Kjolen min mor aldrig glemte #KLUMME

31/08/2018
Mig og min mor -nogle siger jeg ligner hende og dét er jeg bare super stolt af :-)

Der er vist noget med at man først rigtig forstår forældreskabet, når man selv har fået titlen. Sådan har jeg det i hvert fald. Efter jeg selv er blevet mor, er min respekt for og kærlighed til mine forældre kun steget og jeg kan nærmest ikke få armene ned af bare beundring.

Måske er det noget med selverkendelsen om, at jeg højst sandsynligt har været ligeså umulig og utaknemmelig overfor mine forældre, som mine sønner er overfor mig. Måske er det noget med alle de valg, fravalg og afsavn man træffer og ofrer, når man pludselig har ansvar for mere end en selv. Forståelsen af dette har jeg hånden på hjertet ikke rigtig haft før jeg selv blev mor.

Så skønt jeg aldrig har tvivlet på min mors kærlighed, blev jeg alligevel forleden – i en alder af 36 år – forundret og imponeret over hvor meget min lykke betyder for min mor.

Vi sad og spiste frokost, da min mor og jeg kom til at tale om tøj og kjoler.
Pludselig sagde hun: ”Jeg glemmer aldrig den kjole, du så i Illum.”

mig og min mor

Min mor og jeg har altid haft et tær bånd og en kæmpe interesseflade – især for mode, litteratur og lyrik, design, natur og musik

Straks tænkte jeg på en kjole jeg havde set for et par år siden, som var tre numre for lille. I dag har jeg fuldstændig glemt hvordan den så ud og husker kun skuffelsen over ikke at kunne passe den magiske kjole. (Er det ikke altid sådan, når man tager på tilbuds-shopping?)
Men tilbage til frokost-snakken. For det viste sig nemlig, at den kjole som min mor tænkte på, åbenbart var en sort mangefarvet kjole, som jeg i en alder af 5 år (Og så forstår mænd ikke at vi elsker tøj og mode, når genet allerede var vakt i en alder af 5!) havde forelsket mig i på en af vores mange ture til byen. Jeg kunne desværre slet ikke erindre kjolen, men imponerende som hun er, kunne min mor sagtens huske den.

Kjolen min mor aldrig glemte

Nicola Voss, 1986 – 4 år og KÆMPE fan af kjoler og hatte og bling bling

Min mor kan også fortælle sjove historier om hvordan jeg nægtede at gå i bukser indtil jeg startede i skole – dette til trods for pædagogernes irritation over min knap så egnede tur-påklædning. Men hvad kan jeg sige, jeg elskede kjoler. Og gør det faktisk stadig.
Dengang, for 31 år siden, kostede kjolen 700 kroner og min mor havde virkelig ikke råd til den.
Men en tåre i øjenkrogen fortalte hun mig: ”Jeg sagde til dig, mor har ikke råd. Men jeg tror ikke du forstod hvad det betød.” Dér gik det op for mig, at min mor stadig var ked af, at hun ikke havde kunne give mig alt, hvad jeg ønskede mig.

Min smukke mor og min dejlige bedstemor og mig der nok var alt for gammel til at bruge sut :-)

Min smukke mor og min dejlige bedstemor og mig der nok var alt for gammel til at bruge sut 🙂

700 kroner dengang har nok svaret til 2000 kroner i dag, så jeg synes da kun det er godt, at hun ikke købte den. Penge eller ej. For hvad i alverden skulle et 5-årigt barn med så dyr en kjole?

Men at se, at det stadig berørte min mor, at hun ikke kunne give mig den kjole – når hun praktisk talt har givet mig alt andet, gjorde ondt på mig. Helt ind i hjertet.
Man siger, det fantastiske ved børn er, at det du giver, får du igen – ligesom med hunde. Hvis du giver dem kærlighed, så får du kærlighed.
Måske er det derfor, jeg elsker min mor så højt, som jeg gør. Jeg skylder hende meget. Især en stor tak – også for alle de mange kjoler, som hun rent faktisk har givet mig. ♥

Mig og min mor -nogle siger jeg ligner hende og dét er jeg bare super stolt af :-)

Mig og min mor -nogle siger jeg ligner hende og dét er jeg bare super stolt af 🙂

 

Fra city-single til forstads ro? Læs den ærlige fortælling om min forvandling lige her…

Del filterfri.com

Om forfatteren

Nicola -

Det tog mig 4 år at blive uddannet journalist og nu hvor jeg har haft mor-titlen i 4 år er jeg endelig ved at have indset, at mor-rollen er temmelig utaknemmelig og jeg har for længst opgivet at komme med i Superligaen for mødre, den Store Bagedyst og BoBedre! Til gengæld er jeg ved at være temmelig habil til at takle grums, rod og kaos!

Følg mig: Nicola -:


Vil du læse Nicola's nye hudløse fortællinger,
før hendes mand? Så klik da

>