammen søde.

”Nå ja, så det jo godt du har god tid til at tænke over det,” svarede jeg.

”Men mor. Hvis hendes min kone ikke kan få børn, så er det også meget heldigt,” konkluderede Dixon.

”Nå hvorfor det?” spurgte jeg forundret.

”Så er der ikke al den larm,” svarede han.

”Nå, synes du lillebror larmer meget?” spurgte jeg mens jeg forsøgte at fortrænge mit smil

”Ja, han larmer vildt meget,” svarede han prompte.

”Synes du også at du larmer?” spurgte jeg.

”Nej mor.”

”Nå okay,” svarede jeg, grinende. Og et kort øjeblik var der stilhed indtil Dixon spurgte:

”Men Mor, hvem skal man gifte sig med?”

”Man skal ikke gifte sig. Det er kun noget man gør, hvis man har lyst til det,” svarede jeg.

Men Dixon overhørte mig og spurgte igen:

”Hvem skal man gifte sig med?”

”En man synes er rigtig sød og som er sød ved en, svarede jeg.

”Så tror jeg, at jeg vil gifte mig med Olivia. Hun gav mig en fødselsdagsgave og et brev til jul.”

”Hun er også en rigtig sød pige,” svarede jeg.

”Ja,” sagde han og tilføjede:

”Men Ida sagde vi skulle giftes til jul.”

”Nå, ja så kan det jo godt blive noget rod,” svarede jeg.

”Ja,” sagde han tænksom og fortsatte:

”Jeg kan også godt lide Tinka og Evita,” sagde han og lidt efter kom endnu flere pigenavne på listen.

”Du kan også tænke lidt videre over det. Du behøver jo ikke beslutte dig lige nu. Du kan jo starte med at være gode venner med dem alle sammen og så kan i måske bare lege i bliver gift,” foreslog jeg.

”Okay mor,” sagde han helt accepterende hvorefter han rejste sig op mens han sagde:

”Så er jeg færdig.”

”Det var da godt skat,” svarede jeg.

”Men mor, det er en smatter.”

Ok basse. Tak for advarslen,” svarede jeg sarkastisk.

”Tak for snakken mor,” sagde Dixon.

Og således forlod jeg badeværelse stolt og rørt. Endnu et øjeblik jeg aldrig havde forstillet mig i min vildeste fantasi før jeg blev mor.

Men sådan er livet med børn så dejlig overraskende, banalt og vidunderlig ærligt.

Kunne du lide det du læste? Så må du meget gerne hjælpe os med at fortælle om vores site til alle dine venner. Du kan dele artiklen på mail, på Facebook eller hvor du vil.
Vi bliver i hvert fald utrolig glade hvis du gør det 🙏🙏🙏

 

LÆS OGSÅ: Etna og den triste Emoji

 

Husk du kan følge Filterfri på både Facebook og Instagram. Så bliver vi så glade 😊🙏😘

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>