Christine Feldthaus om kontrolsamfundet #ARTIKEL
Vil du have læst denne side med LYD?
”FUCKING BIG BROTHER IS WATCHING YOU”
Af Louise Boo Jespersen

Christine Feldthaus (Privatfoto)
Kontrol, kontrol og atter kontrol. Det er blevet det store mantra, som vi ifølge livsstilskommentator, Christine Feldthaus, lever efter. Det kontrolstyrede samfund findes ikke blot i Big Brother, men gennemsyrer familielivet og hele den offentlige sektor.
”Vi tæller vores skridt på en app. Vi tæller vores kalorier. Vi måler vores blodtryk. Vi er fademe også begyndt at give vores børn sådan nogle ure på, så vi kan se, hvor meget de motionerer, og hvor de er henne med gps-tracker. For ikke at tale om iPads i børnehaverne, så vi kan se, hvad lille Åsamunde laver i dagstimerne, så vi er helt sikre på, at der ikke sker noget derovre.”
Christine Feldthaus dom over, hvad hun kalder kontrolsamfundet, er ikke til at tage fejl af. Tendensen med at skrive ned, måle og veje, er kammet over.
Og resultatet af den store kontrol er et samfund, hvor man ikke må lave fejl. Det gælder om at leve inde på midten og ikke afvige fra normalen. Dette mønster er at finde overalt i den offentlige sektor.
”Når man skal give folk en sprøjte i røven på et sygehus, så tager det 2 ½ time at skrive, hvor de har fået sprøjten henne. Det tager to minutter at give den.”
Samme mønster går igen i folkeskolen. Her skal børnene testes i sprog og andre kundskaber og have karakterer allerede i de små klassetrin i folkeskolen.
Samfundets magt tager ejerskabet fra forældre!
Ifølge Christine Feldthaus er der sket en forkert udvikling, når hele befolkningen i blinde går rundt og kontrollerer sig selv.
Hun mener, at vi har indrettet os efter en velfærdsmodel, hvor kutymen er seks stykker frugt om dagen, ikke-rygning, daglig motion osv.
Hvis alle makker ret og ikke træder uden for stregerne, er der færre udgifter til livsstilssygdomme. Argumentet fra samfundets side bliver, at hvis alle gør det mest optimale, så kan samfundet spare penge på sundhedsudgifterne.
Men problemet er, at alt kan sammenlignes. Pludselig kommer der en meget tydelig viden om, at nogle ikke er så gode som gennemsnittet.
Christine Feldthaus forklarer, at det ekstremt kontrolfikserede samfund skaber borgere uden magt over eget liv. Kontrollen sætter også et negativt aftryk på familielivet og i skolen.
”Der bliver diskuteret op og ned af dørstolper omkring, hvad politikken er for klassens time. Det er lige før, at man skal æde figenpålæg og gulerødder. Der bliver simpelthen lavet skemaer. Jeg har også siddet i forældrebestyrelsen, hvor jeg har siddet og tænkt: Det kan kraftedderme ikke være rigtig, at vi skal sidde og diskutere, om man må æde en brunkage en gang hver tredje måned.”
Christine Feldthaus så helst, at skemaer og kasser gemmes væk. Fokus bør i stedet ligge på vigtigere ting. Som at være sammen med børnene og give dem nogle værktøjer i en stærk foranderlig verden.
Hun oplever, at børn bliver mere urolige af, at deres forældre hele tiden virker flagrende, søgende og kontrollerende.
”Den der eeevige oplevelse af at vi skal kontrollere og gøre det, der bliver sagt, vi skal gøre. Vi må jo tage friheden og magten tilbage og sige: Lad os gøre, hvad vi føler er rigtigt”, siger Christine Feldthaus.
LÆS OGSÅ: Den mest serverede børneret hos Christine Feldthaus
Du kan også følge Christine Feldthaus direkte på hendes egen side: http://christinefeldthaus.dk
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.