Lotte Heise som mor #ARTIKEL

EN HELT ALMINDELIG MOR…OG SÅ ALLIGEVEL IKKE

Af Louise Boo Jespersen

På mange måder er Lotte Heise som andre mødre.

Hun elsker sine børn ubetinget, viser gladeligt billeder frem af tvillingerne og fortæller historier på godt og ondt.

Og så er hun ramt af den samme usikkerhed som alle andre mødre. – Begår man nu for mange fejl, og gør man det godt nok?

Det er den ene side.

Den anden side af historien om Lotte Heise, er slet ikke som andre mødres. Ligesom med hendes karriere skiller hun sig ud.

Hun deler vandene. – Også i S-tog og metroer, hvor hun har jævnlige diskussioner med diverse mødre.

Lotte Heise kan nemlig ikke lade være med at kommentere på mødre, der er så opslugt af deres mobiler, at de glemmer at være opmærksomme på deres børn.

Hun fortæller med alvor i stemmen, at hun altid er gået meget op i børneopdragelse.

Og af den grund kan hun ikke lade være med at kommentere på, hvad hun ser. Det er dog blevet mindre med årene, konstaterer hun med et smil på læben.

Et anerledes syn på normer og børneopdragelse

Hun retter sig op i stolen og gør klar til at fortælle om sin rolle som mor.

Vi er ikke ret mange spørgsmål henne, før det står klart, at Lotte Heise er anerledes. Det gælder alt fra synet på opdragelse til den måde, barndommen udspillede sig for hendes tvillinger, Christian og Joachim.

”Jeg har altid været skide ligeglad med, hvad andre mennesker gjorde”.

Så kort og kontant er udmeldingen fra Lotte Heise i spørgsmålet om børneopdragelse og de normer, man som mor kan være underlagt.

Samtidig erkender hun blankt, at det var nemmere at opdrage børn for 20 år siden end i dag. Meget har ændret sig og et slag på tasken er, at der for 20 år siden kun var 1 speltmor pr. 10. barn. Sådan er det ikke længere.

Uanset hvad, er Lotte Heise altid gået egne veje og kommer med flere eksempler fra tvillingernes opdragelse. Som dengang de var små og fik kagedej til at sidde og guffe i.

Flødeskum og andet fedt – bare ikke slik – var også velkommen. Det vakte til tider lidt forargelse, for feder flødeskum ikke?

Lotte Heises svar er ”jo”, men at børn jo har super godt af fedt, og at det i øvrigt er vigtigt at have velproportionerede børn. I hvert fald indtil de fylder 3.

”Christian og Joachim var så fede, at man kunne se deres kinder bagfra, når de sad ned. Fuck, hvor var de tykke”.

Hun bryder ud i latter, da hun tænker tilbage på sønnernes drøjde som små. Men hun mener, at tykke børn munder ud i tynde voksne. Et tyndt barn har større sandsynlighed for at blive tyk som voksen, da det ikke har fået de rigtige stoffer i kroppen som lille.

De dyre tøjmærker vs. bomuldstøj fra supermarkeder

Udover synet på fedt, tager hun det heller ikke så nøje, om legetøjet nødvendigvis er pædagogisk, eller om tøjet er det ”rigtige” mærke.

Faktisk har Lotte Heise meget lidt til overs for de mødre, der går op i den slags ting. Det bliver tydeligt, da munden strammes til og en undertrykt lyd kommer ud.

Selv var hun fortaler for bomuldstøj. Hende og tvillingerne lavede tøj-reklamer for Føtex, der gik op i Svanemærket bomuld frem for de dyre mærkevarer.

Legetøjet var heller ikke fint. Hun gik mere op i det kreative i legen ved blandt andet at finde almindelige bægre og bøtter. Sidstnævnte med en masse talater i, som med nutidens viden nok ikke var så sund.

Men som Lotte Heise siger, så overlevede de jo, selvom de har siddet og tygget og gnasket i alskens plastik samt lommelygter fra 10’er butikken.

Værdier og børn

I bund og grund drejer det sig om de rette værdier. For Lotte Heise er det ikke det, øjet umiddelbart kan se, men de indre værdier.

”Det handler om en alvorlighedsnorm, de har fået med hjemmefra. Og så er jeg sådan set pisse ligeglad med, hvad de andre gør”.

Hun uddyber, at det altid har været vigtigt at give den værdi videre. At mærke efter, hvad der er rigtigt. Selvfølgelig er der nogle ting, som man må og ikke må.

Og hun griner, da hun fortæller om bydeformen i opdragelsen. – En meget direkte måde at tale på, som senere viste sig at være til gavn for Christian, da han kom i militæret.

Men langt hen af vejen har både Christian og Joachim haft en klar fornemmelse af, hvad de fandt rigtigt og forkert. Også selvom det var uden for normen.

Hun ryster flere eksempler ud af ærmet.

I det karakteristiske speed tempo selvfølgelig, så jeg når at tænke, at optageprogrammet vel har en eller anden form for slow motion knap. Hvis ikke, bliver det sørme svært at renskrive interviewet. Især når hun i beskrivelsen af episoderne også rejser sig og går væk, mens hun agerer situationen.

Et eksempel med alkohol kommer på bordet.

Her har tvillingerne altid mærket efter, hvad der føltes rigtig for dem. Som Lotte udtrykker, har de ikke drukket så meget, som mange andre unge. – Og det på trods af, at de er opvokset i Risskov, hvor alkohol ellers var meget udbredt blandt unge.

Da de var små var den ene søn heller ikke bleg for at indrømme, at han gik til psykolog. Som han sagde, var der mange andre i hans klasse, som kunne trænge til at tale med en psykolog.

En barndom med mor på farten

I modsætning til andre børn, har Lotte Heises tvillinger på mange måder levet et liv på farten. Hun beskriver sine mange shows rundt om i landet med en vældig energi. Tvillingerne var med rundt.

Det var sjovt, men også med et tungt hjerte, når hun skulle gå fra dem om aftenen.

”Det var lidt hårdt for dem nogen gange. Men de overlevede. De græd, og så gik man. Og så tænkte man: »Gud jeg er en dårlig mor«. Men de overlevede jo hver gang. Så kunne man høre dem vræle hele vejen ned ad hotelgangen, når jeg var ude at optræde i festsalene.”

Udover overnatninger på hotelværelser, fortæller Lotte Heise om de mange aftener, hvor tvillingerne faldt i søvn på sammenklappede stole med en pixibog i hånden. Og hendes pointe er, at ingen af drengene tog skade.

LÆS OGSÅ: Lotte Heises råd til forældre

Hun sammenligner Joachim og Christians barndom med vennernes mere traditionelle opvækst. Lotte Heise giver et eksempel med mødre, som helst ville have, at tvillingerne bare overnattede hjemme hos dem.

”Der havde jeg det bare sådan: »Det der, det laver du om, ellers kommer vi ikke til at ses ret mange gange i mit liv«. »Men han kan bedst sove i sin egen seng, når far nulrer hans tæer, jeg nulrer hans hoved, og så skal der også synges en sang«.

Det er meget tydeligt, hvor stor afstand Lotte Heise tager til episoder som denne. Alene ud fra ansigtstrækkene og armbevægelserne er den helt gal.

Det grundlæggende problem er, at det er klart, folk synes, det er så hårdt at få børn, hvis det er sådan, de opdrager dem.

Anderledes på en befriende måde

Livet på ”landevejen” er muligvis ikke den gængse måde at opdrage på. Men på den anden side mener hun ikke, det er nødvendigt at gøre det sværere, end det er.

Og hermed lakker artiklen mod enden.

Mange eksempler er givet, og mange pointer er nævnt. Alt sammen sagt uden omsvøb eller med tanken om, hvad andre nu måtte tænke om det.

Lotte Heise er mor som mange andre. Men et kig ind i hendes rolle som mor og opdragelsen af sine sønner, står det klart, at hun skiller sig lidt ud…heldigvis.

LÆS OGSÅ: Ærligt og kærligt – livet med børn hos Meike Bahnsen