aldrig mere glip af grin og gråd fra Louises liv.

”Mor, lyver du?” #Louise (48)

Vil du have læst denne side med LYD?

Ja, det gør mor (meget mere end du aner). Men det er bare ikke meningen, at mor skal fanges i det:)

Var i gang med at lægge neglelak på den bette. Havde fundet fire forskellige farver ude i køleskabet og mente, at det måtte være mere end rigeligt! Det skulle nødigt ende som reglen frem for undtagelsen, at der er mere end én farve at vælge imellem.

”Mor, er der ikke flere farver?”, spør’ den bette undrende.

Jeg fejer hurtigt spørgsmålet af banen. Gad faktisk heller ikke gå ud og hente de andre. Og igen, fire er nok!

Men den bette er vedholdende. Hun mener helt bestemt, der er flere.

”Er du sikker?” spør’ hun, mens hendes blik hviler på de fire farver, der var linet op på bordet.

4 stk. – hverken mere eller mindre:)

En løgn er en løgn

Holder fast i mit svar og gentager, at der altså ikke er flere farver…Selvom der er dobbelt så mange farver ude i køleskabet; blandt andet min egen ynglings og en, jeg har ”adopteret” af hende (hun ved det bare ikke).

”Må jeg godt gå ud og kigge i køleskabet?”

…nettet strammes…mit hemmelige lager er ved at blive afsløret. Så rent instinktivt nægter jeg hende adgang til køleskabet med tryk på, at der ikke er andre farver neglelak derude. Kommer til at kigge væk, da jeg svarer.

”Mor, lyver du? spør’ den bette oprigtigt, men uden dog at være bevidst om, at hun langsomt men sikkert nærmer sig sandheden.

Skatmat

“Ja”, svarede jeg og begyndte at grine.

Så meget for mit poker-face og søforklaringer.

…Hun skulle bare vide, hvor godt det er gået indtil nu…Og hvordan jeg for tiden scorer billige point ved at give hende lov til at være ”længe oppe”. I virkeligheden udnytter jeg, at hun overhovedet ikke har et begreb om tid og lyver om, hvad klokken egentlig er.

Så mor hun lyver, ja. Det er bare første gang, hun er blevet taget med fingrene i kagedåsen.

 

Kort fortalt: Jeg hedder Louise og her er mit mor-cv i pixi-udgave: Jeg blev gravid i Palæstina, vendte tilbage til Danmark sammen med min amerikanske kæreste efter to år i udlandet, blev gift i USA, slog os ned i min hjemstavn, Holstebro, blev skilt efter 3 år. Så nu har mit liv taget en ny drejning = Singlemor med delebarn og står nu på helt egne ben.

LÆS NÆSTE: Top 7 over Sure Mor (49)

LÆS FORRIGE: En glidebande toppet med rød læbestift (47)

Del filterfri.com

Om forfatteren

Louise -

Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.

Følg mig: Louise -:

>