Lotte Heise om danske mødre #ARTIKEL

LOTTE HEISE EFTERLYSER MØDRE MED KANT, KLARE GRÆNSER OG STØRRE ARMBEVÆGELSER

Af Louise Boo Jespersen

Hun er ophavskvinden til begrebet ”speed talking” og har i sit 58-årige liv været vidt omkring. – Modelverdenen, power woman i talrige one man shows, klummeskribent, foredragsholder, forfatter og er for tiden radiovært på ”BRAVO” og ”Lotte Heise – Helt Klassisk” på P2. Sidstnævnte er grunden til, at vi møder Lotte Heise i DR-byen.

Hun henter os ved receptionen. Og hvis vi ikke allerede var forpustede af at småløbe mellem gader og stræder, S-tog, metro og DR-byen, så var det blot opvarmning.

For DR er stor, og det er svært at følge med i Lotte Heises tempo. For det er ikke kun talestrømmen, men også de hastige skridt, hun skruer op for.

Længst henne i DR’s bygninger bliver farten dog sænket. Med højt til loftet og kig ud over vandet bliver et bord i et fællesområde base for interviewet.

Emnet er mødre og en hyldest til det uperfekte mor-liv. Udover alle de mange titler, er Lotte Heise nemlig også indehaver af mor-titlen.

Og som mange andre emner, har hun en klar holdning til mor-rollen. De kan skæres ud og serveres i følgende vendinger:

• Mødre mangler kant og unge mangler forbilleder
• Sig NEJ – det er ikke et fy-ord
• Vi kan lære af de sydlandske mødre

 

Mødre mangler kant og unge mangler forbilleder

”Der er meget, meget få kvinder med kant. Og det synes jeg er et kæmpe samfundsmæssigt problem.”

Lotte Heise lægger skarpt ud. Hun synes, at alt er blevet så glat og pænt. En tendens, som hun af alle, ikke bryder sig om.

Som kvinde med feminisme i blodet, og en der altid har skilt sig ud fra mængden, tager hun afstand fra udviklingen.

”Hele det her lykkeshow med kvinder. – Det er dem, der trækker det rigtig tunge kort med, at det skal være så fucking perfekt, og speltboller og hele molevitten. Hvis det var mændene, ville de bare stikke børnene en hotdog, når det hele blev for meget”, siger Lotte Heise.

Hun savner nogle, der for alvor trænger igennem og gør noget anderledes. For lige nu er det ikke de vigtige kampe, som vindes.

Hun nævner i flæng, hvordan det, at farmand nu er med til fødslen ikke er en stor sejr, vi skal sidde og juble alt for længe over. Ej heller kampen om den helt rigtige flyverdragt i den rigtige farve.

For Lotte Heise er det en gåde, hvorfor pigerne skal have de lyserøde flyverdragter på og drengene de blå.

Hun kan heller ikke forstå, hvorfor mange kvinder gør så meget ud af den madpakke, vi giver børnene med. Så hellere sende et glad barn ud ad døren.

Det gælder om, at have et lykkeligt barn, hvor man skaber indhold, tryghed og rammer. Og her er rammen ikke en madpakke.

Dette forvrængede fokus bidrager til en historie om noget så ligegyldigt som det perfekte. Og det gør Lotte Heise ikke bare ærgerlig, men også en anelse vred.

LÆS OGSÅ: Christine Feldthaus om kvinder og “Det perfekte liv”

”Jeg så tre små piger inden for en time forleden. De havde de der nye tophuer til voksne på. Dem med den dyre kvast, som nu fås helt ned til ½  års alderen. Men hvad er det for noget pis?”

Hun understreger, at nok så de tre piger søde ud. Men at det gør børn med en hvilken som helst hue.

Hun er træt af den nye trend og uddyber pointen med jagten på de alt for dyre vinterstøvler, fokus på det helt rigtige tøjmærke osv.

Ideen om det perfekte stortrives. Men bag børnenes pæne facade, står problemet lysende klart.

Der er alt for mange utilpassede børn i det offentlige rum, som ikke forstår en kollektiv besked og ikke fungerer i børnehaver og i vuggestuer.

I dette ideforladte tomrum, opstår de manglende forbilleder. Her ser Lotte Heise et større samfundsmæssigt problem.

”De har ikke rigtig nogle forbilleder, de unge piger, der vokser op. Drengene har 1000 forbilleder. De har alt fra fede Amin Jensen og hardcore fodboldspillere til en sjov stand upper og en ubehagelig, iskold Messerschmidt. De kan vælge på alle hylder. Pigerne har stort set ikke nogen. Og hvis de har nogle, så er de næsten lige så gamle som mig. Sådan nogle som Margrethe Vestager, Lone Kühlman og Ritt Bjerregaard.”

Hun har svært ved at skjule sin holdning over for fremtrædende unge rollemodeller. Og for god ordens skyld nævnes ingen navne;)

Men de er der. I massevis, mens Lotte Heise laver en skæv bevægelse med munden, som i hvert fald ikke hylder denne gruppe af yngre kvinder.

”De er så perfekte, at de skider alt i pakker. Det synes jeg er dybt sørgeligt og dybt skræmmende.”

Sig NEJ – det er ikke et fy-ord

Selvom det ikke er på mode, ville Lotte Heise ønske, at forældre ville sætte nogle grænser og sige ”nej”.

Hun synes, det er forfærdeligt, at børn helt ned til 2-3 års alderen alt for ofte bestemmer over deres egne forældre.

Lotte Heise bliver skarp i blikket og har som altid et eksempel i ærmet.

”Du sidder på færgen, og der er et barn, der bliver ved at sige, at hun vil noget bestemt. Og faren eller moren siger: »Nej Andrea. Det synes jeg altså ikke«. SYNES!? Hvad er det for et udtryk!? Det er jo ikke en debat i Deadline. Det er et lille barn på 3 år, der skal høre efter, hvad der bliver sagt. Punktum”

Opgivende fortæller hun, hvordan den lille pige på 3 år får sin vilje. – Den ekstra bolle, hun alligevel ikke kan spise.

LÆS OGSÅ: Lotte Heises tåd til forældre

For Lotte Heise er det et spørgsmål om at sætte sig igennem og leve med det. Som hun siger, kan det da godt ske, at hendes børn synes, hun til tider kan være en kælling. Men det er såmænd ok.

Hun vil langt hellere være en kælling, børnene kan være sure på. Ellers vender de vreden indad og hader sig selv.

”De skal forstå, at et nej er et nej, fordi det er mig, der bestemmer, og det er mig, der er mor. Og jeg er voksen, og du er lille”.

Vi kan lære af de sydlandske mødre

Når regnestykket skal gøres op, har Lotte Heise ikke de store roser at dele ud til danske kvinder og mødre. – Hverken for den polerede facade eller for deres manglende evne til at sige nej og sætte grænser.

Til gengæld hylder Lotte Heise de sydlandske kvinder for at nyde livet og leve det. Også selvom de har børn. Her kommer hun med eksempler fra Barcelona, Lissabon og Paris.

”Der sidder de om søndagen og om lørdagen på cafeer og hygger med deres veninder. Og en anden er sammen med børnene. Det kan være bedstemoren eller faren”, siger hun.

Stemningen har taget en drejning og er nu langt mere munter, end da pilen pegede mod danske kvinder.

Lotte Heise mener, at danske kvinder skal gå mere ud, for livet stopper ikke, fordi man har små børn. De kan enten komme med eller være sammen med en anden.

LÆS OGSÅ: Lotte Heise som helt almindelig mor…og så alligevel ikke

Livet med børn i Danmark kan nemlig hurtigt blive noget, der foregår bag hjemmets fire vægge.

Hun ville ønske, at danske kvinder gik mere ud og talte med andre kvinder om moderskabet og den måde, mor-rollen udleves.

”Når jeg er i Sydeuropa ser jeg ofte børn i klapvogn. – De styrer ikke selskabet, de er bare med i det. I Danmark har man hele tiden hovedet nede i klapvognen, og børnene får ingen fred”.

Ud fra Lotte Heises synspunkt har danske mødre altså meget at lære. For Lotte Heise indebærer det lidt mere kant, lidt mere nej og lidt sydlandsk inspiration til at rette op på nogle af manglerne.

 

Er du også vild med det Filterfri? Så husk du kan følge os på Instagram under navnet Filterfri_com og på Facebook har vi en side der hedder Filterfri

 

LÆS OGSÅ: Christine Feldthaus: Fortællingen om succes er kun et klik herfra