Sidste skud på stammen: En kat #Louise (58)

Må jeg få en kat, mor?

Den bette sidder på køkkenbordet, mens jeg er i gang med at lave aftensmad.

Vender mig om og tænker, at selvfølgelig må hun ikke det – passer jo ligesom ikke ind i mit selvrealiserende jeg-projekt.

Prøver faktisk det stik modsatte. – At eliminere enhver form for foretagender og indkøb (især dyr), som medfører et ansvar og begrænser min frihed (mere end den i forvejen er).

…Den skal jo kæles med, ha’ skiftet kattebakke og have babysitter på i ferier.

Ro på mor Louise

Tar’ en dyb indånding og spør’ den bette, hvorfor hun vil have en kat, når hun har en hund hos far.

Og så kommer der en lang svada af en salgstale, hvor hun forklarer, at hun så gerne vil have et dyr hos mig, når nu hun har et dyr hos far.

Snedigt.

Men den går ikke. Ikke-nikke-nej, om jeg skal have en kat. Så hellere høns, hvor der er lidt gevinst i form af æg.

Men en kat! Har altid haft en svaghed for hunde.

Hvis hun bare vidste, hvordan jeg har støvsuget gader og stræder for sultne og tilskadekomne hunde, mens jeg boede i udlandet. Der var både en mongolsk gadehund og en palæstinensisk Jojo.

Åhh, får helt en klump i halsen.

…hvilket ikke ligefrem er tilfældet ved mit sidste møde med en kat!

Kom kørende hjem en aften, da naboens store, orange tigermis på størrelse med en Cocker spanier pludselig krydser vejen med en mus sprællende i munden.

It’s alive!!!

Pr. refleks stopper jeg bilen, springer ud og jagter katten, mens jeg siger nej-nej-nej og stamper i asfalten.

Efter et halvt minuts flugt gennem min have og så over på hjemmebane i dens egen forhave, slap den sit bytte. Jeg var med hele vejen.

Den var virkelig forundret og kulret oven i hovedet. Katten altså…musen skyndte sig væk.

Summa summarum. Jeg er ikke fan af katte! Så svaret på den bettes spørgsmål må blive et stort, rungende nej!

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

LÆS NÆSTE: Farmand holder fastelavnsfest, mens mor står og pynter ved siden af (59)

LÆS FORRIGE: Dengang frihed var fast inventar i hverdagen og selvrealisering et yndet privilegium (57)