Resultatet af gement overtræk på søvnkontoen #Louise (18)
Vil du have læst denne side med LYD?
Sidder stadig fast i det dårlige søvnmønster, hvor den ene dag blender ind og til forveksling ligner den anden…
Men ligesom ved overtræk på bankkontoen falder hammeren på et tidspunkt. Og det skete så en nat, hvor der var kontant afregning ved kasse 1.
Hørte den bettes gråd et sted i mit indre søvnunivers. Fiskede hende op fra tremmesengen, ammede hende i søvne, faldt dernæst selv i søvn, drømte videre og vågnede så desorienteret op ved lyden af et ”dunk”.
Derefter babyskrig og den nøgne kendsgerning, hvor det går op for mig, at jeg har vippet den bette ud af sengen og ned på gulvet.
Chok!
Medfødt mor-instinkt vs. fysisk behov
Var overbevist om, at kvinden tilbage fra urtiden var udstyret med en indre babyalarm aka beskyttergen, så de for eksempel ikke lagde sig oven på deres afkom og kvalte dem i en tung mælkepat.
Eller at de på en eller anden måde fandt en sovestilling uden om baby, fordi den moderlige omsorg er så dybt forplantet i kroppen.
…men så meget for mit urinstinkt…det fór vild et sted i de nedre dele af Mashlows behovspyramide, hvor den evolutionære udvikling ikke nåede længere end til det basale behov om søvn.
Apropos søvn, så intet af det til den skyldige, som med rigtig dårlig samvittighed lå og kiggede på et forgrædt lille ansigt, hvor bulen i slow-mo fart voksede ud af panden.
Endnu et eksempel på, hvordan man ikke knækker sovekoden.
Argh…same-same!
Et sted mellem forgæves forsøg nr. 105 og min nedadgående succes-soverate, besluttede jeg derfor at smide kortene op i luften.
Når nu vi alligevel kager rundt i det her uendelige søvnunivers, så spolerer jeg ingen soverytme ved at bevæge mig uden for Holstebros gemakker.
Endestation: Weekendtur til det eksotiske sted, Aarhus (og eksotisk er faktisk det helt rette ord efter flere måneder i zoombie-land).
Første nat vågnede den bette seks gange (uden min hjælp)…plus det løse…på et tidspunkt holder man helt op med at tælle…
Tilbage i Holstebro natten efter var hun helt bimbim og ku’ slet ikke finde ro om aftenen. Tre stive timer om en putning!
Den nat så jeg mig selv som 30-årig og stavnsbundet til Holstebro og min baby!
Kort fortalt: Jeg hedder Louise og blev gravid i Palæstina med min amerikanske kæreste. Er nu flyttet tilbage til Danmark, hvor et nyt liv venter. Læs med om barsel og det nye mor-liv i velfærdsdanmark på Filterfri.com
LÆS NÆSTE: Babysvømning, rytmik og den grønne bølge (19)
LÆS FORRIGE: SØVN – eller manglen på samme (17)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.