Ingen Emma Gad baby #Louise (14)
Vil du have læst denne side med LYD?
Når vi er ude, hører jeg ofte andre omtale den bette som prinsesse:
”Der har vi jo den lille Prinsesse”, ”Hvad så lille Prinsesse”.
Selv er jeg for længst holdt op med at bruge det tilnavn.
Nok har hun arvet meget lyserødt og tøj i andre pigefarver. Men rigtige prinsesser prutter, bøvser, gylper, snorker ikke så meget.
Hey du maskuline baby…
Engang til en mødregruppe (med fædre) om babyers udvikling, blev hun for eksempel sulten, hvorefter jeg trak mig tilbage for at amme.
Som tak for mad, lyder der en ordentlig mande-bøvs, så alle vender sig om og kigger…som om de lige sku’ tjekke, om det var mig, eller om små babyer godt kan bøvse så højt.
I det hele taget valgte hun at køre solo.
Hvor de andre babyer pludrede og lavede små nusse-lyde, valgte min baby at overdøve alle andre – inklusiv sundhedsplejerskens oplæg – ved at sidde og råbe.
Fedt.
Dertil kommer hendes evne til at lave rekordstore bleer. Heldigvis er fordelingen her i residensen, at jeg ammer, mens gemalen skifter bleer.
Og dem laver hun en del af! Også så det flyver ud over det hele. Får han ikke skiftet bleen hurtigt nok, kommer straffen prompte. Lige i hånden på nogle af de gode dage.
Pletskud!
Der var selvfølgelig også den dag hos lægen, hvor han skiftede en af de helt store. Men bare fordi hun har lavet et monster, betyder det ikke, at hun har stemplet ud.
Uden tøven havde hun allerede ladet kanonen igen, taget sigte og affyret med sådan en kraft, at den fløj ud over puslebordet og landede 20-30 cm væk på farmand, som var totalt intetanende.
Så stod han der med babybæ på trøjen og hele vejen ned ad buksebenet.
Besejret af et stk. temperamentsfuld baby
Ja, nogen Emma Gad baby er hun ikke. Hun kører egen takt og tone og tager sig friheder over hele linjen.
For eksempel er en af hendes yndlingsbeskæftigelser i små effektive pincetgreb at hive hår af farmands arme – og grine af det!
Velplacerede ninja-spark, er også en yndet hobby, når det ikke lige passer frøkenen at få skiftet ble.
Eller de dage, hvor jeg efter 7. forsøg på at få hende til at sove må se mig besejret og vende om med hylende baby i vognen og en slags tinitus eftersmæld i ørerne.
1-0 til den bette.
Og mig der på bedste vis prøver at gøre mig usynlig over for naboerne.– Sådan nogle naboer, hvor de detaljeorienterede af dem går op i, om de andre naboer har fjernet ukrudt fra fortovet.
Særligt i tilfælde af disse naboers blikke henover hækken står jeg derfor klar med en kommentar om, at ”Det der – nej, det er ikke min baby”.
Må konstatere, at det vi før har kaldt ”attitude”, nu ikke længere står mål med virkeligheden. Selvom min gamle mormor prøver at gradbøje det til ”viljestyrke”, så er der ikke så meget at rafle om.
Det er bare ren, iltert temperament!
Det var tydeligt fra start. Et kæmpe temperament, som bare er en del af DNA’en.
Kort fortalt: Jeg hedder Louise og blev gravid i Palæstina med min amerikanske kæreste. Er nu flyttet tilbage til Danmark, hvor et nyt liv venter. Læs med om barsel og det nye mor-liv i velfærdsdanmark på Filterfri.com
LÆS NÆSTE: Farmands evne til at sove udenom (15)
LÆS FORRIGE: Mindeværdig dag vol. 2 – vielse i retsbygningen (13)
About the Author
Louise -
Jeg har aldrig løbet et maraton, været på krydstogt, røget en cigar på Cuba eller andre ting, der kan krydses af listen, inden man runder de 40. Til gengæld kan jeg krydse en del ting af, som jeg for 10 år siden svor aldrig ville ske – villa, Volvo og vovse. For ikke at tale om barn. De fire ting til sammen har egentlig aldrig udgjort de gyldne mål i mit liv.