Top 7 over Sure Mor #Louise (49)

Der er bare de der stunder, når jeg ved, det er tid til at stoppe op og lytte til den gode gamle mavefornemmelse. Sjovt nok er det altid midt i eller i slutningen af en presset periode på arbejde, der gør min lunte en pæn sjat kortere.

Så inden Sure Mor helt tar over, så ved jeg, den er gal, når:

1.

Jeg igen bitcher over spildt mælk (i bogstaveligt forstand), og skræpper op af flere omgange, så den bette bare sidder med opspilede øjne – bævende med havregrøden hængende i mundvigen.

2.

Jeg nægter hende ynglingstoppingen på leverpostejen – rødbeder, fordi hun er en spildegris og de helt sikkert bare ender på tøjet (og hvis der er noget, der er helt umulius at få af tøjet, så er det rødbede).

3.

Jeg bliver sur over, at hun ikke kommer hurtigt nok ind i bilen, ikke tar sit overtøj hurtigt nok på eller fumler med skoene (vi skal jo ligesom skynde os, når mors vækkeur ikke ringede højt nok).

4.

Jeg bliver mere end gennemsnitlig irriteret over, at hun igen skal på toilettet – for anden gang – lige midt i maden.

5.

Jeg ikke prøver – bare en lille smule at tune ind på sødemor-stemmen, når hun ikke kan falde i søvn efter putteritual om aftenen.

6.

Jeg har lyst til at smide med viskestykkerne og hamre løs på gryderne, når den bette med brødebetynget stemme ytrer, at nu vil hun om til far (…hvilket jo i sagens natur giver rægti’ god mening, når nu mor er så sur og kort for håret).

7.

Den bette atter beklager sig med ondt i maven, og jeg i konspirations-mood tænker, at hun kun siger det for at irritere mig.

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

LÆS NÆSTE: En gulvskubber og en srot spand i blomsterhandlerstørrelse…!?! (50)

LÆS FORRIGE: “Mor, lyver du?” (48)